Skip to main content
BioMar nærmer sig ti milliarder

I forbindelse med mandagens offentliggørelse af kvartalsregnskabet opjusterede fiskefoderproducenten BioMar endnu engang forventningerne til årets omsætning, som nu forventes at nå 9,9 mia. kr.

I tredje kvartal steg omsætningen med 3,5 % i forhold til 2016 og rundede dermed 3 mia. kr. I samme periode voksede de afsatte mængder med 10 %, men ugunstige valutakurser og stigende råvarepriser betyder, at omsætningen ikke er vokset i samme takt.

Erhverv / 14/11/2017

Vi skal trykke flere penge i kommunen

Af byrådsmedlem Ismail Yalcin - Den Social Liberale Liste (Æ)

Vi har rigtig godt gang i hjulene i Ikast-Brande Kommune. Men der er stadig plads til flere borgere på arbejdsmarkedet. Det er den eneste måde, at vi kan trykke flere penge på, eller rettere sagt, få mere penge til at sørge for flere pædagoger, sundhedspersonale og lærere.

LÆSERBREV / 14/11/2017

Frivillighed skal være på de frivilliges præmisser

De seneste dage har et af valgkampens temaer været kommunernes brug af frivillige. Billund Kommune er blevet kritiseret meget for at bruge frivillig arbejdskraft til at drive en genbrugsplads. Er de gået for vidt i deres spareiver at bruge frivillig arbejdskraft?Måske. Men det handler om hvilke præmisser man har sat for frivilligheden.

LÆSERBREV / 14/11/2017

Inklusion - eksklusion

Vi står overfor et kommunal- og regionsrådsvalg indenfor én uge. Det har samtidig været en valgkamp hvor borgerne har hørt hvorfor man lige netop skal vælge den og den person til de næste 4 år lokalpolitiske taburetter.

Og for mit eget vedkommende har jeg mødt mange mennesker på gader og stræder, i haller, til vælgermøder, på FB osv.

LÆSERBREV / 14/11/2017

Ikast-Brande – kommunernes fyrtårn!

Der er mange eksempler på at Ikast-Brande kommune kan fremvise resultater, som mange kommuner vil værdsætte. Vi har en kommune med en bred vifte af aktiviteter inden for musik, kunst og kultur. Dertil kommer velrenommerede ungdomsuddannelser samt et seminarium. Lad mig endvidere nævne den ”erhvervsvenlige kommune”, Sportstar College, Idrætshøjskole og –efterskole (ISI), Den internationale Skole, to golfklubber, som fusionerer til én stor klub, Bestsellers planlagte byggeri af en ”landsby” med 30 butikker og et højhus på 320 m.

LÆSERBREV / 14/11/2017

Vi skal yde hjælp til kommunikation på sygehusene

Vi skal se på mulighederne for at afhjælpe forståelsesproblemer på sygehusene.

TVMidtVest, bragte i sidste uge en artikel om, at ældre ofte har svært ved at forstå udenlandske læger.

I artiklen stod der desuden, at en stor procentdel af de unge adspurgte også havde problemer med forståelse, og deraf må man konkludere at der er tale om et helt generelt problem.

LÆSERBREV / 14/11/2017

En aktiv børne- og kulturpolitik er også en aktiv bosætningsstrategi

Sidste år blev undersøgelse om bosætning offentliggjort. Hvorfor man vælger at flytte til en given kommune. Kulturområdet var et af de vigtigste parametre for at lokke tilflyttere til. Det var ikke overraskende for mig. Jeg er SÅ stolt af det tilbud, vi har i Ikast-Brande kommune. I hovedbyerne, i de 4-byer og i landsbyerne!

Idræt, bibliotek, musikskole, kulturskole, de uniformerede korps og andre f.eks. uorganiserede tilbud viser i store undersøgelser at have mærkbar fokus fra pendlere!

LÆSERBREV / 14/11/2017

Respekt for vores velfærd!

Hele 77 kandidater stiller op til byrådsvalget i Ikast-Brande kommune. Hvorfor mon der er så mange, der vælger at stille op denne gang? Personligt tror jeg, det handler om utilfredshed hos det enkelte menneske. For vi kender jo alle en, som har prøvet de mange forringelser på egen krop, som vi hele tiden oplever i vores samfund.

Undersøgelser viser, at vælgerne til byrådsvalget går mest op i, hvordan vi behandler vores ældre medborgere. Det handler selvfølgelig om, at de får en passende pleje og hjælp, men det handler måske især om respekt.

LÆSERBREV / 14/11/2017

Krav og ressourcer skal hænge sammen – specielt i folkeskolen!

Folkeskolen er for alle! Socialdemokraterne ønsker virkelig en viden og en skole, hvor alle børn kan trives!

Vi ønsker, at de krav, der stilles fra politikerne lever op til de økonomiske ressourcer, der tildeles.

Vi vil have, at vore børn trives, at de bliver alment dannede, at der er fagligt kompetente lærer og pædagogkræfter, der dagligt yder deres bedste for børn og unge.

Men hvordan kan vi det, når vi skal spare så mange millioner?

Jeg vil arbejde for, at der kommer flere kroner i den kommunale kasse, så vi kan leve op til den velfærd, vi gerne vil have.

LÆSERBREV / 15/11/2017

Fra Fælleslisten til Venstre

I dagens udgave af Brande Bladet kan man se to af Fælleslistens tidligere frontfigurer i det organisatoriske arbejde, revisor Peder Holt, som desuden er forhenværende formand for Brande Borgerforening, og Kim Møller anbefale Venstres Ib Lauritsen som borgmester.

Hvorfor dette hamskifte efter de to så sent som i januar var med til at ”genopfinde” Erik Rene Pedersen som byrådskandidat, ja sågar spidskandidat for Fælleslisten?

Politik / 15/11/2017

Radikal kandidat har trukket sig fra valgkampen

Morten Colbert kan stadig findes på stemmesedlen i Ikast-Brande Kommune, men han har fravalgt at føre aktiv valgkamp.

Af Kathrine Jensen

Af private årsager har 38-årige Morten Colbert fra Brande, kandidat for Radikale Venstre, valgt at melde fra til valgkampen, der i dis-se dage kører på sit højeste rundt omkring i landet.

Politik / 15/11/2017

Vedr. læserbreve til næste uge

P.g.a. af valget udkommer Brande Bladet fra mandag morgen den 20. november.

Absolut sidste frist for læserindlæg til avisen er fredag den 17. nov. kl. 7.00.

Debatten fortsætter på www.brandebladet.dk indtil valgdagen.

Vil du se alle hidtidige indlæg i debatten, kan du enten skrive "KV17" eller "kommunalvalg" i søgefeltet øverst til højre her på siden. Du får samme resultat ved at klikke på en af de samme to "knapper" herunder.

Ønsker du kun at se indlæg fra et bestemt parti, kan du skrive partiets navn i søgefeltet.

Politik / 16/11/2017

Bosætning i Ikast Brande Kommune

Af Palle Høj, Ikast, byrådskandidat for Venstre i Ikast-Brande Kommune

Et af de emner der optager mig op til kommunalvalget den 21. november er bosætningen i vores kommune, da den har stor betydning for byudviklingen. Det kræver et tæt samspil mellem kommune og virksomheder for at sikre den vækst, vi alle gerne vil have. Vi skal sikre den rigtige arbejdskraft til virksomhederne, men vi vil også gerne have at den arbejdskraft, der kommer til Ikast-Brande Kommune, også bosætter sig i kommunen.

LÆSERBREV / 16/11/2017

Turisme i Region Midtjylland - en unik chance

Turismen i Region Midtjylland genererer over 20.000 jobs og særligt i disse år er potentialet enormt. Derfor kan vi med fordel styrke turismen i hele regionen.

Kulturhovedstad 2017 har tiltrukket tusindvis af turister, og en by som Aarhus kåres gang på gang som en af de mest spændende byer at besøge, mens Vestkysten trækker særlig de tyske turister til. Men også midt i regionen har vi noget at byde på, hvilket de kommende år bliver styrket med den nye Bestseller By og Danmarks højeste tårn i Brande.

