Rekordsalg gav faldende overskud

På MES A.m.b.a.’s repræsentantskabsmøde på Diagonalkroen i Give den 27. maj kunne formand Svend Mathiassen fortælle, at selskabet i 2013 realiserede et overskud efter skat på 15 mio., en tilbagegang på 7 mio. i forhold til året før.
Faldet forklares dels med et lavere afkast på værdipapirer, dels ekstra løn- og IT-udgifter i forbindelse med overgangen til DataHubben (en fælles, samlet database over alle danske el-kunder, red.). Energikøbet udgjorde 270.574 MWh, hvilket er 4,1% mere end i 2012 og det største i selskabets historie, og koncernomsætningen udviser da også en stigning på 9% til 122 mio.
I sin beretning kom formanden desuden ind på, at MES Fibernet A/S har haft en stor tilgang af nye kunder, og at der stadig er et stort behov for fibernet, specielt i de mindre bysamfund og landområder.
I 2014 etablerer MES A.m.b.a. et lokalt elhandelsselskab, og præcis i dag tog MES Net A/S fat på at montere fjernaflæste målere, et projekt som forventes at løbe over de næste 2 ½ år og koste mere end 20 mio. kr.
Læs mere i Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul