For nogle uger siden omtalte Brande Bladet, at byrådsmedlem Morten Bak (V) havde foreslået, at der skulle åbnes en ny adgangsvej for biler til Fyrrevænget fra Bøgevænget.
Det fremgik tydeligt af artiklen, at der udelukkende var tale om et forslag, og efterfølgende har teknik- og miljøudvalget valgt at vende tommelfingeren nedad til forslaget.
Info / 16/03/2016
En hasarderet biljagt på Midtjyske Motorvej endte natten til torsdag i Fasterholt, hvor en politipatrulje lagde sømmåtter ud for at stoppe en bil ført af en 47-årig mand fra Ikast. I bilen var også en 28-årig mand fra Holstebro.
Den 28-årige valgte at løbe fra bilen, men det lykkedes betjente at løbe ham ind. Begge mænd fremstilles i formiddag i grundlovsforhør ved retten i Herning.
Politi / 17/03/2016
I tidsrummet fra tirsdag klokken 18 til onsdag klokken 05.30 er der blevet begået indbrud i virksomheden LT Biler i Blåhøj.
Politiet ved ikke, hvordan tyven er kommet ind, men har indtil nu registreret, at der er stjålet et svejseapparat.
Politi / 17/03/2016
Nicolai Hansen fra KMC får personlig udmærkelse efter transformation af Kartoffelmelcentralen i Brande og en stor indsats for fødevareinnovation i Danmark
Erhverv / 17/03/2016
Marianne Dose Hvid, hidtidig souschef på Herning HF og VUC, bliver ny rektor for Ikast-Brande Gymnasium
Den 1. maj får Ikast-Brande Gymnasium for blot 3. gang i skolens 42-årige historie ny rektor. Her tiltræder 50-årige Marianne Dose Hvid, som ny leder og gymnasiets første kvindelige rektor.
Navne / 18/03/2016
En 54-årig tysk mand stødte torsdag morgen kl. 09.40 ind i en lastbil på Ikastvej ved Ejstrupholm, hvor han kom kørende i sydlig retning.
Lastbilchaufføren valgte dog at køre fra stedet uden at give sig til kende, og politiet vil derfor gerne i kontakt med den pågældende eller eventuelle vidner til sammenstødet.
Politi / 18/03/2016
Natten til torsdag endte en hasarderet biljagt på Midtjyske Motorvej på Solsortevej i Fasterholt, hvor en politipatrulje lagde sømmåtter ud for at stoppe en bil ført af en 47-årig mand fra Ikast.
Den 47-årige blev bedt om at aflevere en blodprøve, da politiet mener, han var påvirket af narkotika. Han kørte desuden uden at have et kørekort.
I bilen var også en 28-årig mand fra Holstebro. Den 28-årige valgte at løbe fra bilen, men det lykkedes betjente at løbe ham ind.
Politi / 18/03/2016
Alt imens det tyder på, at Ikast-Brandes nuværende borgmester, Carsten Kissmeyer (V) forlader kommunalpolitik til fordel for en regionalpolitisk rolle ved næste valg, melder Dansk Folkeparti sig nu klar med deres eget bud på en borgmester til næste års kommunalvalg. Partiet vil her pege på deres gruppeformand, den 26-årige friskolelærer Simon Vanggaard Nielsen. Dette blev afgjort af medlemmerne på lokalforeningens nyligt afholdte generalforsamling.
Politik / 18/03/2016
Afskedsreceptionen skal først holdes d. 29. marts, men den interne markering foregik forrige fredag – forklædt som den årlige trivselsfest. Her tog personalet på Ejstrupholm Skole fusen på deres afgående skoleleder Ole Rye Christensen, som efter 6 år forlader posten som skoleleder ved månedens udgang, med et surprise-party til ære for ham.
Navne / 20/03/2016
Efter næsten 20 år som selvstændig tømrer- og snedkermester overdrager Thorkild Sølund firmaet til sønnen Henrik. Det markeres den 1. april med en reception på Den Gyldne Middelvej 8 i Brande.
Af Erik Lauritzen
Erhverv / 19/03/2016
Lørdag d. 2. april inviterer Brande Bibliotek til teater for de mindste, når Teatret på Hjul viser forestillingen ”På en lille gren”
Kultur / 25/03/2016
Wintec overtager den tidligere Jyske Bank-bygning i Nr. Snede
Af Peter Hald
Maskinfabrikken Wintec Big Steel Solutions fra Brande har købt den tidligere Jyske Bank-bygning i Nr. Snede.
Wintec skal på længere sigt bruge bygningen som salgskontor, ingeniørafdeling og tegnestue, men i første omgang bliver den forhenværende bank indrettet som hotel og konference- og mødebygning.
Erhverv / 24/03/2016
Søren Brynhjolf er multikunstner og kulturformidler især til børn. Han laver cirkusnumre sammen med børnene og underholder med sine dejlige talende dyr i et forrygende show. Desuden er han også helt fantastisk med sin motorsav. Han laver flot trækunst og skulpturelle legepladser, hvor børn kan lege sig ind i fantasien.
Mange af byens børn kender måske allerede Søren. Ikke bare fra hans show, men fra hans besøg hos Åhaven og Børnehuset på Gl. Thyregodvej, hvor hans fine træskulpturer står.
Kultur / 28/03/2016
Repertoiret er skiftet ud, to af bandets medlemmer er skiftet ud, og nu er navnet også blevet udskiftet: Checkmates, der har rødder helt tilbage i tresserne, er blevet til Born2Rock.
Som den eneste har forsanger Jørn Bach været med helt fra starten, og lidt hurtig hovedregning sandsynliggør, at han har rundet pensionsalderen – men det er der jo så mange andre (ingen nævnt, ingen glemt) indenfor rockbranchen der har, uden at det har fået dem til at indstille karrieren.
Kultur / 26/03/2016
Fredag kunne Søby Brunkulsmuseum foretage indvielsen af museets største byggeri siden åbningen i 1977, en grovsmedje. Dermed lykkedes det at blive færdig til sæsonstarten Skærtorsdag.
Smedjen rummer inventar fra en mindre smedje på nabogården Voldsgaard, men især den stort set urørte smedje fra firmaet Carl Nielsen, som indstillede gravningen af brunkul i 1970.
Lokalnyt / 18/03/2016
Søndag klokken 14.15 forårsagede en 23-årig mandlig bilist fra Slagelse et uheld på Midtjyske Motorvej.
Han kørte med en campingvogn spændt efter sin personbil og ville overhale en lastbil fra Litauen, ført af en 62-årig mandlig chauffør.
Under overhalingen kom campingvognen i slinger, og lastbilen blev påkørt.
Der skete i forbindelse med uheldet kun materiel skade; ingen personer kom noget til.
Politiet i Herning har i døgnrapporten ikke registreret, hvor på motorvejen uheldet fandt sted.
Politi / 21/03/2016
I weekenden blev der begået indbrud i en villa, beliggende på Horsensvej i Leret ved Nr. Snede.
Tyven skaffede sig adgang ved at knuse en rude i en terrassedør og stjal to bærbare pc´ere - en af mærket Acer og en af mærket Toshiba.
Politi / 21/03/2016
Mandag klokken 14.00 blev der hos politiet i Herning anmeldt et indbrud i et sommerhus ved Kølkær. Tyven skaffede sig adgang ved at afliste et vindue og stjal et tv af ukendt mærke. Politiet mener, at samme gerningsmand kan have begået, der er anmeldt vdr. en villa på Grønlundvej i Fasterholt. Her er der knust en rude med en sten og stjålet en radio af mærket B & O.
Dette indbrud fandt sted i tidsrummet fra midnat, natten til mandag, og mandag klokken 14.30.
Politi / 22/03/2016
Kim C. Andersen og 7 årige Baloutoni F. Vejgaard har de sidste dage deltaget i det internationale CSI*** stævne ved hingstekåringen i MCH.
