Faldefærdige ejendomme rives ned

Med nedrivningen af ejendommene Østre Allé 6-12 er der udsigt til en betragtelig forskønnelse af området mellem Blichersvej og viadukten under jernbanen.

- Vi synes ikke, vi kan være det bekendt. Så ærligt lyder svaret fra EMR’s adm. direktør Per Breinbjerg, da jeg spørger ham om, hvorfor byggefirmaet fra Nr. Snede har besluttet sig for at nedrive hele karréen mellem Lejerbo på Blichersvej og viadukten.

Udover at være adm. direktør er Per Breinbjerg en af i alt 7 kompagnoner i EMR, som for 5-6 år siden købte de fire ejendomme på en tvangsauktion, da den daværende projektudvikler gik konkurs.

Den mest kendte – og mindst synlige – af de fire ejendomme, er FDF’ernes gamle kredshus ”Sløjfen”, som har ført en hensygnende tilværelse, siden FDF’erne flyttede ind i deres nybyggede kredshus på Jyllandsvej i efteråret 2009.

Siden har det forladte kredshus mest været brugt til opmagasinering/lager, mens de tre øvrige huse har været udlejet – men de lejemål er nu opsagt og fraflyttet, oplyser Per Breinbjerg.

Dermed er man klar til at gå i gang med nedrivningen i den kommende uge, og nedbrydningsarbejdet forventes at vare 2-3 måneder.

Læs meget mere om fremtidsplanerne for området i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul