I sidste uge var det præcis et år siden, Christina Baltser overtog Viola Blomster i Nr. Snede.
- Vi har haft travlt – det er gået over al forventning, siger blomsterhandleren, der har generne i orden – butikken, der blev startet for 102 år siden, har tidligere været ejet af hendes bedsteforældre.
– Det var ligesom at komme hjem, smiler Christina Baltser, der er indfødt Nr. Snede-pige. Butikken overtog hun fra Margrethe Hansen, der da havde drevet den i 28 år og stadig går til hånde med blomsterne.
Erhverv / 26/11/2014
På mandag kan man synge julen ind med Irma Andersen og Brande Kirkekor til Brande-aften ”Ind under Jul”, hvor koret optræder på Brande Højskole med et stemningsfuldt juleprogram.
Som traditionen tilsiger, vil forstander Mogens Sommer Madsen læse en fortælling fra Selma Lagerlöfs ”Kristuslegender”: ”Den hellige nat”.
Også i år er der andespil på de gamle plader og brikker, som Håndværkerforeningen i sin tid brugte til deres bankoaftener, hvilket en del af dem bærer tydeligt præg af.
Lokalnyt / 26/11/2014
På trods af at jeg ikke længere besøger Brande så tit, følger jeg alligevel, igennem Brande Bladet, med i hvad der foregår i Brande.
I det sidste Brande blad fra 19. november var der således en artikel, der vakte min forargelse, og som fik mig til tasterne. Artiklen omhandlede det såkaldte Brande-maleri, som jeg for et års tid siden blev involveret i som kunstnerisk konsulent.
LÆSERBREV / 26/11/2014
Af Andreas Jørgensen
Skolestien 1, Brande
Beslutninger er nemme at træffe, når man træffer dem for andre uden at skulle mærke konsekvenserne på egen krop. Derfor træffes der rigtigt mange beslutninger i Folketinget og omegn.
Her er en beslutning, der har ramt mig hårdt, mens ingen af beslutningstagerne har mærket det mindste.
LÆSERBREV / 26/11/2014
Jeg mødte engang en bekendt, som arbejdede i nogle uger i Brande. Vi skulle mødes på hotel til aftensmad. Han oplyste mig, at han boede på hotel i Herning. ”Hvorfor det?” ”Mine kollegaer har sagt, jeg skal i hvert fald ikke bo i Brande. Det er en røvkedelig by.” Da jeg kom lidt senere til mødet, havde han tid til at gå gennem byen og fandt ud ad, at det var knap så slemt.
Jeg havde også kontakt til nogen, der arbejder i Brande og ønsker at flytte til området, men vil fravælge Brande. Det tog lidt tid at overbevise dem, at Brande har meget at byde på.
LÆSERBREV / 26/11/2014
Boligjobordningen, populært kaldet håndværkerfradraget, har skabt ikke mindre end 5.000 arbejdspladser i byggeriet, heraf 1.000 alene i malerfaget.
Men ordningen har også skabt ordnede forhold med mindre sort arbejde, og den har givet små og mellemstore danske byggevirksomheder bedre muligheder for at klare sig over for den ulige konkurrence fra udenlandske virksomheder.
En af sideeffekterne er naturligvis også det større lærlingeindtag, der har været i perioden; ingen arbejde ingen lærlinge.
LÆSERBREV / 26/11/2014
Onsdag mellem kl. 10 og 14.15 har der været indbrud på Nørregårdsvej i Uhre.
Et vindue til huset er blevet opbrudt, hvorefter der er stjålet en bærbar Dell-computer, et Samsung fladskærms-tv samt en iPad.
Politi / 27/11/2014
Natten til torsdag har der været indbrud i Dagli’Brugsen i Ejstrupholm ikke bare en men hele 3 gange.
Første gang politiet blev tilkaldt var kl. 23.35, men da patruljen ikke umiddelbart kunne finde tegn på indbrud, forlod de stedet igen.
