Brande Håndboldklub viderefører nu det populære Ladies Night-arrangement, som i sin tid blev startet af købmand Søren Rasmussen.
Festen er i en ny frisk udgave og bliver afholdt i RemisenBrandes hyggelige lokaler onsdag den 13. maj - dagen før Kr. Himmelfartsdag.
Brande HK har nedsat et udvalg, som arbejder med arrangementet, der bl.a. vil være med underholdning, vinsmagning, lækker mad og fed musik leveret af DJ Ris Ras, som mange vil kende fra Give Open Air, hvor han ”næsten” stjæler billedet fra de store navne, der optræder.
Lokalnyt / 17/12/2014
En 58-årig kvinde fra Brande blev tirsdag eftermiddag udsat for blufærdighedskrænkelse i Ørbæklund.
Omkring klokken 13.10 luftede kvinden sin hund i Anlægget. Her blev hun kontaktet af en mand, der havde et par pink dametrusser i den ene hånd.
- Manden fortalte kvinden, at han havde fundet trusserne. Det tænkte hun ikke nærmere over, man da hun passerede manden og kort efter vendte sig om, så hun at han stod med sit lem i hånden, fortæller vicepolitikommissær Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning.
Politi / 17/12/2014
I løbet af onsdag har der været indbrud i 2 villaer i Brande.
Mellem kl. 07.00 og 17.35 er en terrassedør til et hus på Præstelunden blevet opbrudt, hvorefter der er stjålet en MacBook Pro og en iPad samt muligvis andre effekter fra stedet.
På Feddet begrænser gerningstidsrummet sig til knap 2 timer mellem 15.30 og 17.15. Her er en dør blevet opbrudt med et koben, hvorefter tyven har rodet rundt i huset.
Udbyttet ved dette indbrud er foreløbig opgjort til et Apple-tv, en iPhone, en iPad samt smykker.
Politi / 18/12/2014
Undervisningsministeriets opgørelse over karaktergennemsnittet viser, at eleverne fra Vestre og Nordre Skole i Ikast sammen med eleverne fra Nr. Snede Skole klarede sig dårligst ved sommerens 9. klasses afgangseksamen.
Lokalnyt / 18/12/2014
Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen
Vores danske pensionskroner flyder til Sydeuropa, hvor de investeres i nye infrastrukturprojekter, som sættes i gang for EU-penge. Det er selvfølgelig fornuftigt, at pensionsselskaberne sender vores allesammens hårdt tjente pensionskroner derhen, hvor afkastet er størst. Det er deres arbejde. Men der er også fornuft i at investere i danske projekter, som er med til at give arbejde og muligheden for at spare op til pension, til danske håndværkere og andre på projektet.
LÆSERBREV / 18/12/2014
Det er gavetid.
Onsdag aften havde RemisenBrande fuldt hus til julekoncerten med Jette Torp, og Tuborgfondet, der havde doneret 50.000 til opdatering af lydanlægget, valgte at være til stede samme aften for at overrækken en check til direktøren for RemisenBrande, Pia Stræde Palmelund.
Arbejdet med opdateringen af lydanlægget går i gang efter sommerferien 2015.
350 deltog i koncerten, og de 100 havde valgt at tage imod Remisens tilbud om julefrokost før koncerten.
Hotel Dalgas havde kreeret en lækker menu, der var med til at skabe den rigtige julestemning.
Lokalnyt / 19/12/2014
For 2 år siden gik ejer af Midtglans, Ib Møller Pedersen, sammen med pladesmed Kim Kristensen og etablerede Midtau2 på Industrivej, og nu er den driftige autolakerer klar til endnu en udvidelse.
Med virkning fra 1. januar overtager han BMC’s autoværksted på Herningvej. Her etablerer han et komplet servicecen-ter og får samtidig installeret en helt ny bilvask, mens pladeværkstedet og autolakereriet bliver på Industrivej.
Læs mere i Brande Bladet, som i anledning af julen allerede udkommer mandag.
Erhverv / 19/12/2014
Danskerne må fra i år kun fyre raketter, batterier og heksehyl af i seks dage omkring nytår. Der er nemlig kommet en ny fyrværkerilov. Den betyder, at det fra i år kun er tilladt at anvende fyrværkeri fra den 27. december til og med den 1. januar. Resten af året er det forbudt at affyre raketter og tænde batterier – med mindre man er professionel fyrværker.
Info / 20/12/2014
I forbindelse med en større politiaktion i den sydlige del af politikredsen, anholdt politiet torsdag kl. 20.55 en 19-årig mand fra Nr. Snede, som var kørt ind i en lygtepæl på Engholmvej.
Her kørte den unge mand rundt i spirituspåvirket tilstand og muntrede sig med at affyre fyrværkeri, indtil han ramte lygtepælen.
Den 19-årige forsøgte at flygte fra uheldsstedet, men blev indhentet og anholdt af politipatruljen.
Han blev fundet i besiddelse af 6 store kanonslag og vil derfor både blive sigtet for spirituskørsel og ulovlig affyring af fyrværkeri.
Politi / 19/12/2014
Angående "Nye tider i lægehuset":
Jeg forstår simpelthen ikke en pind af, hvordan man i fremtiden skal få adgang til lægehuset.
"I stedet indføres til alle al-mindelige konsultationer. Tid samme dag - dvs. man får en tid når behovet for lægehjælp opstår". (Hvorfor gå til læge, hvis man ikke har et behov??)
Og hvad gør vore ældre medborgere, for hvem en PC og mailbesked er en by i Rusland?
Det her er "en ommer". Kom med en overskuelig besked - skrevet i et sprog, som alle kan forstå.
På forhånd tak!
LÆSERBREV / 22/12/2014
Af Allan Hansen, Blichersvej 37, Brande
I 2015 kommer Ikast-Brande Kommunes udskrivningsskat op på 25,6 % og placerer sig dermed i den høje ende i forhold til landsgennemsnittet på 24,9 %. Ud af de syv kommuner, som grænser op til Ikast-Brande, bliver det kun Viborg Kommune, der får en højere udskrivningsprocent end hos os. Desuden distancerer vi os yderligere fra vores nabokommune i syd, hvor skatteborgerne i Vejle Kommune kan slippe med at betale 23,4 %.
Kommuner konkurrerer
LÆSERBREV / 22/12/2014
De, der læser dette læserbrev, kan ved at kigge på signaturerne herunder hurtigt overbevise sig om, at vi er parter i sagen. Mange vil forstå os som tilhængere af biogas. Og ja, det er vi. Fordi vi har nogle jordnære (så at sige) fordele ved at lade vores husdyrgødning/kløvergræs komme i et biogasanlæg, og fordi det klimaaftryk, vi sætter ved vores landbrugsproduktion, væsentligt reduceres herved. Fordelene ved sidstnævnte deler vi i øvrigt med alle andre i det ganske land.
De jordnære effekter af at bruge biogasgylle kommer her:
LÆSERBREV / 22/12/2014
En 22-årig mand fra Aalborg henvendte sig mandag til politiet og erkendte et røveri, som han begik den 15. juni mod Kiwi på Chr. Bergsvej.
Her kom han kl. 17.55 ind i butikken, som var fuld af kunder, og gik direkte hen til kassen, hvor han smed en mørkeblå plastpose med hvid hank og på engelsk forlangte ”give me the money”, mens han viftede med en 10-15 cm. lang køkkenkniv.
Ekspedienten fyldte ca. 4.000 kroner i sedler i posen, hvorefter den 22-årige forlod butikken til fods.
Politi / 23/12/2014
Brande Bladet ønsker alle vore læsere og annoncører en rigtig glædelig jul.
Avisen udkommer næste gang på mandag d. 29. december og indeholder bl.a. en nytårsquiz med 13 spørgsmål om 2015.
Lokalnyt / 24/12/2014
Kommunalvalget d. 19. november 2013 betød dels som følge af vælgernes dom, dels som konsekvens af en nedskæring af antallet af byrådsmedlemmer fra 25 til 23 goddag til 7 nye byrødder, mens 9 blev forhenværende. 3 genopstillede ikke, 6 andre opnåede ikke tilstrækkeligt mange stemmer til at bevare deres plads i byrådssalen.
Politik / 26/12/2014
Det blev Felix Lyager fra Blåhøj, der blev udtrukket som vinder i julekonkurrencen på OK Plus-tanken og dermed fik sit højeste ønske opfyldt: en John Deere-traktor, som han fik lov at pakke ud i selskab med Karina og Vickie Faartoft lillejuleaften.
