Den store forårsrengøring af naturen
Af Anne-Marie Pedersen
I weekenden afholdt Danmarks Naturfredningsforening (DN) deres store landsdækkende affaldsindsamling. Her kunne man over det ganske land møde både børn og voksne i byerne og langs landevejene. De fleste iført gule trafikveste og udstyret med affaldsopsamlere og store affaldssække.
I Ikast-Brande Kommune havde 18 tovholdere tilmeldt sig indsamlingen. Her var indsamlingen af affald godt fordelt over hele kommunen. Lige fra Blåhøj i syd til Faurholt i nord.
I Ikast-Brande Kommune støtter kommunen op om indsamlingen. Linette Megård Opstrup, som sidder i bestyrelsen for den lokale DN-afdeling og er en af organisatorerne bag indsamlingen, fortæller; Vi har et rigtig godt samarbejde med Ikast-Brande kommune. Det er vi virkelig glade for og sætter stor pris på. Weekenden forlyder til at have forløbet rigtig godt ude i de forskellige byer og vi havde jo vejret med os. Måske lidt koldt, men det regnede i det mindste ikke.
Læs mere i Brande Bladet i denne uge!
Tilføj kommentar