De var til start i Youngster-klasserne og her blev det til to placeringer. Fredag fik de en 10. plads og lørdag fik de en 14. plads.
Lokalnyt / 22/03/2016
Natten til onsdag udbrændte et udhus på Risbankevej ved Brande.
Ilden truede også familiens hus, men brandfolkene fik slukket ilden før den bredte sig til stuehuset.
Årsagen til branden er ikke klarlagt endnu.
Politi / 23/03/2016
Frank Heidemann fra socialdemokratiet i Ikast-Brande byråd, vil sætte fokus på vindmøller med en vindmølledag. FH udtaler i Brande Bladet d. 21.03, at han oplever en meget usaglig og faktuel forkert debat omkring den Grønne Omstilling. At hovedproblemet glemmes og fokus bliver rettet på meget snævre lokale forhold og enkelte eksempler uden evidens.
LÆSERBREV / 29/03/2016
Med 6 nederlag og blot et enkelt uafgjort resultat i syv træningskampe var optimismen til at overskue hos Brande IF’s førstehold i serie 2 forud for Skærtorsdags premiere på udebane mod Skjern, der på forhånd er udråbt til oprykningsfavoritter og som gav Brande masser af problemer i de to holds 2 møder i sidste sæson.
Efter en målløs første halvleg lykkedes det i slutminutterne Mathias Sandfeld at sikre sit hold alle tre point, da et indlæg fra Jonny Bjørnsholm fik lov til at hoppe i feltet.
Sport / 29/03/2016
OPDATERET Natten til påskelørdag blev en 56-årig mand anholdt for at skubbe en 24-årig kvinde ned ad en trappe på Ørbækvej.
Nabostridigheder mundede ud i klammeri på en repos, som ifølge politiets oplysninger endte med, at manden kl. 02.55 skubbede den unge kvinde ned ad trappen.
Kvinden anmeldte manden for vold, og den 56-årige blev derfor anholdt kl. 03.37. Efter endt afhøring på politistationen i Herning blev han igen løsladt kl. 06.07.
Politi / 29/03/2016
Påskedag kl. 17.25 måtte Falcks brandfolk rykkede ud til en affaldsafbrænding på Fredskovvej. Her var en autoforhandler i gang med at brænde noget plastik af.
Branden udviklede en kraftig, ildelugtende røg, hvilket fik naboer til at ringe til politiet.
Autoforhandleren vil nu blive sigtet for overtrædelse af loven om affaldsbortskaffelse.
Politi / 29/03/2016
Brandfolkene fra Falck i Brande rundede kl. 09.47 en usædvanlig travl påske af med at blive kaldt ud til en brand i en lastbil på motorvejen ved afkørsel Brande N.
Føreren af en blokvogn, som kom kørende i det nordgående spor, havde alarmeret brandvæsnet p.g.a. varmeudvikling fra lastbilens bremser, der havde sat sig, men efter afkøling med vand kunne lastbilen fortsætte til nærmeste værksted ved egen hjælp.
Politi / 29/03/2016
Ikast-Brande Kommune planlægger opførelse af 5 vindmøller på hver 150 meters højde i et område ”Øst for Blåhøj” midt i Karstoft Ådal.
Det har ført til megen uro og utryghed i Blåhøj by og området omkring møllerne. Og det har der været god grund til.
Ikast-Brande Kommune har fået udarbejdet et notat fra PlanEnergi Midtjylland i År-hus, der for kommunen bl.a. har beskrevet fokusområder og projektområdet for vindmøllezonen Øst for Blåhøj.
Om projektområdet skriver PlanEnergi:
LÆSERBREV / 29/03/2016
OPDATERET I perioden fra onsdag den 23. marts til tirsdag den 29. marts er der fra virksomheden Dansk Træemballage A/S på Fynsvej stjålet cirka 600 pallerammer.
Tyven skaffede sig adgang ved at klippe en hængelås til en rulleport over og har ifølge politiets oplysninger brugt en truck på stedet til at fjerne pallerne med.
Tyveriet kædes sammen med et andet tyveri af pallerammer ligeledes på Fynsvej.
Politi / 30/03/2016
Tirsdag aften var der fælles generalforsamling i Uhre Udviklingsråd og Den Gamle Købmandsgaard.
I sin beretning kunne Købmandsgaardens formand Anna Dupont bl.a. oplyse, at man i 2015 havde haft i alt 1574 besøgende.
Lokalnyt / 30/03/2016
Siden slutningen af februar har maskotterne for 8 danske sportshold kæmpet i fantasifulde discipliner for at få afklaret, hvem der fortjener titlen "Danmarks bedste maskot".
Indfangning af streakere, løbecykelræs, t-shirtkast, quiz og hækkeløb, alt sammen iført fuld mundering, har været blandt udfordringerne, som har sorteret de deltagende maskotter fra en efter en.
Sport / 31/03/2016
Fredag er det endnu engang blevet finaletid i X-Factor, og i aften varmer DR's Aftenshow op til dysten med et indslag med 2 tidligere finalister, der bl.a. fortæller om, hvad deltagelsen i X-Factor har betydet for dem.
Den ene af de to er Henriette Haubjerg fra Brande, der for to år siden nåede frem til finalen, hvor det blev til en tredjeplads.
Aftenshowet sendes på DR1 fra kl. 19.00.
Navne / 31/03/2016
Kl. 01.04 natten til fredag blev en 34-årig mand fra Brande påkørt af en 35-årig mandlig bilist fra Hedensted, da han kom kørende på scooter på Brandevej ved Ejstrupholm.
Den 35-årige valgte efterfølgende at flygte fra uheldet, og det viste der sig at være flere grunde til: Da politiet lidt senere på natten anholdt ham på en adresse i Ejstrupholm, viste han sig at være påvirket af både spiritus og euforiserende stoffer, og desuden var han i forvejen frakendt kørekortet.
Politi / 01/04/2016
6 point og en målscore på 4-0. Mon ikke de fleste trænere gerne ville kunne bogføre sådan en status efter 2 spillerunder, og det er lige præcis hvad den nye træner for Brande IF’s førstehold i serie 2, Rasmus Langelund har kunnet.
Efter en hårdt tilkæmpet premieresejr på 1-0 i Skjern Skærtorsdag gjaldt det torsdag aften hjemmekampen mod Videbæk, der havde lagt ud med at pulverisere Herning Fremads oprykkere med 5-0.
Sport / 01/04/2016
Trods endnu et økonomisk hak i tuden fortsætter bestyrelsen for musikforeningen branderocker.dk med at forsøge på at leve op til foreningens slogan ”sammen skaber vi oplevelserne”.
Kultur / 01/04/2016
Nyt talentudviklingscenter indenfor taekwondo ser dagens lys.
Ikast-Brande Kommune og Brande Taekwondo Klub ønsker sammen at skabe endnu flere talenter inden for Taekwondo sporten end det sker i dag, og ikke mindst at have muligheden for at kunne sende disse talenter af sted til EM, VM og OL. En mulighed som kun findes for de talenter, som er tilknyttet et udviklingscenter.
Sport / 01/04/2016
– fortsættelse fra sidste uge.
Ikast-Brande Kommune planlægger opførelse af 5 vindmøller på hver 150 meters højde i et område ”Øst for Blåhøj” midt i Karstoft Ådal.
Jeg har opnået aktindsigt i dokumenter, som kommunen har valgt ikke at offentliggøre, men som er væsentlige for borgerne, når de skal vurdere bæredygtigheden af vindmøller i Karstoft Ådal.
Ikast-Brande Kommune har fået udarbejdet et notat af PlanEnergi Midtjylland i Århus, der for kommunen bl.a. har beskrevet fokusområder og projektområdet for vindmøllezonen Øst for Blåhøj.
LÆSERBREV / 04/04/2016
Soroptimisterne i Brande arrangerede i søndags et stort Second Hand marked i Uhre. Overskuddet fra markedet havde pigerne i Soroptimistklubben valgt skulle gå til den lokale afdeling af "Red Barnet" i Ikast-Brande kommune. Fra ca. 45 stande blev der solgt second hand varer hele søndagen og da kassen blev gjort op søndag sidst på eftermiddagen var der omkring 15.000 kroner til lokalafdelingen af Red Barnet.
Læs mere i Brande Bladet i denne uge.
Lokalnyt / 04/04/2016
74.500 kr., heraf 4.500 via MobilePay blev facit, da Kræftens Bekæmpelse søndag gennemførte sin årlige husstandsindsamling i Brande
Det er ca. 2.000 kr. mere end sidste år, og også på landsplan blev der sat ny rekord: Med 36,5 mio. overgik resultatet sidste års rekordindsamling med næsten 2 mio. kr.
Kræftens Bekæmpelses lokale indsamlingskoordinator, Benitta Nørtoft, sender en stor tak alle dem, der gav et bidrag og en særlig tak til de mange indsamlere for deres indsats.
Lokalnyt / 04/04/2016
En 42-årig mandlig lastbilchauffør fra Klovborg kørte tidligt tirsdag morgen galt på Palsgårdvej ved Hampen, da han efter eget udsagn blev distraheret af råvildt på en nærliggende mark.
Lastbilens ene hjulpar kom ud i rabatten, hvorved chaufføren mistede kontrollen over køretøjet, som kørte frontalt ind i et træ.
Den 42-årige mand var meget chokeret, men slap fra uheldet, som skete kl. 06.03, uden fysiske skrammer.
Politi / 05/04/2016
Allerede forud for det seneste kommunalvalg i 2013 meddelte viceborgmester Preben Christensen, at det var sidste gang, han stillede op, og mandag aften blev det så kundgjort officielt i forbindelse med Fælleslistens generalforsamling: Efter valget i 2017 er kommunalpolitik et overstået kapitel for Brandes tidligere borgmester, der sidste år kunne fejre 25 års jubilæum som kommunalpolitiker.
Læs mere om Fælleslistens generalforsamling, som også betød goddag til et nyt listebogstav som afløser for det velkendte Å i Focus Ikast-Brande onsdag.
Politi / 05/04/2016
Mens det går forrygende på den sportslige front med 3 oprykninger til klubbens 3 seniorhold, kniber det voldsomt med det organisatoriske. Faktisk i en sådan grad, at Brande HK er truet af lukning.
Det blev konklusionen på sidste onsdags generalforsamling i håndboldklubben, hvor det ikke lykkedes at besætte posterne i bestyrelsen.
Sport / 05/04/2016
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde besøger fredag Engparken for at hente inspiration til regeringens kommende handlingsplan for demens. Engparken er et af de plejecentre i kommunen, der har arbejdet med demensvenlig indretning.
Temaet for besøget er det arbejde, Ældreafdelingen har sat i gang som en del af Ikast-Brande Kommunes demensstrategi 2015-2018 ”Et værdigt liv med demens”.
Politik / 05/04/2016
I løbet af de seneste måneder er Brandes nye vartegn, højhuset ved Remisen, skudt op, og i denne uge har byen så fået endnu et - om end mere midlertidigt - vartegn.
Det er firmaet Total Wind A/S på Sjællandsvej, som i samarbejde med Krøll Cranes A/S har designet en helt ny type kran, der sætter nye standarder for højde og vægt og retter sig mod installation af fremtidige vindmølleparker.
Det nye koncept bygger på luffing-princippet – en velkendt kranteknologi fra byggebranchen.
Erhverv / 06/04/2016
10.-11. juni er det endnu engang blevet tid til det årlige Brande Marked, og præcis som sidste år er det Thomas H. Madsen fra Hosekræmmeren, der står for den praktiske del af arrangementet.
