Vi står overfor et kommunal- og regionsrådsvalg indenfor én uge. Det har samtidig været en valgkamp hvor borgerne har hørt hvorfor man lige netop skal vælge den og den person til de næste 4 år lokalpolitiske taburetter.

Og for mit eget vedkommende har jeg mødt mange mennesker på gader og stræder, i haller, til vælgermøder, på FB osv.

Men ens for disse gode snakke har været, at borgerne mere og mere opfatter kommunen som en modspiller fremfor en medspiller. At man ikke kan være sikker på, at retssikkerheden følges, f.eks. når de drejer sig om, at sikre autismebørn den rette behandling og støtte. At selvom kommunen og familierne mødes, så lytter kommunen ikke.

Ligeledes når vi taler om inklusion, så er der nogle børn som IKKE KAN inkluderes, da de har så massive udfordringer, at de ved at man fastholder, at DE SKAL inkluderes – så faktisk gør det modsatte, at DE EKSKLUDERES.

Inklusion er OK – det lyder fornuftigt. Men desværre er det ikke alle der kan indgå i et inklusionsfællesskab. Til gengæld er det sådan, at hvis man tilbyder disse børn specialtilbud der professionelt og målrettet er tilpasset disse børn, så vil de senere i livet med stor sandsynlighed kunne indgå i et fællesskab, de vil kunne klare en afgangsprøve fra folkeskolen med tilfredsstillende resultat og endda med stor sandsynlighed være i stand til at tage f.eks. en erhvervsuddannelse eller akademisk uddannelse. Dette blot fordi man har børnene som første prioritet og ikke pengepungen. Altså vil det vise sig på den lange bane, at der også er økonomiske fordele for kommunen ved at tilbyde ordentlige specialtilbud til børn med udfordringer.

Jeg synes vi nu er nået til det tidspunkt, hvor politikerne kigger sig selv og borgerne i øjnene og siger. Nok er nok – nu tilrettelægger vi en langstrakt og holdbar løsning hvor børnene er i centrum og ikke hvor kassetænkning kommer i første række. At vi opretter de specialtilbud der skal til og hvor vi ud- og efteruddanner personale til at klare de opgaver der er og som opstår. At vi ikke vil tillade at vi taber nogle borgere og familier mellem to stole, bare fordi vi ikke har modet til at gøre der rigtige.

Derfor vil mine prioriteter som mulig kommende byrådsmedlem være:

1. Retssikkerheden skal være i orden. Borgerne før kommunen.
2. Børn med udfordringer skal ikke bare have tilbud – de skal have de rigtige tilbud.
3. Flere af de 20 procent borgere der er på offentlig forsørgelse, skal ud på arbejdsmarkedet igen
4. At kommunen sammen med Ældresagn indgår er samarbejde, hvor demens er nøgleordet. Hvor man sammen finder løsningen på, hvad der skal til for at bekæmpe problemerne med demens.

Peder Fenger
by- og regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti, Ikast-Brande