I aften er der for fjerde gang "Owen i awten" i Blåhøj - og der er virkelig noget at komme efter!
El-forretningen, som efter OK Plus-lukningen i april er blevet det lokale omdrejningspunkt, stiller teltet op på pladsen foran butikken, og ligesom sidste år bliver den øverste end af Buelundvej spærret for motoriseret trafik. Også arealet foran tankstationen bliver inddraget, men det vil dog stadig være muligt at komme ind for at tanke, hvis man kommer fra Sdr. Ommevej.
Lokalnyt / 03/09/2015
En nyetableret fond vil stille lån og kapital til rådighed for iværksættere og virksomheder, der kan hjælpe med at bekæmpe fattigdommen i Afrika, Kina og Indien.
Afrika, landdistrikterne i Kina og Indien er hjemsted for ekstrem fattigdom, men de vrimler også med forretningsmuligheder, der har brug for støtte og partnere for at kunne vokse og skabe arbejdspladser, som kan føre til nødvendig udvikling for de fattige.
Erhverv / 02/09/2015
Mens Dansk Byggeri tidligere på året sendte Ikast-Brande ned i midten af feltet i en undersøgelse af erhvervsvenligheden i de 98 danske kommuner, er der ingen over eller ved siden af, når Dansk Industri undersøger samme emne: For femte gang af seks mulige lander Ikast-Brande Kommune på førstepladsen, som de forrige fire gange for næsen af nabokommunen Herning, der en enkelt gang har haft held og dygtighed til at fortrænge Ikast-Brande til andenpladsen i analysen.
Erhverv / 03/09/2015
Hvad vil du helst - at Danmark er selvforsynende med strøm eller at vores stikkontakter er afhængige af strøm fra udlandet?
Vi har hidtil taget for givet, at der var strøm i stikkontakten. Takket være de effektive danske kraftvarmeværker. Det ændrer de mange vindmøller på.
De danske kraftvarmeværker producerer i dag hovedsageligt varme, på grund af flere og flere vindmøller. Samproduktionen af el og varme er ved at forsvinde helt. Dermed er det slut med den høje udnyttelse af brændslet, som de danske kraftvarmeværker tidligere var kendt for. Det er dårligt for miljøet.
LÆSERBREV / 03/09/2015
”En af mange kendte konspirationsteorier går på, at Elvis stadig lever, men fredag aften var over 300 feststemte koncertgæster i RemisenBrande mere i tvivl om, hvorvidt Freddie Mercury vitterlig døde af AIDS dengang i 1991, eller han simpelthen er genopstået som en reinkarnation i Bjarke Baisners krop. Med charme, attitude og stramt overskæg stod han i den vokale front for Queen Machine, der i et par timer skruede tiden tilbage til sen-firserne og gav en koncert, der var et stadion værdigt.
Kultur / 03/09/2015
Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen
For kort tid siden genindførte regeringen sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet BoligJob-ordningen, og ordningen er allerede igen i gang med at sætte sine positive spor i vores lokalområde. Flere af vores mindre virksomheder ser nu lidt mere positivt på fremtiden og muligheden for at holde fast i både medarbejdere og ansætte lærlinge.
LÆSERBREV / 04/09/2015
"På papiret virker det jo ironisk perfekt for Go Go Berlin at tage til legendariske Hansa Studios. I Berlin, hvor koryfæer som David Bowie, Iggy Pop og U2 har indspillet nogle af deres største, mest elskede bedrifter. Og magien må smitte af.
Vi kaldte debuten "potent knallertrock", men Electric Lives føles mere som en metallisk grøn Bentley-T fra 70'erne med ømt, brunt kalveskindsindtræk. Go Go Berlin har ganske enkelt leveret et album, der er råt nok til drengenes læderjakker og blødt nok til pigernes hjerter.
Kultur / 04/09/2015
Undertegnede Landsforeninger: ”Danske Forsamlingshuse” og ”Landsbyerne i Danmark” henven-der sig hermed venligst til kulturminister Bertel Haarder for at gøre opmærksom på, at mange af vore forsamlingshuse er i alvorlig økonomisk krise.
Vi skal derfor foreslå, at de danske forsamlingshuse må blive tilgodeset i den kommende finanslov.
Som du ved, er de danske forsamlingshuse en af vore nationale stoltheder, og Danmark kaldes med rette for forsamlingshusenes og foreningernes land.
LÆSERBREV / 04/09/2015
En udlejer i Storegade i Brande har fået stjålet 1.400 kroner fra sin bopæl og mener, at en 22-årig mand, som har lejet et værelse hos udlejer, har stjålet pengene.
Den 22-årige har kun boet på værelset et par dage, og da han torsdag formiddag var på vej væk fra stedet, opdagede udlejer, at der manglede 1.400 kroner og kontaktede derfor politiet.
Nærpolitiet i Brande anholdt kort efter den 22-årige på Brande Station og tog ham med på stationen til afhøring.
Den 22-årige nægter sig skyldig. Han er løsladt igen og vil blive sigtet for tyveri.
Politi / 04/09/2015
En 27-årig mand fra Ejstrupholm kan se frem til en bøde på 3.000 kroner for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Omkring klokken 05.00 natten til fredag blandede han sig i noget tumult, der var opstået i en gyde ved Søndergades p-plads i Herning. En kvinde gik amok og slog løs på alt og alle.
Politiet havde fået styr på kvinden, da den 27-årige kom forbi, blandede sig og skubbede en betjent i brystet.
Han løb derefter fra stedet.
Betjentene råbte manden an og fik ham i tale, da han løb ind i blindgyde.
Politi / 04/09/2015
Han er blevet kaldt verdens største show-mand, et musikalsk geni og han er hovedmanden bag sange såsom Bohemian Rhapsody, We Are The Champions og Somebody To Love - sange, der af mange betragtes som de største rock-hits nogensinde. Hans navn var Freddie Mercury, og i dag er det hans fødselsdag.
Som frontmand i orkestret Queen vakte Freddie Mercury opsigt med sin unikke stemme, sine extravagante kostumer og en helt igennem uforlignelig evne til at tryllebinde publikum på stadions verden over.
Kultur / 05/09/2015
Natten til mandag har der været indbrud på Statoil-tanken på Horsensvej i Nr. Snede.
Tyverialarmen blev udløst kl. 03.10, men inden ejeren og politiet nåede frem til stedet, var det lykkedes 3 gerningsmænd at opbryde og tømme 3 spilleautomater samt at stjæle vekselautomaten med indhold.
De tre gerningsmænd, som er fanget på tankstationens overvågningskamera, benyttede tilsyneladende en ATV som transportmiddel, og der er fundet dækspor efter køretøjet ved bygningen.
Politi / 07/09/2015
Knap tusind mennesker løste billet til lørdagens open air-koncert i Remisen, så musikforeningen branderocker.dk står endnu engang tilbage med et underskud, som næppe undgår at blive sekscifret.
Vejret kan være en svær modstander for enhver arrangør af udendørskoncerter, men det kan meteorologerne så sandelig også.
Kultur / 07/09/2015
Ikast-Brande Kommune har i perioden 2005-2015 anvendt den omstridte psykiater Piet Casier i mindst 13 sager. Det oplyser kommunens økonomidirektør Flemming Storgaard på baggrund af en anmodning om aktindsigt fra fagbladet 3F.
I perioden 2007 til 2010 har kommunen udbetalt honorar til Piet Casier vedrørende 13 borgere.
I 4 af de 13 sager er der ikke udarbejdet en speciallægeerklæring. I 8 af sagerne har borgeren fået tilkendt førtidspension, og i de 5 øvrige sager er borgeren fortsat på kontanthjælp.
Lokalnyt / 07/09/2015
Kolding Rideklub fejrede i weekenden klubbens 125 års jubilæum med blandt andet et landsstævne, hvor også DRF-mesterskabet for klubhold i springning blev afviklet. Ti klubhold havde tilmeldt sig mesterskabet, hvilket betød, at der var 39 ekvipager til start i klassen. Sejren gik til holdet fra Brande Sportsrideklub, der var særdeles godt springende søndag eftermiddag.
Sport / 07/09/2015
Kl. 12.49 blev Falcks brandfolk kaldt ud til til en brand på skråningen ved motorvejsnedkørslen ved Frihedevej.
En lastbil var punkteret havde og smidt dækket, om selvom man efter ikke mindst fredagens massive nedbør ikke skulle tro, det var muligt, havde dækket antændt det tørre græs.
Det tog dog ikke brandfolkene lang tid at få styr på flammerne.