Lokalnyt / 23/12/2014
Så fik vi et nyt flot fortov på Nordlundvej med kantsten, så vandet fra vejen ikke løber ind i kolonihaverne ! og tak for det .
Og rumlestriberne er væk, desværre tror mange bilister, at de kører på en motorvej, med alt for høj fart, ligesom der er meget tung trafik .
Derfor synes jeg det er ærgerlig at fortovet ikke må benyttes af små drenge og piger på vej til og fra rideskole og spejderhus.
Det kunne da retfærdiggøre de 2 mio. kr. der trods alt er mange penge for et fortov til meget få fodgængere .
LÆSERBREV / 29/12/2014
Nedbør som regn og efterfølgende frost er en dårlig cocktail. Det har da også givet glatte veje i og omkring Brande.
Søndag eftermiddag blev en mandlig bilist fra Skive overrasket af det glatte føre på motorvejen rundt om Brande. Han mistede herredømmet over bilen, der trillede rundt og blev svært beskadiget.
Føreren slap dog med overfladiske skrammer. Værre gik det med bilen, hvor redningsmandskabet valgte at klippe taget af bilen, da føreren klagede over smerter i kroppen.
Politi / 29/12/2014
Natten mellem den 26. og den 27. december lykkedes det ukendte gerningsmænd at bryde en dør op til en landejendom på Lyngholmvej i Nr. Snede, hvor de slap af sted med fire hestesadler, tre styks hovedtøj ligeledes til heste, to hesteklippere samt en radio af ukendt mærke.
Politi / 29/12/2014
Ponyryttere fra Brande Sportsrideklub sluttede stævneåret af med et C-stævne i Hestehavens Rideklub. Her fik Stinna Thiele Nielsen og Charlie en 1. plads i LB* og en 1. plads i LA*.
Filippa C. Andersen fik en nulrunde i ULC på Korreborg´s Bobbi samt en nulrunde i ULB2** og en 3. plads i LA1* på Aggerholm´s La Fayette.
Heidi Birch Kristensen og Tornblommens Landan red en flot nulrunde i ULB**
Billedet viser Stinna og Charlie med deres 2 flotte røde rosetter.
Sport / 29/12/2014
For elskere af The Beatles musik, er der mulighed for at høre et kopiband, der kommer meget tæt på de originale FabFour. Den tjekkiske gruppe The Beatles Revival giver livekoncert i Klovborg Kino lørdag den 21. februar.
Gruppen har høstet stor anerkendelse over hele verden for deres optræden, hvor de kommer meget tæt på den ægte vare, som de 4 Liverpool drenge fra The Beatles lød i 60´erne. The Beatles Revival har blandt andet optrådt i Cavern Club i Liverpool, på Jelling Musikfestival og de sidste to år til Sensommerrock i Brande.
Kultur / 31/12/2014
Mandag klokken 18.04 blev politiet i Brande kaldt ud til Torvet 2A, hvor anmeldelselsen lød på, at der var udbrudt brand i lejlighederne på bygningens 1. sal. Da politiet ankom til stedet ni minutter senere, viste det sig dog blot at være en røgkanon, der ved en fejl var gået i gang og havde aktiveret røgalarmen. Ingen kom til skade under røgudviklingen.
Politi / 30/12/2014
Der bliver sand stjerneregn på DR1, når landets største sportspræstationer hyldes ved showet ’Sport 2014’.
Kultur / 30/12/2014
Tidligere skoleinspektør Botha N. Underlin, Buelundvej 6, Blåhøj, er død 89 år.
Botha Underlin var født i Brudager på Fyn, men voksede op i Restrup ved Ålborg. Efter realeksamen kunne han ikke lige beslutte sig til, hvad han ville, men et ophold på højskolen i Haslev fik ham til at begynde læreruddannelsen på Haslev Seminarium.
Navne / 31/12/2014
En 22-årig mand fra Brande blev tidligere i dag frarøvet 2.000 kr., som han umiddelbart forinden havde hævet i hæveautomaten ved Jyske Bank i Sølvgade i Herning.
Næppe havde automaten spyttet pengene ud, før manden med en kniv blev truet til at aflevere dem til gerningsmanden.
Knivrøveren beskrives som 20-30 år gammel, 165-170 cm. høj og spinkel af bygning.