Omkring kl. 01.00 blev politiet så tilkaldt igen, og da man sammen med uddeleren gennemså videoovervågningen, kunne man konstatere, at en særdeles vedholdende tyv havde skaffet sig adgang til butikken i 3 omgange ved at tvinge butikkens skydedøre til side med vold.
Politi / 27/11/2014
Årsregnskabet for Bestseller viser en nettoomsætning på DKK 20,1 milliarder og et resultat før skat på DKK 1,7 milliarder.
- En bundlinje løftet med 21% i forhold til sidste regnskabsår vidner om positive tendenser i vores virksomhed. Det er vores kerneforretning, der i det forgangne år har været den opløftende faktor. Gennem skærpet fokus på vores drift og grundet et endnu tættere samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere har vi formået at skabe vækst og bedre resultater i et udfordrende marked, udtaler Bestsellers adm. direktør Anders Holch Povlsen.
Erhverv / 28/11/2014
Natten til torsdag kl. 01.20 forsøgte ukendte gerningsmænd at opbryde en kodelås til Post Danmarks distributionscenter på Borupvej i Brande.
Gerningsmanden havde ikke held med låsen, men fik sat alarmen i gang. Da en vægter nåede frem til stedet, var der ingen gerningsmænd at se, men i modsætning til tidligere indbrud samme sted lykkedes det denne gang ikke at stjæle noget fra stedet
Politi / 28/11/2014
Fredag opførte elevholdet på Vesterlund Efterskole deres musikalske opsætning ”Splittet til atomer”.
En musical er pr. definition en historie tilsat musik, men elevholdet på Vesterlund Efterskoles opsætning var nærmere det modsatte, en hel masse musik tilsat en lille smule handling.
Hovedpersonen, Claus, står overfor nogle svære valg, men da hans forældre skal skilles, blegner hans dilemma om, hvorvidt han skal tage arbejde som flaskedreng i Brugsen for at få råd til en ny forstærker eller købe den uden kvittering på grillbaren.
Lokalnyt / 28/11/2014
Fredag var der ”en smule” mere tryk på morgensangen på Uhre Friskole end sædvanligt.
Allerede i skolegården blev man mødt af de dunkende rytmer, og det viste sig i mere end en forstand at være noget varmere indenfor i skolens aula end udenfor.
Her var en kvintet bestående af Josaphat Hounnou, Manu Falla og Lekan Fakey fra Benin samt de 2 danskere, guitaristen Bo Møller Petersen og trommeslageren med de lokale rødder, Andreas Andersen, nemlig i fuld gang med at forsøge at spille taget af den næsten nye bygning.
Kultur / 29/11/2014
Der var sort af mennesker på Torvet, da Brande fredag eftermiddag tændte byens juletræ og julebelysning.
3-400 mennesker sørgede for masser af trængsel, men ingen alarm i vinterkulden – meget heldigt, eftersom Falck endnu engang havde stillet liften til rådighed for opsætningen af Julius i juletræets top.
I år har Julius fået en sæk at sidde i, så han bedre kan holde varmen, og atter engang tog viceborgmester Preben Christensen turen op til trætoppen for med hjælp fra en brandmand at fastgøre nissen.
Lokalnyt / 01/12/2014
Fredag fik pædagog Kirsten Jacobsen fra Dalgasskolen hammerslag ved 3.200 kroner, da der var auktion over det tredje Brande-maleri i rækken.
I år var maleriet fremstillet af 5.B fra Dalgasskolen, og både elever, forældre og enkelte bedsteforældre var mødt op til auktionen på Café Tankefryd, hvor tandlæge Torben Lillie svingede hammeren som auktionarius.
De 2 første Brande-malerier er blevet købt af malermester Jørgen Larsen, der sidste år var med på en telefonforbindelse fra et tog på vej over Fyn.
Lokalnyt / 01/12/2014
Natten til torsdag var der indbrud ikke bare en men hele tre gange i Dagli'Brugsen i Ejstrupholm.
Her skaffede en særdeles vedholdende tyv sig adgang til butikken i 3 omgange ved at tvinge butikkens skydedøre til side med vold. Udbyttet ved indbruddet blev forskelligt spiritus samt nogle skrabelodder.
På baggrund af overvågningsbillederne kunne lokalbetjenten fra Nr. Snede mandag skride til anholdelse af en 22-årig mand fra Ejstrupholm, der har erkendt indbruddet og nu er sigtet i sagen.
Politi / 02/12/2014
Mandag d. 1. december kunne Jette Mølsted fejre 25 års jubilæum som sekretær på Ejstrupholm Skole.
Jette Mølsted er uddannet revisor og kom til Ejstrupholm Skole fra en stilling i regnskabsafdelingen på Skats daværende Ikast-kontor. Dengang var stillingen ikke en fuldtidsstilling, men det har den været, siden man i forbindelse med en ansættelsesrunde valgte at udnytte Jette Mølsteds kompetencer endnu bedre og derfor flyttede regnskabsopgaverne fra viceskolelederens skrivebord til hendes.
Navne / 02/12/2014
De fleste steder er vindueskiggere et temmelig ugleset folkefærd, men mindst et sted i Brande – nærmere bestemt i den nordlige ende af Kirkegade – er de helt bogstaveligt velkommen til at kigge indenfor.
Her i Peter Mikkelsens frisørsalon er der netop kommet 2 stykker meget markant og farverig lokal kunst på væggene. Manden bag er Aksel Kror, og værkerne, som er en kombination af farvet, malet og brændt glas, er af om ikke af ældre dato så heller ikke just splinternye.
Læs om historien bag de farverige kunstværker i Brande Bladet onsdag.
Kultur / 02/12/2014
I Ejstrup Kirke nærmer man sig afslutningen på endnu en omgang babysalmesang. I alt 7 formiddage mødes spædbørn, mødre og sognemedhjælpervikar Dorthe Terp Møller i kirken, sidste gang i morgen, til sang, musik og stimulering af sanserne.
Forløbet kører på skift i kirkerne i Ejstrup og Nr. Snede, så efter nytår er det igen Nr. Snede Kirkes tur til at lægge lokaler til babysalmesangen.
Lokalnyt / 03/12/2014
Ikast-Brande Kommunes familieafdeling tager nu hul på et samarbejde med Socialstyrelsens såkaldte Task Force.
Baggrunden er de senere års meget alvorlige sager om vanrøgt af udsatte børn flere steder i landet.
- Vi er optagede af, at vi hos os har så god en kvalitet i sagsbehandlingen som muligt, så vi ikke svigter vores udsatte børn og unge, men giver dem en rettidig indsats, siger formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Annette Mosegaard (V).
Politik / 03/12/2014
Når Søren Sko og Palle Torp åbner 2015 i RemisenBrande lørdag d. 17. januar bliver det startskuddet til et forårsprogram pakket med musikalske oplevelser.
Den århusianske duo, der havde deres storhedstid i 90’erne med numre som ”On a Long Lonely Night” og ”Losers Game”, gik fra hinanden rent musikalsk i 1997, men fandt sammen igen og udgav i 2010 deres femte album ”Heartland”. Med sig til den akustiske koncert i Brande tager de guitaristen Morten Woods.
Kultur / 03/12/2014
Som det nok er de fleste sportsinteresserede bekendt, endte sæsonen med nedrykning til 3 af Brande IF’s 4 seniorhold. Nu er puljeinddelingen til den kommende sæson blevet offentliggjort, og om ikke andet har førsteholdets nedrykning til serie 2 betydet, at træner Lars Antonsen og spillerne kan se frem til flere lokalopgør i det kommende år.
Mest interessante bliver formentlig de 2 møder med naboerne fra Give, og dertil kommer opgør mod Billund, Ikast FS’ andethold og de gamle kendinge fra Ikast KFUM, som er modstanderen i sæsonpremieren Skærtorsdag.
