Finn Nørbygaard på skinner

På tirsdag inviterer RemisenBrande sine trofaste sponsorer i erhvervsklubben ”På Skinner” til et medlemsarrangement, der denne gang sætter fokus på, hvordan man ender i sit livs værste krise, og hvordan man kommer videre.
Aftenen byder både på en orientering om de seneste nyheder i RemisenBrande, et inspirerende foredrag af skuespiller og komiker Finn Nørbygaard, samt middag og underholdning i festsalen.
Finn Nørbygaard fortæller ærligt og ligefremt om sit liv og sine drømme. Fra barndommen som adoptivbarn i Esbjerg, hvor klassekammeraterne blev hans første publikum. I mødet med Jacob Haugaard startede en tour de force i dansk showbiz som foreløbig har varet i 25 år. 
Han fortæller åbent om berømmelsens for- og bagsider, om succeserne og fiaskoerne, om metaltrætheden, og om den betydelige formue, som fulgte i kølvandet på at være en af landets mest kendte entertainere. Et særligt afsnit handler om oplevelserne omkring IT Factorys kollaps og herunder reaktionerne på at miste hele sin formue på en enkelt dag.
RemisenBrandes erhvervsklub består af lidt over 60 virksomheder, der igennem sponsorater aktivt støtter RemisenBrande og dermed kulturen i Midtjylland.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul