Ikast-Brande Kommune tilbageholder oplysninger overfor borgerne

– fortsættelse fra sidste uge.

Ikast-Brande Kommune planlægger opførelse af 5 vindmøller på hver 150 meters højde i et område ”Øst for Blåhøj” midt i Karstoft Ådal.

Jeg har opnået aktindsigt i dokumenter, som kommunen har valgt ikke at offentliggøre, men som er væsentlige for borgerne, når de skal vurdere bæredygtigheden af vindmøller i Karstoft Ådal.

Ikast-Brande Kommune har fået udarbejdet et notat af PlanEnergi Midtjylland i Århus, der for kommunen bl.a. har beskrevet fokusområder og projektområdet for vindmøllezonen Øst for Blåhøj.

Om projektområdet skriver PlanEnergi:

”Hvor vindmøllefundamenterne skal placeres, ligger vandspejlet cirka 0,4 meter under terræn, og det vil derfor være nødvendigt at sænke grundvandet til cirka 4 meter under terræn i anlægsfasen. Efter fundamenterne er placeret, vil der sandsynligvis ikke være nogen nævneværdig permanent hydrologisk modstand omkring fundamentet. Selve betonfundamentet vil naturligvis hindre vandgennemstrømninger, men over fundamentet lægges ca. 2 meter stabilgrus, der ikke øver væsentlig modstand for grundvandsstrømmen.”

Stort set hele møllezonen ligger i et område, der er udpeget til Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) samt Nitratfølsomme indvindingsområder. Området er endvidere indvindingsområde for Blåhøj Vandværk.

Reglerne, der regulerer Grundvandsinteresser og Nitratfølsomme Indvindingsområder, findes bl.a. i Drikkevandsdirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/60/EF af 23.oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
Disse direktiver fastlægger, at kommunen skal udarbejde en redegørelse af problemerne efter bestemte retningslinjer i trin.
Trin 1-redegørelsen skal altid laves, når kommunen udlægger arealer i OSD eller indvindingsoplande uden for OSD.

Den skal indeholde:
• Planmæssig begrundelse for, at det er nødvendigt at planlægge i OSD/indvindingsopland,
• Vurdering af grundvandsressourcen, grundvandsbeskyttelsen og forsyningssituationen for drikkevand,
• Vurdering af, hvad planlægningen vil betyde for grundvandets beskyttelse og for grundvandsdannelsen.
• Evt. særlige tiltag for grundvandsbeskyttelse, der skal iværksættes.

Trin 2-redegørelsen skal laves, hvis kommunen planlægger nye udlæg i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Den skal indeholde de samme punkter som trin 1-redegørelsen samt:

• Vurdering af konsekvenserne af en konkret anvendelse i NFI - risikovurdering i forhold til hydrogeologiske forhold
• Beskrivelse af tekniske tiltag, der er påkrævet for at sikre en ekstra grundvandsbeskyttelse.

Planlægges der for vindmøller inden for OSD og indvindingsoplande, er det en forudsætning, at der redegøres for de planlægningsmæssige hensyn og grundvandsforhold i henhold til trinmodellen, samt at der stilles de nødvendige krav og vilkår til indretning og drift.

Danmarks Naturfredningsforening skriver i deres vejledning:
”Når grundvandet er sårbart over for nitrat, er det også sårbart over for andre typer af forurening, og derfor skal disse områder beskyttes ekstra godt. Områderne udgør ca. 15 % af Danmark.
Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande skal friholdes for ændret arealanvendelse. Hvis kommunen vil fravige hovedreglen, skal de udarbejde en redegørelse, som skal godkendes af Naturstyrelsen. Omfanget af redegørelsen afhænger af, hvad det er, kommunen ønsker at planlægge for, og om området er nitratfølsomt.”

Naturstyrelsens vejledning

”Inden for bestemte områder, fx kystnærhedszonen eller OSD-områder jf. afsnit 4.7.7. og 4.7.8, kræves der endvidere en særlig planlægningsmæssig og / eller funktionel begrundelse for at opstille vindmøller.

Opstilling af vindmøller i denne type områder vil kræve en vurdering af alternative placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reelle alternative placeringsmuligheder udenfor et beskyttet område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens målsætning for udbygning med fx vindmøller og vedvarende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for placering af vindmøllerne.”

Drikkevandsdirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/60/EF af 23.oktober 2000, Danmarks Naturfredningsforening samt Naturstyrelsen har beskrevet hvordan kommunen skulle have behandlet problemet med Vindmøllezone midt i et område, der er udpeget som Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) samt Nitratfølsomme indvindingsområder.

Det har kommunen glad og elegant valgt at springe over. Kommunen har i stedet valgt at skøjte hen over problemet og tromle hen over borgerne.

Vi ved, at kommunen har alternative muligheder for vindmøller i kommunen. Det fremgår af kommunens vindmølleplan. Kommunen har endda valgt at nedlægge visse vindmøller, der allerede er i drift i dag.

Nogle af de spørgsmål, som kommunen skulle have behandlet i Miljøvurderinger er følgende:

Hvordan vil sænkningen af grundvandet med 4 meter påvirke de særlige drikkevandsinteresser?

Hvordan vil de store mængder af oppumpet vand fra møllehullerne påvirke de særlige drikkevandsinteresser?

Hvordan vil de store mængder af okker fra møllehullernes vand påvirke de særlige drikkevandsinteresser samt fiskebestanden i Karstoft Å?

Hvordan vil oliespild og kemikaliespild fra møllerne under opførelse og efter igangsætning påvirke de særlige drikkevandsinteresser? Disse affaldsprodukter vil få direkte adgang til de særlige drikkevandsinteresser, idet områderne rundt om møllerne over fundamenterne bliver dækket med 2 meter stabilgrus for netop at grundvandet kan løbe frit igennem gruset.

Hvordan vil møllefundamenterne og oliespild samt kemikaliespild påvirke de særlige drikkevandsinteresser efter igangsætning af møllerne?

Kommunen har haft tid nok til at udarbejde beskrivelser af problemerne samt til at foretage vurderinger i, da omtalte rapport er dateret 28.09.2011.

Det er ingen undskyldning, at vindmølleprojektet kun er udarbejdet overordnet med hensyn til antal møller og zonens udstrækning m.v., for denne problemstilling vil være aktuel uanset antal møller og zonens udstrækning.

Hvorfor har kommunen ikke beskrevet disse problemer i Miljøvurderingen, som de skulle?
Hvorfor har befolkningen ikke fået indsigt i dette problem for grundvandet? Det grundvand, som vi alle drikker fra Blåhøj Vandværk her i ådalen.
Hvorfor skal vi slås mod kommunen for at bevare vort drikkevand?
Hvorfor skal vi slås mod kommunen for at bevare vor specielle natur i Karstoft Ådal?
Hvorfor skal vi slås mod kommunen for at bevare vort helbred?
Hvorfor skal vi slås mod kommunen for at bevare vore muligheder for at drive minkavl og svineavl?

Det er ikke for sjovt dette her. Det er ikke en slags rollespil, vi spiller med kommunen. Det er ramme alvor. Vi kæmper for, at vi her i Karstoft Ådal kan bevare et godt liv med livskvalitet.

Kan og vil kommunen give os svar på disse spørgsmål?

Vindmøller skal ikke bygges i modstrid med borgerne, men i samarbejde med de mennesker, der kommer til at bo i nærheden af møllerne.

Vagn Stenager
medejer af Buelundvej 53
midt i Karstoft Ådal

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Brande Jul 2019