Gå til hovedindhold

Den eksplosive udvikling i antallet af stresstilfælde er foruroligende!

Af Marianne Køpke, formand for HK Kommunal MidtVest

Den offentlige sektor er hårdt ramt af arbejdsrelateret stress. HK sætter med den nye overenskomst ind med et rejsehold i psykisk arbejdsmiljø. Men hvad gør politikerne?

Det har været fremme i medierne, at antallet af patienter med stress, som bliver henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, er tredoblet i løbet af de seneste ti år.

450 ud af cirka tusind patienter blev sidste år henvist til klinikken på grund af arbejdsrelateret stress eller lettere depression. Den største gruppe patienter er kvinder, som arbejder med mennesker: Sosu-assistenter, sygeplejersker, skolelærere og pædagoger. Og ledende overlæge Ole Carstensen har udtalt, at det tyder på, at der er en sammenhæng med nedskæringerne i den offentlige sektor.

Også Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense og Arbejdsmedicinsk Klinik i Esbjerg har oplevet en stigning i henvendelserne på grund af stress. I Esbjerg kommer der flere stressede lærere end tidligere, men de ansatte i sundhedsvæsenet begynder ligeledes at reagere på sygehuslukninger og flytninger, og det er ikke kun sygeplejerskerne men også lægesekretærerne, det går ud over.

I HK Kommunal MidtVest mærker vi også, at den offentlige sektor er ramt af arbejdsrelateret stress. Det er både lægesekretærer, sagsbehandlere, socialformidlere og konsulenter i kommuner og region, der har det hårdt. Især blandt de ansatte på jobcentrene har vi set mange bukke under for et højt tempo. Vi har også set et stigende antal seniorer – medlemmer i alderen 55 til 60 år – vælge at få fratrædelses- eller senioraftaler, fordi tempoet på arbejdspladserne i kommunerne og regionen er blevet meget højt på grund af nedskæringer, sammenlægninger, omrokeringer med mere.

Vi ved fra en spørgeskemaundersøgelse og en række gruppeinterviews med 4500 HK’ere fra hele landet, at det psykiske arbejdsmiljø er noget, som optager vores medlemmer, og derfor har vi gjort øget kontrol af det psykiske arbejdsmiljø til én af HK’s mærkesager.

Overenskomstforliget for medlemmer af HK Kommunal fra april i år betyder, at der fra 2016 bliver etableret et rejsehold i psykisk arbejdsmiljø. Rejseholdet skal bistå kommunerne med indsatser og tiltag, så der kan dæmmes op for arbejdsrelaterede sygdomme som stress. I regionen vil der kunne trækkes på ekspertbistand, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

I HK Kommunal MidtVest sætter vi desuden i øjeblikket spot på det psykiske arbejdsmiljø ved at tilbyde arbejdspladserne kurser om tidsmiljø, arbejdsglæde og produktivitet.

HK arbejder også for målrettet hjælp og behandling til stressramte og registrering af, hvorfor og hvor mange der bliver ramt af stress. Endvidere arbejder vi for bedre lovgivning og myndighedskontrol med det psykiske arbejdsmiljø. Endelig mener HK, at der skal tilbydes rådgivning til offentlige og private virksomheder om, hvordan de skaber et bedre arbejdsmiljø.

Men, hvad gør politikerne på Christianborg?

Venstre er en del af forligskredsen, som blandt andet har sat 2020-mål for det psykiske arbejdsmiljø. Og for både Dansk Folkeparti og Venstre er målet et fysisk og psykisk tilfredsstillende arbejdsmiljø for alle dele af arbejdsstyrken.

Men vi mangler endnu at se handling bag ordene. Kom nu i gang. Udviklingen hos de arbejdsmedicinske klinikker viser, at der er brug for, at der sker noget.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • camp 21
    camp 21
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • MES
    MES
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.