Markedet tyvstarter allerede torsdag aften, hvor butikkerne holder ”open by night”, og det meste af Storegade spærres af for al anden kørende trafik end deltagerne i Hosekræmmerenes månedlige amerikaner-/veterantræf.
Lokalnyt / 06/04/2016
Efter et længere tilløb til en sideudvidelse af broen over Holtum Å ved dambruget på Dørslundvej, hvor flere forskellige modeller var i spil, måtte planerne i januar skrinlægges, da gamle, genfundne konstruktionstegninger viste, at broens bæreevne slet ikke kunne klare den øgede belastning fra en udvidelse.
Sideløbende har Ikast-Brande Kommune fået foretaget yderligere undersøgelser af broerne på Dørslundvejs bæreevne, og de har vist, at der også er problemer med bæreevnen på broen over Skjern Å ved MES.
Politik / 06/04/2016
Teknik- og miljøudvalget besluttede på sit forrige møde at anvende en del af udvalgets pulje til trafikforbedringer til at etablere to såkaldte krydsningsheller henholdsvis på Dørslundvej ved Naurvej og på Brandlundvej ved Brande Å, hvor vejen krydses af Brande-ruten.
Allerede dengang blev et muligt behov for at erhverve nogle mindre, nærliggende arealer i samme anledning bragt på bane, og det har nu vist sig at være nødvendigt.
Politik / 07/04/2016
På søndag gentager Brande Hallerne de seneste års succes med et stort outlet og kræmmermarked.
De seneste par år har flere tusinde indkøbslystne gæster lagt vejen forbi kræmmermarkedet i hallerne, og også i år bliver der nok at komme efter.
Hal A bliver fyldt op med kræmmere og stande, og hal C bliver indrettet som legeland med masser af hoppeborge m.v.
På indgangsbilletten, som koster en rund tyver, kan man vinde præmier til en samlet værdi af 15.000 kr., heraf udgør hovedgevinsten alene 5.000 kr.
Lokalnyt / 07/04/2016
Hvis Brande IF's nye førsteholdstræner Rasmus Langelund skulle få lyst til at placere holdets fremtidige kampe om torsdagen, kan man dårligt fortænke ham i det.
I år har Brande foreløbig spillet tre turneringskampe, alle om torsdagen, og alle tre har resulteret i en sejr til de stribede, der dermed temmelig overraskende har lagt sig i spidsen af rækken med maksimumpoint 9.
Her til aften gjaldt det Herning KFUM, som bortset fra et tungt pres i kampens indledning ikke havde alverden at byde på.
Sport / 07/04/2016
Fredag skulle sundheds- og ældreminister Sophie Løhde have besøgt Engparken for at hente inspiration til regeringens kommende handlingsplan for demens.
Besøget er imidlertid blevet aflyst med kort varsel. Aflysningen af besøget begrundes med "en regeringsforpligtelse."
Besøget søges gennemført ved en senere lejlighed.
Politik / 08/04/2016
Torsdag havde Teaterspirerne premiere på årets forestilling, Folk og røvere i Kardemommeby. Som altid er det Bente Meldgård, der styrer løjerne som instruktør, og igen i år har hun og resten af holdet, som bl.a. også består at datteren Michelle Petersen, fået skruet en aldeles seværdig forestilling sammen.
Kultur / 08/04/2016
Brande har i al stilfærdighed sagt farvel til endnu en forretning. Denne gang er det tatovør Ruben Eis, der efter godt fem år på Storegade har flyttet sin salon Studio R Tattoo til Hammerum, hvor han også er bosat privat. Flytningen skyldes mest praktiske årsager, oplyser Ruben Eis:
- Jeg har været glad for at være i Brande. Jeg har mødt mange nye mennesker og fået mange nye kunder, fortæller tatovøren, der i februar 2011 sprang ud som selvstændig tatovør efter 11 års ansættelse på en tattoo-salon i Herning.
Erhverv / 08/04/2016
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.