Politi / 07/09/2015
Den sidste af i alt 22 Siemens-vindmøller blev i weekenden rejst i Klim Vindmøllepark i Nordvestjylland.
Danmarks største vindmøllepark på land målt på årlig produktion er dermed snart klar til at levere strøm til 64.000 hustandes årlige elforbrug. Den første af Klim Vindmølleparks 22 vindmøller blev opført i juni, og efterhånden som vindmøllerne er blevet rejst hen over sommeren, er de blevet sat i drift og har leveret strøm til nettet.
Erhverv / 07/09/2015
I tidsrummet mellem lørdag kl. 18 og mandag midnat har der været indbrud i en villa på Skovbrynet.
En dør er brækket op, og huset er efterfølgende blevet gennemrodet. Det samlede udbytte ved indbruddet er endnu ikke opgjort, men der er med sikkerhed stjålet smykker samt en nøgleboks, som udover nøgler også indeholdt et pas.
Politi / 08/09/2015
Her til morgen blev der ført konkret bevis for, at det ikke er helt ligegyldigt, at man sorterer sit affald korrekt.
Kl. 06.56 blev Falck fra Brande kaldt til en brand på Østdeponi ved Fasterholt. Her var der gået ild i noget husholdningsaffald i en affaldspresser, og indsatsleder Finn Lau Nielsen, Brand og Redning Herning vurderer, at brandårsagen var en eksploderet gasflaske eller aerosol, der var endt i den forkerte affaldsbunke.
Politi / 08/09/2015
Venstre, som før valget havde en fast retorik omkring indvandringsdebatten, kunne overveje en korrektion af deres slogan; "Dan-mark skal være åbent for dem der kan og vil.. SØGE ASYL"..
Med venlig hilsen
Mikael Westen,
Lars Nielsens Vej 27,
Brande
LÆSERBREV / 08/09/2015
Bliv fritidsforsker og hjælp med at kortlægge naturen i Ikast-Brande Kommune. Indtil videre er haren den mest sete.
Hvor mange harer er der i Ikast-Brande Kommune? Indtil videre er den registreret 46 gange i kommunen. Det viser en opgørelse fra det store forskningsprojekt ”Biodiversitet Nu”, der benytter app’en NaturTjek til kortlægge den danske natur.
Lokalnyt / 08/09/2015
Af Marianne Køpke, formand for HK Kommunal MidtVest
Den offentlige sektor er hårdt ramt af arbejdsrelateret stress. HK sætter med den nye overenskomst ind med et rejsehold i psykisk arbejdsmiljø. Men hvad gør politikerne?
Det har været fremme i medierne, at antallet af patienter med stress, som bliver henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, er tredoblet i løbet af de seneste ti år.
LÆSERBREV / 08/09/2015
Pr. 1. oktober flytter turistkontoret til nye lokaler på Storegade 5 i Brande.
- Vi glæder os til at kunne præsentere vores produkter og arbejde med vores mange projekter i de nye lyse lokaler, hvor vi også ser frem til at dele hus med bl.a. Revisionsfirmaet Peder Holt og Den Jyske Sparekasse, fortæller turistchef Jette Nielsen.
Lokalnyt / 08/09/2015
Søndag indbyder Brande og omegns børnehaver til Bondegårds-Børnefestival i RemisenBrande. Arrangementet henvender sig til børn i alderen fra 0 år til og med 3. klasse, men ældre børn er selvfølgelig også velkomne.
Kultur / 09/09/2015
I en noget rodet og uskøn kamp hentede Brande IF’s serie 1-kvinder tirsdag sæsonens tredje sejr af 4 mulige. Denne gang gik det ud over holdet med det mundrette navn FFD Kralupy, der er hjemmehørende i Århus-forstaden Højbjerg.
Carina Andersen sørgede for 1. halvlegs eneste scoring. Kort efter pausen fik hjemmeholdet, der satsede mest på fysisk spil og lange bolde, udlignet til 1-1, men straks Brande gav bolden op, løb de direkte ned og scorede til 2-1 ved Lena Jensen.
Sport / 09/09/2015
Per Larsen er Københavner med stort K og glad for at kunne fortsætte med at arbejde for den by, han holder af, selv om han nu er holdt ved politiet.
Torsdag den 17. september kan den tidligere chefpolitiinspektør opleves i RemisenBrande, hvor han holder foredrag under overskriften ”På kanten af livet”
Per Larsen er jovial og oprigtig når han medlevende og med en altid positiv tilgang fortæller om sit liv og levned. Det er bestemt ikke kedelig, men derimod interessant, spændende og frem for alt vedkommende og humoristisk.
Kultur / 12/09/2015
Det er ikke kun på pulling-arenaen i Brande, der skal køres traktortræk i den kommende weekend.
Også i Blåhøj skal et antal traktorførere forsøge at trække slæden ud forbi 100 meter-mærket og derved opnå "full pull", og i modsætning til Europamesterskaberne er der her tale om mere normale traktorer i de fleste klasser.
Efter sidste års gæstevisit hos Tove og Jens Jørn Rasmussen på Gammelmarksvej er traktortrækket i år tilbage i vante omgivelser på Blåhøj Kirkevej.
Der er indvejning på møllen fra kl. 8, og den første klasse sættes i gang kl. 10.
Lokalnyt / 10/09/2015
Af Astrid Vestergaard
Virksomheden Connexion Tie i Brande har vokseværk.
Connexion Tie blev i 2003 stiftet af ejerne Bo Egeriis og Johnny B. Andersen. Virksomheden beskæftiger i dag ti ansatte og har agenter i både Danmark, Norge og Sverige.
Connexion Tie er producent af slips og andet tilbehør og overtog i april den midtjyske skjortevirksomhed Angli.
Erhverv / 10/09/2015
- Jeg har altid gerne villet være selvstændig. Så kort lyder svaret, når man spørger 21-årige Jesper H. Kristensen fra Blåhøj om årsagen til, at han har startet sit eget tømrerfirma, JK Byg. Han er udlært hos Mesterbyg i hjembyen, og efter et års tid hos Fink Byg i Ejstrupholm skulle det være – inden der kommer børn og for mange faste udgifter, som han siger.
Erhverv / 11/09/2015
Nyskabelse i Brande Golfklub med turnering for alle med og uden handicap
Af Flemming Thulstrup, Ikast Avis
Handicap er et nøgleord i golfsporten. Det er normalt et udtryk for den enkelte spillers styrke, men det kan også forstås helt bogstaveligt, og i den forbindelse inviterer Brande Golfklub lørdag for første gang på handigolf, der henvender sig til alle spillere med en eller anden form for funktionsnedsættelse.
Sport / 11/09/2015
I den kommende tid får 2 af Brandes store erhvervsvirksomheder prominent politikerbesøg.
Mandag er tidligere undervisningsminister og minister for udviklingsbistand, Europaparlamentsmedlem Ulla Tørnæs gæst hos Siemens Wind Power. Her bliver udsigten til mangel på kvalificeret arbejdskraft sat på dagsordenen.
En uge senere får Give Stålspær besøg af en anden Venstre-politiker, uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, som virksomheden i øvrigt støttede på meget synlig vis med et stort banner i valgkampen.
Politik / 11/09/2015
Lørdag skulle Brande IF's serie 2-mandskab forsøge at revanchere forrige spillerundes skuffende uafgjorte kamp hos bundholdet Videbæk, et resultat der ovenikøbet kun blev en realitet p.g.a. en straffesparksudligning af Lars Duedahl i sidste minut.
Modstanderen var topholdet HTS, der ikke havde sat point til før opgøret på Brande Stadion, og det havde de stadig ikke, da de 90 minutter var overstået.
Sport / 13/09/2015
Hollandske Gert Dingerink hilser på publikum efter sejren i 3,5 tons modified-klassen ved weekendens EM i tractorpulling på Brande Pulling Arena, som samlede et pænt stykke over 5.000 tilskuere.
Sejren kom i hus med en margin på sølle 24 cm ned til landsmanden Berrie Boer, og generelt blev den hollandske nationalmelodi spillet mange gange på arenaen i løbet af lørdagen og søndagen.
Først i den allersidste klasse, Heavy Modified, blev det til dansk succes, da Søren Jacobsen og Fenrir gik til tops med et træk på 99,38 meter i pull off.
Sport / 14/09/2015
Brande HK’s stævneudvalg kan se tilbage på endnu en veloverstået udgave af træningsturneringen Jack & Jones Cup.
Weekendens stævne, som udover hallerne i Give og Brande for første gang også omfattede Viadukthallen i Filskov, var det 22. i rækken og bød på i alt 138 kampe.