LÆSERBREV / 16/11/2017

Åbnede sparebøsse med dåseåbner

Politiet har modtaget anmeldelse af to indbrud i den vestlige del af Brande. Begge indbrud har fundet sted i løbet af onsdag, og det er med meget stor sandsynlighed den samme gerningsmand, der står bag.

På Nørremarken har der været indbrud i et rækkehus mellem kl. 14 og kl. 20. Et køkkenvindue er brudt op, men her er der ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Politi / 16/11/2017

Vil man noget med turismen?

Kære borgmester og byråd.

Vi driver en virksomhed, som virkelig forsøger at gøre noget for turismen i kommunen. Vi har ca. 5000 overnatninger om året med turister, kursister og håndværkere, som også lægger et bidrag hos det lokale handelsliv i kommunen. Vi forsøger på alle måder at promovere Ikast-Brande kommune som et naturligt godt sted, at nyde Hærvejen og dens flotte natur. Kort sagt vi synes, vi yder noget for Ikast-Brande kommune.

LÆSERBREV / 16/11/2017

Jubilæumsfest med reception og griseri

Præcis i dag er det 25 år siden, Brande Motion blev stiftet (læs mere om den jubilerende forening i Brande Bladet). Det fejrer foreningen med en jubilæumsreception i Brande Hallerne, og på lørdag fortsætter jubilæumsfestlighederne med en ordentlig omgang griseri.

Her er det nemlig blevet tid til den 16. udgave af Griseriløbet, hvor deltagerne kan være 100 % sikre på mindst en ting: Man bliver møgbeskidt!

Terrænløbet byder igen i år på 3 ruter på henholdsvis 4,6, 7,7 og 10,9 km, og med præcis 100 forhåndstilmeldte er der næppe tvivl om, at deltagerrekorden ryger sig en tur.

Sport / 16/11/2017

Værdighed

Som tilhører ved sidste byrådsmøde d. 13. november, var det meget interessant at høre debatten om værdighedspuljen og ligeledes at omkring mobning i folkeskolen.

Omkring værdighedspuljen blev der sagt mange forskellige ting om hvordan denne pulje bliver fordelt og utilfredshed med, at Folketinget bestemmer, hvordan kommunerne skal dele ud til de ældre medborgere.

Så langt så godt.

Hvad med pulje til mennesker med funktionsnedsættelser spørger jeg?

Hvad med værdighed over for disse borgere?

Og hvad med om værdighed også gjaldt i sagsbehandlingen?

LÆSERBREV / 16/11/2017

Erhvervskontaktudvalget på besøg hos Brande Autosadelmageri og GripSign

Erhvervskontaktudvalget tog i forlængelse af sit seneste udvalgsmøde på besøg hos Brande Autosadelmageri og GripSign på Jyllandsvej.

Brande Autosadelmageri specialindretter førerhuse på lastbiler, så chaufførerne har et ”arbejdsværelse”, der svarer helt til deres ønsker. Det kan f.eks. være specielt valg af læderindtræk, nye dørplader eller andet. Virksomheden specialpolstrer også veteranbiler mm.

Virksomheden ejes og drives i dag af Per Søgaard Rasmussen. Per er 2. generation i virksomheden, som sønnen Steffen i dag også er en del af.

Erhverv / 16/11/2017

Opråb til branditterne

Nu skal det være – I skal afgive jeres stemme på tirsdag. Og hvor skal DU sætte dit kryds? Vi håber på Fælleslisten.

Fælleslisten forholder sig nemlig kun til lokale spørgsmål. Vi bekymrer os ved kommunalvalget ikke om andet end lokalområdet – ikke noget med kongehuset, kirken, flygtningekvoter, bandeskyderier, EU-politik m.m. – kun med lokalt stof. Vi er dog hver især meget partipolitisk engagerede, når der er tale om folketingsvalg. Men ikke nu!

LÆSERBREV / 17/11/2017

Socialdemokraternes valgslogan

Henrik Christensen har i et indlæg i Brande Bladet d. 13. november nævnt 5 projekter, som Socialdemokraterne vil arbejde for. Projekterne er af hensyn til vælgerne, selvfølgelig behændigt fordelt i hele kommunen. Socialdemokratiet kan dog ikke love, at alle anlægsprojekterne lykkes. Men vælgerne har vel krav på at vide, hvordan I har tænkt jer at prioritere projekterne?