Sport / 04/12/2014
Ikast-Brande Kommunes handicappris 2014 gik onsdag til Handicaprådets formand Bjarne Dueholm fra Brande.
Det var dog ikke i sin egenskab af formand for Handicaprådet, Bjarne Dueholm fik prisen, men fordi han er en fantastisk ildsjæl, der har gjort en kæmpeindsats for handicappede vilkår eller som det fremgår af motiveringen for tildelingen:
"Prisen er en belønning for et særligt initiativ eller kreativitet for at fremme handicappede borgeres muligheder for at deltage i samfundslivet."
Lokalnyt / 04/12/2014
Arrangørerne af Bierfesten, Brande Old Boys og Brande Atlet Klub, har fået talt kassen op og afholdt evalueringsmøde.
Her gennemgik man både ris og ros i forbindelse med festen, og der var masser af positive tilkendegivelser og lidt konstruktiv kritik. På den baggrund har Bierfestudvalget besluttet, at der bliver Bierfest igen i 2015, nærmere bestemt lørdag d. 7. november i Brande Hallerne.
- Vi er allerede gået i gang med forberedelserne til en endnu bedre fest i 2015, oplyser Ole Jessen på vegne af de 2 arrangerende foreninger.
Lokalnyt / 04/12/2014
Brandes tidligere kommunaldirektør Ib Schmidt Hansen er død 73 år gammel.
Ib Schmidt Hansen blev i 1974 ansat som kommunaldirektør i det daværende Brande kommune, som 32-årig og dermed landets yngste kommunaldirektør på daværende tidspunkt.
I 11 år var han leder af det kommunale system i Brande, før han i 1985 for mange tog det overraskende spring ud i det private erhvervsliv, som direktør for Harald Nyborg.
Lokalnyt / 05/12/2014
En 35-årig mand fra Herning ringede onsdag aften til politiet og fortalte, at han ville slå sin 24-årige eks-kæreste fra Brande ihjel, fordi hun har anmeldt manden for voldtægt.
En politipatrulje standsede og anholdt den ophidsede mand på Ørbækvej, og i går blev han fremstillet ved et grundlovsforhør i Retten i Herning.
Dommeren valgte at varetægtsfængsle manden frem til d. 19. december for trusler mod et vidne.
Voldtægten, som kvinden har anmeldt ham for, skulle være sket i begyndelsen af november.
Politi / 05/12/2014
Der var fuld fart på fra start, da Bubber fredag agerede auktionarius i Brande Hallerne i forbindelse med årets sidste omgang Idræt for sjov.
Da der samtidig var mødt et særdeles købedygtigt publikum op, kom der hurtigt gang i buddene.
Første køber blev bademester Ivan Andersen, der kan invitere tre personer med til spisning hos storebror Arne på Hotel Dalgas for i alt 1.200 kr. Gavekortet måtte han betale knap 800 kr. for.
Lokalnyt / 06/12/2014
Søndag eftermiddag var en 59-årig mand fra Herning skyld i et færdselsuheld i det nordgående spor på motorvejen øst for Brande.
Kl. 15.38 trak han ud til overhaling, men overså en 46-årig kvinde, som kom kørende i 2. vognbane. Han ramte kvindens bil, som kom i slinger, ramte autoværnet og endte i nødsporet.
Der skete udelukkende materiel skade ved sammenstødet.
Politi / 08/12/2014
Da Focus Ikast-Brande sidste år uddelte byforskønnelsesprisen, tilfaldt den KMC for deres udbygning af administrationsbygningen på Herningvej. Med prisen følger et messingskilt, og da prisen mandag blev uddelt for 20. gang, blev det nye skilt skruet fast få hundrede meter derfra.
Nærmere bestemt hos Siemens Wind Power, der modtog prisen for deres nybyggede overvågningscenter på den modsatte side af Goldbækken.
De øvrige nominerede var Bo MidtVest og House Doctor i Ikast, og pudsigt nok var alle 3 projekter tegnet af arkitektfirmaet Arkitec.
Lokalnyt / 08/12/2014
Bygningen på Nørregade 6 i Brande, som frem til 2011 husede Rema 1000, var fredag endnu engang på tvangsauktion ved Retten i Herning. På den første tvangsauktion, som blev afholdt 4 uger tidligere, bød Nykredit, som var den største panthaver, højest med 10,05 millioner kroner og begærede samtidig afholdelse af en ny auktion.
Den nye auktion ændrede dog ikke meget på tingene: Der var kun mødt 2 potentielle købere op, og Nykredit endte igen med at byde højest. Denne gang faldt hammeren ved 10,15 mio., altså 100.000 kroner højere end sidst.
Lokalnyt / 08/12/2014
Da Brande Entreprenør Service (BES) i 1977 blev startet af 4 medarbejdere fra Borup Maskinfabrik, var hovedfokus på reparation af entreprenør- og gravemaskiner. Entreprenøropgaverne er fortsat en vigtig del af virksomheden, men siden er andre områder er kommet til. I dag er hjertet i virksomheden smedeafdelingen, hvor man bl.a. løser specialopgaver indenfor udvikling af løftegrej, testudstyr og prototyper.
Erhverv / 09/12/2014
Tankstationen på Vejlevej fik i weekenden en ansigtsløftning, da en grafittikunstner lagde vejen forbi de nedrivningsklare bygninger
Af Anne Eisenberg
Lokalnyt / 09/12/2014
Torsdag d. 10. december fylder næstformand i Brande Taekwondo Klub, Hans Pedersen, 60 år. Omtrent samtidig kan han fejre sølvbryllup med Huk-Tti, som klubben også hedder.
Næppe nogen har haft så stor betydning for taekwondo-sportens udbredelse i Brande som torsdagens fødselar. Starten på det kvarte århundrede i klubbens tjeneste var, at sønnen Thomas begyndte at gå til taekwondo. Dengang bestod klubbens faciliteter med Hans Pedersens ord af ”et trægulv i en gymnastiksal og en kasse med 5 brugte veste.”
Navne / 09/12/2014
På Pilevænget i Brande bor Rati Sivarajah med sine 4 piger.
33-årige Rati Sivarajah kom til Danmark fra Sri Lanka i 1985. Familien bosatte sig dengang i Ikast, hvor han havde sin opvækst og skolegang.
I 2005 startede han på lageret hos Bestseller, og efter ½ år her rykkede han videre til IT-afdelingen for at deltage i implementeringen af et nyt lagersystem. Siden har han fungeret som supporter i IT-afdelingen og har bl.a. rejst rundt og undervist modekoncernens medarbejdere i ind- og udland.
Erhverv / 10/12/2014
- Børnene stjal mad fra hinandens tallerkener i den første tid. På gaden, hvor de havde levet det meste af deres liv, var de vant til at stjæle for at blive mætte. Og i det hele taget havde flere af dem aldrig prøvet at sidde ved et bord og spise sammen med andre. Det sagde lederen for projektet ”Børnenes Liv” i Nicaragua til os, da han skulle fortælle lidt om, hvordan det var gået med børnene i de måneder, de havde været på stedet.
Lokalnyt / 10/12/2014
Onsdag kl. 14.45 måtte Falck rykke ud til en landejendom på Bøllundvej, hvor der var udbrudt brand i en eltavle ved landbrugets lade.
Branden opstod blot 15 meter fra en stald med søer, men det lykkedes brandfolkene at begrænse ilden til eltavlen og ladens indgang. Hverken dyr eller mennesker kom til skade ved branden
Politi / 11/12/2014
Med Freja og Julie i spidsen som Lucia-brude holdt 5. årgang på Præstelundskolen torsdag morgen traditionen med at gå Lucia-optog skolen rundt i hævd.
I år var drengene kommet med og dannede bagtrop, hvor de forklædt som en i antal usædvanligt omfangsrig udgave af brødrene Bisp brummede med på Lucia-sangen.
Se flere billeder fra optoget i galleriet nederst på forsiden.
Lokalnyt / 11/12/2014
Søndag er det atter blevet tid til en af de faste juletraditioner i Brande, når julemanden og garden går i spidsen for juleoptoget.
Via Brandlundparken og præstegården ender optoget på Torvet, hvor der udover uddeling af slikposer til de deltagende børn fra 0. og 1. klasse i Uhre, Blåhøj og Brande vil være forskellige aktiviteter. Desuden holder de fleste butikker søndagsåbent.
Juleoptoget starter fra Præstelundskolens skolegård kl. 13.30.
Lokalnyt / 11/12/2014
Det sker – om end meget sjældent – at man bliver storslem i egen melding. Men det skete for Kamma Østergård og Niels Jørgen Nielsen da de kom i ”menneskehænder” hos Åse Lomholdt og Åge Knudsen under kortspil i sidste uge. De 4 whist-spillere mødes en gang om ugen privat hos hinanden, og så bliver kortene flittigt spillet. Det er blevet til mange beter og sejre gennem de snart 5 år de har spillet med hinanden, men storslem i egen melding er den optimale bet man kan gå, og det overgik som sagt de to whist-spillere Kamma og Niels Jørgen i sidste uge.
Lokalnyt / 11/12/2014
Torsdag aftens nedbør efterfulgt af et fald i temperaturen til under frysepunktet viste sig som en giftig cocktail og resulterede i mindst 4 færdselsuheld på den midtjyske motorvej øst for Brande.
Mellem kl. 21.45 og midnat fik politiet melding om ikke færre end 4 færdselsuheld, 3 på strækningen mellem afkørsel Brande N og Brande S og et syd for Arnborg.
Samtlige uheld medførte kun materiel skade, og ingen af dem affødte behov for udkald af politi eller redningsberedskab.
Politi / 12/12/2014
På Dalgasskolen ville man ikke være bekendt at udkommandere eleverne til en ekstra skoledag i anledning af, at Lucia-dag i år falder på en lørdag. Her ventede man dog til fredag med at lade 2. årgang gå Lucia-optog.
Ligesom på Præstelundskolen dannede drengene også her bagtrop, men inden de forventningsfulde Lucia-brude og –gomme blev sluppet syngende løs i skolens aula, gennemgik lærer Jesper Andersen historien om de forfærdelige pinsler, den stakkels Lucia måtte gennemgå, inden hun blev dræbt og senere helgenkåret.
Lokalnyt / 12/12/2014
Pr. 1. januar 2015 overtager det nystiftede MES Elhandel A/S alle privatkunder og små erhvervsdrivende fra Sinus Energi/Scanenergi Elsalg A/S.
For kunderne medfører overtagelsen ingen ændringer i priser og vilkår.
Selskabet er ejet af MES A.m.b.a. – det lokale andelsselskab, som borgere og virksomheder i området er medejere af.
– Vi vil gerne bevare vores synlighed, angiver adm. direktør Henrik Brændgaard fra MES som en af årsagerne til oprettelsen af det nye selskab.
Lokalnyt / 13/12/2014
Lejlighedens beboer var blevet vækket af røgen og allerede ude af bygningen, da Falck først på eftermiddagen blev kaldt ud til en brand i en førstesals-lejlighed i "Landsbyen" på Bøgevænget.
De indsatte røgdykkere fik hurtigt branden under kontrol, men det var nødvendigt at fjerne en del af taget for at slukke de sidste ulmende gløder.
Underboen til den brandhærgede lejlighed fik omfattende vandskader på sit indbo p.g.a. slukningsvandet. Til gengæld viste en brandmur mellem lejligheden og nabolejligheden sit værd, da den forhindrede branden i at sprede sig hertil.