Sport / 14/09/2015
Fredag bød Søren Rasmussen på et lille glas eller 2 i anledning af, at hans vinfirma Wine N’Fun fremover holder åbent hver torsdag og fredag eftermiddag i lokalerne på Ørbækvej, som han overtog i april.
Udover smagsprøver på udvalgte vine og lidt lækkert fra grillen var der også mulighed for at se lokalerne, som udover at fungere som showroom og lager jævnligt danner ramme om vinsmagninger.
Erhverv / 14/09/2015
Vinderne i Brande Bladets konkurrence om en billet til fhv. chefpolitiinspektør Per Larsens foredrag ”På kanten af livet” i RemisenBrande torsdag blev:
Dora Jørgensen, N.I. Fjords Allé 10, Brande og
Ingrid Jensen, Engtoften 72, Brande.
Som begge rigtigt havde svaret, var det efterforskningen af Blekingegadebanden, den nuværende formand for Børnerådet i sin tid stod i spidsen for.
De heldige vindere har fået direkte besked og kan afhente deres billetter hos RemisenBrande.
Konkurrence / 15/09/2015
Som en af sine første gerninger i embedet uddelte Nordeas nyudnævnte filialdirektør i Brande, Danny Lawets (i midten), fredag 30.000 kr. fra Nordea Fonden til to lokale foreninger.
De glade modtagere var Gavlmaleriforeningen Muren, som var repræsenteret af formand Jytte Gottlieb, og Brande Badminton Club, som havde sendt formand Kenneth Raahauge i banken for at hente et tilskud til klubbens ungdomsstævne.
Lokalnyt / 14/09/2015
Mandag besøgte Europaparlamentsmedlem Ulla Tørnæs vindmøllevirksomheden Siemens Wind Power.
Her fik hun en rundvisning af Henning Kruse, leder af virksomhedens afdeling for kontakt med offentlige myndigheder, samt Michael Pedersen fra kommunikationsafdelingen.
Formålet med besøget var at sætte manglen på kvalificeret arbejdskraft på dagsordenen, men der blev også tid til at berøre planerne om at skabe en energiunion, så EU-landene kan opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne samt en større grad af uafhængighed af eksterne leverandører af fossile brændstoffer (læs Rusland).
Politik / 14/09/2015
En af knasterne i skolereformen har været placeringen af konfirmationsforberedelsen. På Præstelundskolen forsøgte man sig sidste år med en pragmatisk løsning og kategoriserede undervisningen som rettet mod børn med særlige behov, men den gik ikke.
Nu er Undervisningsministeriet på banen med en ny vejledning, der giver mindelser om den model, Præstelundskolen fik underkendt.
Politik / 15/09/2015
Af Astrid Vestergaard
Tøjbutikken Ayoe’s i Ejstrupholm skal have ny bestyrer. 43-årige Ayoe Jensen har nemlig fået nyt job.
Hun ejede tøjbutikken i Ejstrupholm fra 2003 til 2012 og overtog den i sin tid efter Børge Lindberg. I 2012 solgte hun butikken til en tøjproducent og fortsatte som bestyrer.
- Når jeg skifter job nu, er det, fordi jeg ikke synes, jeg har mere at give. Jeg trænger til nye udfordringer, og det er på tide, der kommer en ny på posten, lyder det fra Ayoe Jensen, som fortsætter som formand for lokalrådet i Ejstrupholm.
Erhverv / 15/09/2015
Fundamentet for et godt erhvervsklima skal støbes et sted. I Ikast-Brande Kommune har man en lang tradition for at arbejde med entreprenørskab i skolerne.
Et af de steder, hvor den entreprenante tankegang ikke er noget nyt, men en integreret del af den daglige undervisning, er Uhre Friskole. År efter år er friskolen repræsenteret i stort omfang både blandt de nominerede og pristagerne, når Innova-priserne uddeles, og det er bestemt ingen tilfældighed.
Allerede i 2006 – år et efter friskolens etablering – satte man entreprenørskab på dagsordenen.
Erhverv / 16/09/2015
På søndag den 20. september inviterer en stribe landmænd landet over til Åbent Landbrug. Alle er velkommen, og det er gratis.
Et af de åbne landbrug afholdes hos Axel Månsson på Grarupvej, som for tredje år i træk slår stalddørene op og viser bedriften frem for alle interesserede.