LÆSERBREV / 17/11/2017

Vild med politik

Nogle er vilde med dans, andre med golf, og jeg er vild med politik. Jeg har igennem de sidste 20 år været på den idrætspolitiske banehalvdel, og nu igennem 9 år været på den kommunalpolitiske halvdel. Det er et spændende, men kan til tider også være udfordrende og noget af svær størrelse, når sparekniven år for år ruller henover vore velfærdsområder. Politik er derfor for mig netop, at være på banen for at sikre den nære velfærd, som at drage omsorg og pleje af vore ældre og handicappede borgere, samt at sikre gode og velfungerende daginstitutioner og skoler.

LÆSERBREV / 17/11/2017

Ikast-Brande som Danmarks førende idrætskommune

Ikast-Brande er kendt som en sportskommune. Det oplever man, når man kommer rundt i Danmark og fortæller, hvor man kommer fra.

LÆSERBREV / 17/11/2017

Stort kontantbeløb stjålet i Arnborg

110.000 kroner fra en kuvert og 7-8000 kroner fra en pung. Det blev udbyttet, da en gerningsmand i løbet af natten til torsdag fra klokken 02.00 til klokken 06.30 brød ind i en villa på Bygaden i Arnborg.

En bagdør var brudt op, og man havde ulejliget sig med at fjerne cylinderen fra døren.

Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at gerningsmanden ikke er særlig høj, og de forventer – qua oplysningen – at der er overvågningsmateriale på vej fra indbruddet.

På adressen i Arnborg bor en 63-årig mand.

Politi / 17/11/2017

Sidste udkald for at brevstemme

Fredag klokken 16 er skæringstidspunktet, hvis du ønsker at brevstemme. Flere steder i kommunen er allerede lukket.

Af Kathrine Jensen

Politik / 17/11/2017

Forbavset

Jeg er forbavset over, at mit partiskifte kan skabe så stor røre i Brande, men det er dejligt, at der er nogen, der kommenterer dette, og jeg håber, de stille borgere, der ikke udtaler sig, tænker over, hvorfor jeg er skiftet.

Fælleslisten var en magtfaktor, da vi havde en personlighed som Preben som leder, men beklager, de personer findes ikke så ofte.

Preben, hvorfor svarer du ikke selv på mine bemærkninger om din manglende tilstedeværelse i august måned - Lotte Stoltenberg var ikke med til vores møder.

LÆSERBREV / 17/11/2017

Brande skal gøres klar

Når man kører ad motorvejen forbi Brande og ser de mange parkerede biler på P-pladsen foran Siemens, kan man ikke undgå at tænke på, at de fleste er pendlere fra andre kommuner, som tjener deres penge her, men lægger deres skattekroner andetsteds.

Kunne vi lokke bare 10% = 1.000 familier til at flytte herhen, hvor de arbejder, så ville det ekstra skattegrundlag i den grad kunne løse kommunens økonomiske problemer. Denne konklusion er vist draget af samtlige af det kommende valgs kandidater.

LÆSERBREV / 17/11/2017

Landsbyklyngen

I forbindelse med valgkampen var vi 2 radikale byrådskandidater på rundtur i Uhre og Blåhøj, to af de velfungerende landsbyer i kommunen. Her går det godt, men landsbyerne kan sagtens videreudvikle sig. Et forslag fra Radikale Venstre er dannelsen af Landsbyklyngen Ikast-Brande sammen med de andre 6 landsbyer med 200-700 beboere: Tulstrup, Isenvad, Pårup, Klovborg, Gludstrup og Hampen.

LÆSERBREV / 17/11/2017

Stem på den nye skole i Brande

Helt personligt for mig er det nært forestående valg utroligt vigtigt.

Det er det fordi den ny skole i Brande er utrolig vigtig for mig.

Den ny skole kommer til at være en stor opgave for det kommende byråd og naturligvis særligt for børne- og undervisningsudvalget.

Det er vigtigt, at der i det kommende byråd kommer til at side personer, med særlige kompetencer i forhold til skole.

Ellers er der alt for stor risiko for, at vi ikke får nok kvalitet for pengene. Og alt for stor risiko for, at vi ikke tænker langsigtet og helhedsorienteret nok.

LÆSERBREV / 17/11/2017

Vision Ikast-Brande: Få 500 på arbejdsmarkedet igen

I Ikast Avis den 15. november var en stort opsat artikel med ovennævnte overskrift.

I valgkampen for 4 år siden agiterede Liberal Alliance ganske voldsomt for ovennævnte.

Primært for at inkludere disse mennesker på arbejdsmarkedet, og ikke mindst for økonomien i et sådan projekt. Flytning af én på overførselsindkomst til ordinært fuldtidsjob vil gavne kommunekassen med ca. kr. 250.000,- (Hvis vi kunne flytte de omtalte 500 til ordinært job snakker vi altså et beløb i størrelsesordenen 100-125 millioner på årsbasis).

LÆSERBREV / 17/11/2017

Ung sangskriver med noget på hjerte

”An Englishman in New York” kan man på ingen måde kalde David West, men ”en jyde i København” betegner til gengæld meget godt den 24-årige brandit, vel og mærke en meget musikalsk en af slagsen.

De seneste år har han satset alt på en musikalsk karriere, og i starten af det nye år håber han at udgive sit første album. Der er dog stadig et stykke vej til toppen af hitlisterne, hvilket David West ved alt om: Han er lillebror til Sarah West, der er nået et pænt stykke længere ad sin musikalske løbebane, men stadig har sit helt store gennembrud til gode.

Kultur / 17/11/2017

Henriks Maskinservice solgt

Med virkning fra 1. december har Henrik Fangel Nielsen solgt sin forretning på Hastrupvej til Herborg Maskinforretning.

At Herborg Maskinforretning har sin hovedafdeling i Herborg, som ligger mellem Videbæk og Skjern, kommer nok som en overraskelse for de færreste, men derudover har firmaet afdelinger i Struer og Farre.

Erhverv / 18/11/2017

Historisk griseri

Det har været tæt på flere gange, men da det endelig lykkedes, skete det ganske eftertrykkeligt.

Da lørdagens 16. udgave af Griseriløbet blev skudt i gang kl. 13, stod 155 motionsløbere klar til at prøve kræfter med ruter på enten 4,6, 7,7 eller 10,9 km, og dermed oversteg antallet af deltagere for første gang i løbets historie 100 deltagere. Endda i en sådan grad, at Griseriløbet nu er større end Hedeløbet målt på antallet af deltagere.

Sport / 18/11/2017

(U)værdig valgkamp?!

STEM LOKALT gjalder over det ganske land… Eller i hvert fald lokalt,- som i helt lokalt. En valgkampagne er snart forbi, med det overordnede formål at skulle stemme på den lokale liste, ”Fælleslisten”. Jeg må indrømme at tanken om at stemme lokalt selvfølgelig tiltaler mig. Jeg tænker dog først og fremmest at man bør stemme på det man kan stå inde for, og som deler ens værdier?!

LÆSERBREV / 20/11/2017

Stenkaster udløste alarm

Lørdag morgen klokken 05.10 gik tyverialarmen hos Tøjeksperten på Storegade.

Årsagen til alarmen var, at en sten var blevet kastet gennem facaderuden. Midt- og Vestjyllands Politi var forbi og kunne – sammen med ejeren – konkludere, at der ikke havde været indbrud, men at man formentlig havde forsøgt at skaffe sig adgang til tøjbutikken.

Politi / 20/11/2017

Vandaler festede i børnehaven

Personalet fra den integrerede daginstitution Vibereden blev søndag eftermiddag mødt af et rigtig træls syn, da de lagde vejen forbi børnehaven.

Ødelagte stolper, knust glas, gedernes mad smidt rundt, vandaliserede udetoiletter, legetøj fra legepladsen ødelagt og det samme med blomsterkummer.