Politi / 31/12/2014
Så er 2014 blevet til 2015, og i Hampen Multihal kan vi igen se tilbage på et begivenhedsrigt år med mange gode arrangementer i kalenderen.
Jeg vil i dette læserbrev dog begrænse mig til at beskrive to arrangementer ganske kort.
I april lagde en lang række amerikanerbiler vejen forbi Multihallen - og startede en lang fest, der varede hele dagen, og som sluttede af med Europas bedste Johnny Cash coverband, Johnny Horsepower. Dette arrangement var en stor succes og vil da også blive gentaget i 2015.
LÆSERBREV / 02/01/2015
Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen
Energirenoveringer er noget af det, som vi håndværkere oplever stor interesse for i disse år. Når boligen skal renoveres i dag, er det ikke nok at skifte gammelt til nyt. Nej, de nye vinduer skal have en højere energiklasse end de gamle, taget skal efterisoleres, og de hårde hvidevarer skal være energibesparende. Ja, sikkert er det, at de grønne tiltag, der sparer på energien, er blevet mere og mere populære hos boligejere i det midt- og vestjyske.
LÆSERBREV / 02/01/2015
Brande Taekwondo Klub er en klub med en helt særlig følelse af sammenhold, begejstring og dedikation. Som forældre er det utroligt fascinerende at være med i arbejdet omkring klubben og fra sidelinjen se hvordan vores børn igennem årene udvikler fra uprøvede kæmpere til jævnligt at tage medaljer rundt om til stævner i Danmark og Europa.
Vores børn på kampholdet i Brande Taekwondo Klub træner 12 timer om ugen suppleret med træningslejre flere gange om året i Brande og i udlandet. Det er den grund af hårdt arbejde Brande Taekwondo Klubs succes igennem mange år hviler på.
LÆSERBREV / 02/01/2015
En 63-årig mand fra Nr. Snede fik Nytårsdag klokken 21.15 stjålet den Volvo, han havde sat til salg via Den Blå Avis.
En potentiel køber møde op på den 63-årige sælgers adresse og under påskud af at ville prøvekøre bilen, kørte manden væk i Volvoen.
Det viste sig at være en ualmindeligt lang prøvetur, for manden, der beskrives som sidst i tyverne og med et dansk udseende, vendte aldrig tilbage, og bilen anses nu som stjålet.
Der er tale om en Volvo 850 fra 1996 med registreringsnummeret YU 50 654.
Politi / 02/01/2015
Mens 3 personer blev dræbt og 2 alvorligt kvæstet i 2 fyrværkeriulykker ved Mariager, melder politiet om en anderledes fredelig nytårsaften og -nat i Brande.
Ganske vist blev et antal private postkasser sprængt i luften og et par juletræer hejst op i flagstænger, men derudover var det mest iøjnefaldende et væltet vigepligtsskilt, hvor Strømmen munder ud i Ågade.
Hos Falck fik brandbilerne lov til at tilbringe 2014's sidste og 2015's første døgn i garagen, så alt i alt har der været tale om en nærmest historisk rolig nytårsaften.
Politi / 02/01/2015
"Forandring fryder". Hvis det gamle mundheld skal tages for pålydende, har det forgangne år i sandhed været et frydefuldt et af slagsen for de ansatte hos Falck, og det år, vi netop har taget hul på, ser ud til at blive det i mindst ligeså høj grad.
"Struktur" og "forandring" var i det hele taget hovedtemaet hos de fleste af de talere, der fik ordet ved Falcks nytårsparade i Ikast-Brande Kommune. Paraden blev afholdt på Falck-stationen i Brande fredag.
Politi / 03/01/2015
Noget tyder på at Poul Krebs’ deltagelse i tv-udsendelsen ”Toppen af poppen” har haft en positiv effekt.
Folk har i rekord tempo købt billetter og musikforeningen www.branderocker.dk kan skrive udsolgt ved koncerten d. 13. marts med Poul Krebs & Henning Kvitnes. En ønskesituation for en arrangør – helt klart, bekræfter Jørgen Haahr fra branderocker.dk.
Kultur / 05/01/2015
Musikforeningen branderocker.dk som startede sit virke i 2008 har indvilliget i at videreføre Sensommer-rock efter Lions Clubs meddelelse om, at de ikke ønskede at fortsætte som koncert-arrangør.
Kultur / 05/01/2015
Til Gert Ladegaard, Ikast, Jan Volmar, Skærlund, Jens Chr. Mathiasen, Givskud og Willem Blaauw, Nr. Snede:
4 kække underskrivere af, at et biogasanlæg skal ligge i Brande. Det glæder mig, at ingen underskrivere er fra Brande. Men skal 4 udefra bestemme eller komme med forslag, at biogasanlægget bør ligge i Brande?
De 4 kan trække lod om, skal det være Ikast, Skærlund, Givskud eller Nr. Snede.
Jeg håber snart, vores by-rådspolitikere kan se, hvilken fejl de er ved at begå med vores by.
LÆSERBREV / 05/01/2015
Søndag aften blev en Volvo 850, som blev stjålet under en prøvekørsel i Nr. Snede Nytårsdag, set i Fasterholt, og Midt- og Vestjyllands Politi sendte derfor en patruljevogn ud for at lede efter den der.
Da patruljen klokken 18.21 forsøgte at få føreren til at standse Volvoen, satte han i stedet kursen mod Brande i en sådan hast, at en fodgænger ifølge betjentene måtte springe for livet.
Politi / 05/01/2015
Kære udøvere og forældre i Brande Taekwondo Klub.
Jeg har læst – og forstår godt jeres bekymring hvad angår det årlige tilskud til Brande Taekwondo Klub – som hidtil har udløst et årligt tilskud på 250.000 kr.
Der er ingen tvivl om, at klubben gør et stort arbejde for, at de udøvende af sporten kommer vidt omkring og henter både diplomer, medaljer og store pokaler for deres dygtighed. Man kan bare tage et kig ind i klubstuen der prydes af mange, mange præmier.
LÆSERBREV / 05/01/2015
Kommunalvalget d. 19. november 2013 betød dels som følge af vælgernes dom, dels som konsekvens af en nedskæring af antallet af byrådsmedlemmer fra 25 til 23 goddag til 7 nye byrødder, mens 9 blev forhenværende. 3 genopstille-de ikke, 6 andre opnåede ikke tilstrækkeligt mange stemmer til at bevare deres plads i byrådssalen.
Politik / 06/01/2015
Klokken 5.20 tirsdag morgen fandt betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi en 22-årig mand fra Brande i færd med at udøve hærværk på døren til en privat bolig i Museumsgade i Herning.
Da de bad ham holde op, blev han også voldelig over for dem. Efter en dosis peberspray blev han dog mere rolig og blev taget med til detentionen, hvor han formentlig fik en tiltrængt morgenlur.
I løbet af dagen skal han afhøres om forholdet.
Politi / 06/01/2015
I efterhånden mange år har lokalerne under Big Bowl, der tidligere husede en Alta-forretning, ført en hensygnende tilværelse, og ejendommen har været gennem flere tvangsauktioner.
I oktober fandt bygningen så endelig en blivende ejer, da Torben Brøndum fra Brøndum Textil slog til, og nu er der igen udsigt til aktivitet i lokalerne.
Lokalnyt / 06/01/2015
Nyt år – nye muligheder. De ord har 25-årige Jeppe Fløe taget helt bogstaveligt og er sprunget ud som selvstændig automekaniker med eget værksted på Jyllandsvej.
Mekanikken er selvsagt ikke et nyt område for den nybagte mester. Jeppe Fløe blev allerede som 19-årig udlært som pladesmed hos Ejnar Hessel på den modsatte side af vejen og har de seneste 2½ år arbejdet i samme firmas personbilsafdeling i Herning.
Erhverv / 07/01/2015
I Brande Bladets første udgave i 2014 lavede vi en lokal nytårsquiz, hvor man skulle gætte svaret på 13 spørgsmål, der alle fandt sine svar i løbet af året.
Mange havde sendt deres bud og blandt de mange løsninger var der to, der begge havde 11 rigtige.
Til vinderen var der et Brande-gavekort på 1000 kr., og hvis der var mere end en fandtes vinderen ved lodtrækning.
Da der var to, der begge havde 11 rigtige, trådte Vejle Amts Folkeblads lokaljournalist i Brande, Per Andreasen til som lykkens gudinde, og trak Britta Søndergaard som vinder.
Konkurrence / 07/01/2015
Årets første opgave for de lokale brandfolk blev på alle måder en let en af slagsen: Kort før kl. 11 blev et brandtryk på Brandlundparken udløst p.g.a. en menneskelig fejl, så brandbilerne kunne hurtigt returnere de få meter til Falck-stationen længere oppe ad Brandlundvej.
