Gå til hovedindhold

DSB og fremtiden for NordVestbanen til og fra Struer

Efter at have benyttet DSB's gode service og forbindelser til København i 15 år blev jeg ret nervøs, da jeg for nylig hørte om politikernes ”fremsynethed” vedrørende DSBs NordVestbane. I dag kan jeg sætte mig i toget, og ca. 3 timer senere stå af i Københavns Centrum - uden skift eller andre handlinger, der skaber nervøse trækninger.

Nu hører jeg desværre på ”vandrørene”, at politikerne for at fremme timedrift til Odense, Århus og Ålborg vil ofre NordVestbanen. For at afprøve den nye virkelighed tog jeg derfor i mandags (05.01) med toget kl. 06.46 fra Brande - med skift i Vejle. Min frygt blev desværre styrket på denne tur. Skiltene på perronen i Vejle fortalte, at det tog, der lige herefter kom kørende ind på perronen, ville køre til Esbjerg kl. 07.27. Men, men, men det pågældende tog var faktisk toget 07.37 til København. Som pendler kendte jeg DSB og togtider så godt, at jeg heldigvis ikke gik i fælden, men gik lige ind i toget, som rigtig nok kørte til Københavns Lufthavn.

Tænk hvis jeg havde stolet på skiltene. Så havde jeg først været i København kl. 10.19. Altså halvvejs op ad dagen. Derfor kan man godt frygte, hvis der fremover altid skiftes i Vejle på vej til København, så ender rigtig mange med at ankomme til København midt på formiddagen – som regel for sent til de møder, de skal til.

Derfor kære politikere, folketingsmedlemmer, borgmestre, vil I ikke godt forsøge at forklare vores udmærkede transportminister, at Nordvestbanen til Struer ikke må nedgraderes eller ændres til kategori Å. Nej, opgrader i stedet linjen til kategori B, så toget fortsat kører tidligt om morgenen fra Struer via Holstebro, Herning, Brande, Vejle direkte til Københavns Lufthavn uden skift. Med denne tidlige morgenforbindelse kan man nå de fleste morgenfly ud i hele verden fra lufthavnen.

Det vil styrke det midt- og vestjyske erhvervsliv, Siemens, Bestseller osv. Det vil lette presset på vejene, og alle vil komme både hertil og til København i god ro og orden. En af grundene hertil er, at personalet, der hører hjemme i Struer, også yder landets bedste DSB-service.

Derfor borgmestre i Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Struer – vis, at I kender og forstår behovet for DSB i vores landsdel. Medlemmer af folketinget fra S, V, SF, R, DF og EL valgt her i Storkreds Vestjylland - vis at I mener det seriøst, når I taler om, at vi i vores landsdel ikke skal kobles af udviklingen. Hold fast i direkte tog fra Struer til København. Hvis ikke I gør det, står udviklingen af i Vejle.

Mogens Videbæk
DSB-pendler

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Cut 31
    Cut 31
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande
    Brande

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.