Politi / 20/11/2017

KMC fortsætter fremgangen

- Alting flaskede sig, og tingene gik op i en højere enhed! Således opsummerede KMC’s formand Peter C. Petersen indsatsen i det forgangne år, da han på virksomhedens generalforsamling fredag den 17. november præsenterede det seneste års regnskab.

Og der var meget at glæde sig over. Omsætningen steg med hele 25% fra 1,19 mia. kr. til 1,48 mia. kr. Endnu mere positivt var det, at bundlinjen fulgte med. Virksomhedens resultat steg således fra 110,6 mio. kroner til 134,9 mio. kroner efter skat.

Erhverv / 20/11/2017

Markant færre brevstemmer

Antallet af afgivne brevstemmer er faldet med næsten 23 % i forhold til kommunal- og regionsrådsvalget for fire år siden.

Fristen for at brevstemme udløb i fredags kl. 16. I løbet af weekenden har Ikast-Brande Kommunes valgsekretariat opgjort antallet af brevstemmer til kommunalvalget til 947. Det er hele 280 færre end ved det seneste kommunalvalg i 2013, hvor 1227 havde afgivet deres stemme på forhånd.

Politik / 20/11/2017

Rekordmange til julemesse

Både antallet af udstillere og gæster satte ny rekord, da Brande Handelsstandsforening søndag afholdt julemesse i RemisenBrande.

47 udstillere var på plads, da messen blev åbnet kl. 10, heriblandt 4 politiske partier og lister, som forsøgte at kapre de sidste stemmer forud for tirsdagens valg til by- og regionsråd.

Lokalnyt / 20/11/2017

Lions Brande indsamler brugte briller

I forbindelse med tirsdagens kommunal- og regionsrådsvalg vil Lions Brande i lighed med flere andre Lionsklubber landet over indsamle brugte briller, som udmåles og derefter sendes til lande i den tredje verden, som hjælp til synshandikappede.

På valgstederne i Brande-området vil der være opstillet kasser, hvor man kan lægge sine brugte briller, som alligevel blot ligger i skuffen og fylder. På den måde kan DU give en håndsrækning til et andet menneske ude i verden. Det er win-win: Du får ryddet op i skuffen og et andet menneske får hjælp til at kunne se bedre.

Politik / 20/11/2017

Virksomhedspraktik skal opkvalificere ledige - ikke fungere som udbud af gratis arbejdskraft

Af Susanne Sommerlund, formand for HK Handel MidtVest

HK Handel oplever, at medlemmer på fuld tid bliver varslet ned i tid eller sagt op grundet besparelser, mens de ledige timer og opsagte stillinger bliver besat af medarbejdere på tilskudsordninger blandt andet virksomhedspraktik.

Det er en bekymrende udvikling, som vi gerne vil sætte spot på i HK Handel MidtVest.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er den hovedlov, der regulerer den indsats, jobcentrene skal give ledige med henblik på at få dem hurtigst muligt i ordinært job.

LÆSERBREV / 20/11/2017

Danmarksmester fra Brande Taekwondoklub

Lørdag d. 18. november blev de danske mesterskaber i taekwondo afholdt i Fyn Arena i Odense.

Brande Taekwondo Klub deltog med 9 kæmpere, hvoraf de 8 kom i aktion. Det blev en dag med kampe af høj kaliber, og der blev kæmpet bravt mod nogle af Danmarks bedste taekwondokæmpere.

Alle kæmpere gjorde det godt, og klubben tog en DM-titel og i alt 6 medaljer med hjem til Brande.

Guldet gik til Lisa Maria Sørensen (bill.), som vandt sin klasse og dermed blev danmarksmester.

Sport / 20/11/2017

Så er valget i gang!

Nej, der er ikke nogen, der har glemt at stille om fra sommertid til normaltid - som noget nyt kan man i år afgive sin stemme allerede fra kl. 8, og det var der en del, der benyttede sig af på et af de største valgsteder i kommunen, Brande Hallerne.

Som reglerne foreskriver startede valgstyrer Morten Bak med at byde velkommen, hvorefter han sammen med en vælger checkede, at de mange opstillede valgurner var tomme.

Herefter blev urnerne behørigt forseglet, hvorefter valghandlingen kunne gå i gang.

Følg udviklingen her på hjemmesiden hele dagen.

Politik / 21/11/2017

Toyota stjålet fra bilforhandler

I perioden fra søndag til mandag er der blevet stjålet en grå Toyota Avensis stationcar hos Brande Biler på Herningvej.

Da personalet mødte ind mandag morgen, var bilen, som har registreringsnr. AM 43 396, ganske enkelt forsvundet.

Politik / 21/11/2017

Stille start på valgdagen

Starten på dagens valg til by- og regionsråd har været forholdsvis rolig. I løbet af den første time, valgstederne har haft åbent, har knap 3 % af vælgerne benyttet sig af muligheden for at afgive deres stemme på et af kommunens 15 valgsteder. Tillagt brevstemmerne giver det en stemmeprocent på 5,77 efter en time, mens stemmeprocenten for fire år siden var oppe på 9,24 efter en time. Dengang havde 4 % afgivet deres stemme på forhånd i form af en brevstemme, et tal som i år er faldet til 3 %.

Politik / 21/11/2017

Efterslæbet indhentet

Antallet af brevstemmer og den første times stemmeafgivning pegede ikke ligefrem i retning af højere valgdeltagelse, men kl. 10 var valgdeltagelsen nået over niveauet fra 2013.

Totalt set var der inkl. brevstemmer 10,27 % af Ikast-Brande Kommunes 31.587 stemmeberettigede vælgere, der havde afgivet deres stemme kl. 10. Det er ca. 1 %-point højere end for fire år siden, hvor valghandlingen startede en time senere end i år.

Politik / 21/11/2017

Teknikken driller i Uhre

Uhre Kro er det tredjemindste af kommunens 15 afstemningssteder, og dermed er opgaven til at overse for de stedlige valgtilforordnede. En ting har dog skabt lidt rynker i panden hos valgstyrer Anne-Marie Pedersen og co.: Uhre har hele formiddagen været uden internetforbindelse p.g.a. et nedbrud hos Altibox.

Den manglende internetforbindelse har dog ingen praktisk indflydelse på valghandlingen og stemmeafgivningen, og stemmeprocenterne er blevet indberettet telefonisk.

Politik / 21/11/2017

Stemmeprocenten på niveau med 2013

Der har været lidt udsving i udviklingen i stemmeprocenten fra morgenstunden, hvilket dels skyldes, at der i år er afgivet markant færre brevstemmer, dels at afstemningsstederne åbnede en time tidligere end sædvanligt, men her kl. 12 ser stemmeprocenten ud til at nærme sig niveauet fra kommunalvalget i 2013.

Totalen for hele kommunen udgør 20,2 %, hvilket er marginalt højere end de 19,97 %, der havde afgivet deres stemme på samme tidspunkt for fire år siden.

Politik / 21/11/2017

Stemte for sidste gang

En af de vælgere, der lagde vejen forbi Drantum Forsamlingshus i formiddagens løb, var Margit Kristensen, og efter 47 år var det sidste gang, hun stemte - i Drantum!

Til beroligelse for valgstyrer Henrik Christiansen kunne hun dog oplyse, at hun ikke forlader kommunen, men "bare" flytter til Brande.

Det historiske øjeblik skulle naturligvis foreviges, og til det fik Margit Kristensen hjælp af Synnøve Sønderholm (t.v.). Billedet måtte hun dog tage udenfor stemmeboksen, da det ikke er tilladt at fotografere inde i selve stemmeboksen.

Politik / 21/11/2017

Sidste runde for chefen

Traditionen tro tager kommunaldirektøren og formanden for valgbestyrelsen en tur rundt til de 15 valgsteder i kommunen, men årets rundtur bliver den sidste for afgående kommunaldirektør Henning Hansen.

Med årets udgang forlader han posten og overlader den til vicekommunaldirektør Flemming Storgaard. Med sig på rundturen havde Henning Hansen denne gang viceborgmester Preben Christensen, der også snart kan skrive "forhenværende" foran sin titel.

Politik / 21/11/2017

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Camping 25
    Camping 25
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Sommerfest
    Sommerfest

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.