Politi / 07/01/2015
Efter at have benyttet DSB's gode service og forbindelser til København i 15 år blev jeg ret nervøs, da jeg for nylig hørte om politikernes ”fremsynethed” vedrørende DSBs NordVestbane. I dag kan jeg sætte mig i toget, og ca. 3 timer senere stå af i Københavns Centrum - uden skift eller andre handlinger, der skaber nervøse trækninger.
LÆSERBREV / 08/01/2015
Ringvejen øst om Brande er forsvundet, i hvert fald som vejnavn. Det oplyser Ikast-Brande Kommune.
Ved ændring af omfartsvejen omkring Brande by til en motorvej er vejnavnet Ringvejen blevet overflødigt, da motorvejen har vejnavnet Midtjyske Motorvej. Ændringen er trådt i kraft i efteråret 2014, fremgår det af den kommunale rundskrivelse.
Info / 08/01/2015
D. 2. januar var det præcis 40 år siden at Margit og Kurt L. Nielsen overtog Hjørnebageriet. Forinden havde Kurt, der er født i Sdr. Omme, arbejdet som bagersvend i 6 år, men allerede som 10-årig startede han med sin storebrors mellemkomst som arbejdsdreng i det daværende bageri i hjembyen Stakroge.
Eftersom tælleren har rundet de 65, kan man med lidt hovedregning konstatere, at han efterhånden har holdt lugten i bageriet ud i mere end et halvt århundrede.
Erhverv / 08/01/2015
Godt nytår til alle i vores kultur- og foreningsliv fra hele kulturudvalget!
Kære Tina Lauridsen, Lars Dammark, Katinka Gøtzsche og Mette Vingtoft.
Kulturudvalget i Ikast-Brande Kommune er helt klar over at Brande Taekwondo Klub er en klub med meget sammenhold, begejstring og dedikation - samtidig med at den fostrer superdygtige kæmpere med et uovertruffent talent, samtidig med at der også er plads til bredden.
Dette skyldes naturligvis dygtige kæmpere, ledere, engagerede og arbejdsomme forældre og andre støtter - hvor Ikast-Brande Kommune er en af dem.
Politik / 09/01/2015
Kl. 02.49 fredag blev et serieindbrud indledt i Centerparken. Fra kiropraktorklinikken blev der stjålet 1.000 kroner i kontanter, før turen gik videre til fysioterapeuten og tandlægeklinikken i nabolokalerne.
Der er rodet skuffer og skabe, men det vides endnu ikke, om der er stjålet noget.
Politi / 09/01/2015
Stemningen var trykket til onsdagens borgermøde på Hotel Dalgas om planerne for et biogasanlæg øst for Brande.
Af Per Andreasen
Borgermødet på Hotel Dalgas onsdag 7. januar begyndte roligt med en gentagelse af præsentationerne af planerne for et biogasanlæg øst for Axel Månssons salatgartneri på Grarupvej.
Som noget nyt blev også konklusionerne fra VVM-redegørelsen og miljøundersøgelsen præsenteret for de cirka 90 fremmødte.
Lokalnyt / 09/01/2015
På lørdag indleder duoen Sko/Torp, der nu er blevet til en trio, forårets koncertprogram i RemisenBrande.
Sko & Torp var et af 1990’ernes absolutte største danske orkestre – blandt andet fordi radioerne ikke kunne slippe orkestrets vellyd. Den vellyd har de fundet frem igen efter en længere pause.
Det, det hele handler om for Sko & Torp, er det organiske og gennemarbejdede. Søren Skos melodifornemmelse og knivskarpe vokal samt Palle Torps sans for afbalancerede arrangementer har ført dem rundt på en on going tour på landets mange spillesteder.
Kultur / 11/01/2015
En overhaling gik søndag kort efter kl. 22 galt på Virkelyst i Ejstrupholm. En 25-årig kvinde fra Viborg ville overhale en lokal 28-årig mand, men undervejs mistede begge biler grebet i vejen - formentlig på grund af glat føre.
Den ene af bilerne endte i grøften, og begge bilerne fik buler, men bilisterne slap uskadte fra sammenstødet.
Politi / 12/01/2015
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.