Gå til hovedindhold

Nu går vi fra sommertid til reflekstid

Natten mellem den 25. og 26. oktober stiller vi urene om til normaltid, og det betyder, at de mørke morgener er lige om hjørnet. Derfor er synlighed i trafikken igen ekstra vigtigt. En undersøgelse fra Børneulykkesfonden og Codan viser, at danskene gerne vil være sikre, men at glemsomhed er skyld i, at vi er så dårlige til at gå med reflekser. Årets Refleksdag den 23. oktober er derfor en god mulighed for at friske hukommelsen op.
I disse dage er der igen ekstra god grund til at få reflekserne på og huske lyset på cyklen. Med omstilling til normaltid må vi nemlig indstille os på, at det er mørkt, når vi skal ud i trafikken for at komme til skole og arbejde. Desværre er danskerne ikke blevet bedre til at huske reflekserne siden sidste år – det viser en ny undersøgelse foretaget for Codan og Børneulykkesfonden. Kun 36 procent af danskerne siger, at de husker reflekserne, når de går ud i trafikken, mens det samme tal sidste år lå på 38%. Heldigvis burde der være god mulighed for forbedring, vi vil nemlig gerne være sikre i trafikken, men det kniber med hukommelsen.
- Hvert år tager vi temperaturen på danskernes refleksvaner, og vores undersøgelse fortæller os, at den altovervejende grund til, at vi ikke har reflekser på, er fordi vi glemmer dem eller ikke tænker over det. Derfor vil vi hos Codan og Børneulykkesfonden igen i år slå et slag for reflekserne med Årets Refleksdag, så vi forhåbentlig fanger en del af alle de danskere, der lige skal mindes om, at nu er det tid til at på med reflekser, siger Dorte Eckhoff, der er CSR- og kommunikationschef hos Codan.
Forældre bør være rollemodeller
For børnene ser tallene væsentlig bedre ud. Forældrene i undersøgelsen svarer, at 78 procent af børnene har reflekser på i de mørke efterårs- og vintermåneder. Der er altså stor forskel på, hvor gode børn og voksne er til at have reflekser på.
- Vi er glade for, at størstedelen af de danske børn har reflekser på i trafikken, men det er super vigtigt, at vi som voksne er gode rollemodeller over for vores børn – ellers holder indsatsen ikke ved. Og du er hverken mere synlig eller har mindre brug for en refleks, bare fordi du er blevet voksen – selvom man ofte skulle tro det, når man kigger på gadebilledet i vinterhalvåret. Så på med reflekserne, der findes mange fine af slagsen, forklarer Henriette Madsen, der er leder af Børneulykkesfonden.
85% mindre risiko for at blive påkørt
Og refleksen gør en forskel. Undersøgelser fra Norge viser, at reflekser reducerer risikoen for at blive påkørt med 85%, når det er mørkt. Også hos politiet ser de et behov for det skinnende materiale:
- Langt størstedelen af dem, der kommer til skade i trafikken, er de bløde trafikanter som cyklister og gående. Derfor gælder det særligt for denne målgruppe, at de skal gøre sig så synlige som muligt – og her er reflekser helt afgørende, især med den årstid vi går imøde, siger Lars Haugaard, vicepolitiinspektør færdselsafdelingen, København.

Info

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.