Åbent Landbrug er en enestående lejlighed for både børn og voksne til at blive klogere på, hvor og hvordan dyrene på landet lever, hvordan afgrøderne på markerne kommer ind i laden sidst på sommeren, og hvordan maden ser ud, inden den havner på spisebordet.
Lokalnyt / 16/09/2015
Min Købmand på Storegade i Klovborg havde onsdag kort før middag besøg af en kunde, som ikke var til sinds at betale for sine indkøb.
Manden, der beskrives som 30-35 år og dansk af udseende, slap afsted med en oksesteg og 2 poser kaffe, men personalet nåede at notere registreringsnummeret på den bil, manden kørte i.
Bilen viste sig at tilhøre en kvinde i Gedved, som politiet nu skal have kontaktet med henblik på afhøring.
Politi / 17/09/2015
Lige nu er der ca. 60 millioner mennesker på flugt i verden. Mennesker, der flygter fra blodig krig og forfølgelse. Familier uden tag over hovedet. Børn, der sulter.
- Røde Kors skal blive ved med at hjælpe, hvor mennesker er i nød, og derfor har vi brug for dig! Meld dig som indsamler og giv 3 timer af din tid på at hjælpe mennesker i verdens brændpunkt.
Lokalnyt / 17/09/2015
Udnævnelsen af Østergaards Auto til Årets værksted 2015 i Din Bilpartner-kæden skete på det årlige landsmøde for kædens medlemmer, som i år samtidig markerede kædens 30 års jubilæum.
Kædechef Niels Peter Nøddeskou-Fink motiverede udnævnelsen således:
Erhverv / 17/09/2015
Svømmecentret i Brande Hallerne får nu lov til at købe en ny dug til bunden af børnebassinet og en ny dug til bunden af varmtvandsbassinet.
Af Astrid Vestergaard
Svømmecentret har tidligere skiftet dugen i det store bassin. Til dette projekt var der i budgettet for 2014 afsat 600.000 kroner, men så meget kostede udskiftningen ikke.
De resterede penge, ca. 350.000 kr., røg i kommunekassen.
Byrådet bestemte mandag aften, at svømmecentret godt må bruge disse penge på at indkøbe to nye duge som ønsket.
Lokalnyt / 17/09/2015
Af Astrid Vestergaard
Bådet besluttede sidste år at sætte en planlægning i gang for et tværkommunalt vindmølleprojekt ved Midtjyske Motorvej.
Der er tale om et område øst for Brande ved Svindbæk og kommunegrænsen til Vejle Kommune.
Der er lagt op til, at dette område skal udlægges til teknisk anlæg til vindmøller i kommuneplanen, og at der skal laves både en lokalplan og en miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering.
Idéoplægget blev godkendt af byrådet i sidste uge og sendes nu til høring blandt borgerne i fire uger.
Politik / 18/09/2015
Af Astrid Vestergaard
Byrådet vedtog på sit møde i mandags at give boligselskabet Lejerbo tilladelse til at lave 18 almene boliger i de seks nederste etager af et byggeri, der bliver ni etager højt.
De øverste tre etager bygges af den private investor Junge Byg.
Byggeriet kommer til at ligge ved Remisen i Brande og bliver byens højeste bygning.
- Det bliver et spændende projekt, og dem, der flytter ind, får en god udsigt ud over Brande, lød det blandt andet fra borgmester Carsten Kissmeyer (V), da pro-jektet blev behandlet i byrådssalen.
Politik / 18/09/2015
Af Astrid Vestergaard
På byrådsmødet mandag vedtog politikerne en helhedsplan for stationsområdet i Ikast, og i den forbindelse talte man også om en strategi- og handlingsplan for området, der trænger til byforskønnelse.
Viceborgmester Preben Christensen (FL), som også er formand for erhvervskontaktudvalget, foreslog i den forbindelse, at man laver en vold langs med jernbanesporene på det sidste stykke ind mod Ikast fra øst, så passagerer i togene slipper for at se det sørgelige syn, der er bag virksomhederne på Nygade, som ”roder”.
Politik / 18/09/2015
På baggrund af sidste års byrådsbeslutning om besparelser på befordringsområdet overgik al kørsel til læge/speciallæge, kørsel til daghjem og kørsel af syge elever/”brækket ben” til Midttrafik pr. 15. marts. Dette har medført et ændret serviceniveau for disse typer af kørsler og affødt en del klager.
Politik / 18/09/2015
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.