Af Jørn Dohrmann, MEP for Dansk Folkeparti.

Energiminister Lars Christian Lilleholt er i medierne nu ude med sin udlægning af denne måneds spørgsmål - om forringelsen af solcelleordningen er løftebrud i forhold til de tusindvis af danskere, der har investeret i solceller?

Borgerne er ikke jurister, og da en lang række politikere også er uenige om tolkningen af aftalen fra 2012, må energiministeren da medgive, at forløbet er uskønt og er et brud på intentionen i solcelleaftalen? Det er jo ikke første gang, at der sker en forringelse solcelleaftalen, da mange brugere også har oplevet ekstra gebyrer for at bruge nettet på cirka 400 kroner.

Men hvad værre er, at man fremadrettet som politiker får betydeligt sværere ved at få private til at investere i alternativ energi. Som privatinvestor er det nemlig om muligt endnu vigtigere, at man mange år ud i fremtiden kan stole på de løfter, politikerne giver. Solcelleanlæg, vindmøller og så videre er jo investeringer, der løber over 20-30 år.

Når 1300 solcelleejere er så fortørnede, at de lægger sag an mod staten, så bliver diskussionen om brud på aftaler eller ej da også mest teoretisk, for konsekvensen vil være en mærkbar mindre lyst til at foretage energiinvesteringer. Det burde bekymre den sidende energiminister.

Med færre investeringer i fornybar energi bliver vi alle tabere, og Danmark vil få betydeligt sværere ved at leve op til kravene om CO2-reduktion. Færre investeringer vil også betyde, at Danmark kommer til at halte endnu længere bagud i forhold til de andre EU-lande og resten af verden - med deraf følgende tab af arbejdspladser.