Politi / 14/12/2014
Det årlige juleoptog i Brande måtte klare sig uden sne, men det forhindrede ikke julemanden og nissebørnene med Herning Garden i spidsen i at markere julen i Brande.
Alt var efter de gamle manuskripter med Herning Garden i spidsen, hestevognen fra Farre med børn på ladet, Brande Rideskole med heste og nissebørn og forældrene som bagtrop.
Lokalnyt / 14/12/2014
For fjerde gang i år og for anden gang på godt 2 uger var der søndag aften igen indbrud i Post Danmarks distributionscenter på Borupvej. Politiet blev først alarmeret kl. 03.44, men efterfølgende kunne man konstatere, at tyverialarmen er blevet påvirket uden at blive udløst mellem kl. 21.20 og 21.32.
Tyvene har først opbrudt en port til en nabogrund og har derefter kørt et køretøj ind gennem porten, hvorefter de efter at have sat tyverialarmen ud af spillet i ro og mag har sorteret indholdet i 10 pakkebure.
Politi / 15/12/2014
For nylig overrakte Brande Soroptimist Klub en check på 30.000 kr. til hospitalsklovnene på Herning Sygehus.
I foråret 2014 afholdt Brande klubben et landsmøde med ca. 400 deltagere, hvor et af indslagene var et lotteri med flotte gevinster.
Overskuddet fra dette lotteri skulle netop gå til hospitalsklovnenes positive og livsbekræftende arbejde på børneafdelingen i Herning.
Lokalnyt / 15/12/2014
Det var en glemt kogeplade, der var skyld i søndagens brand i en lejlighed på Bøgevænget. Det har politiets teknikere fastslået efter at have undersøgt brandstedet mandag.
Selve lejligheden blev voldsomt brandskadet, og underboen til den brandhærgede lejlighed fik omfattende vandskader på sit indbo p.g.a. slukningsvandet.
Til gengæld viste en brandmur mellem lejligheden og nabolejligheden sit værd, da den forhindrede branden i at sprede sig hertil.
Ingen personer kom noget til ved branden.
Politi / 16/12/2014
Dankort-forbruget i de to første uger af december 2014 viser en stigning på 1.083 millioner kroner - eller 7,5% - i forhold til samme periode sidste år. Det viser dugfriske tal fra Nets.
Historisk er december den måned, hvor danskernes forbrug med Dankort er størst. Den tendens ser også ud til at være gældende i 2014, hvor det gennemsnitlige daglige Dankort-forbrug i de første 14 dage af december ligger omkring 36% over dagsgennemsnittet for resten af året.
Erhverv / 16/12/2014
Ældrerådet drøftede på sit seneste møde det fremsatte lovforslag til ”Lov om ændring af lov om social service”, der er fremsendt til Folketinget til behandling. Forslaget forventes ophøjet til lov og gældende pr. 1. januar 2015.
Loven betyder, at alle borgere med nedsat funktionsevne skal tilbydes et korterevarende rehabiliteringsforløb, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og derved nedsætte behovet for hjælp.
Vurderingen skal være individuel og konkret tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.
Politik / 16/12/2014
I løbet af 2015 igangsætter Ikast-Brande Spildevand A/S separatkloakering i Uhre. Det kommer bl.a. til at kræve et regnsvandsbassin.
I forbindelse med etableringen af et system til afledning af regnvand fra Uhre er der krav om, at udledning af regnvand fra befæstede arealer forsinkes til naturlig afstrømning for området.
For at det kan lade sig gøre, skal der etableres et forsinkelsesbassin på regnvands-systemet, inden vandet ledes videre til grøft eller vandløb.
Lokalnyt / 16/12/2014
Af Niels Hansen, formand i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland
I en berømt julesang hedder det, at julen varer længe og koster mange penge. Men i år har det dog været lige omvendt for hus- og sommerhusejerne i det midt- og vestjyske, der har sparet penge på renoveringer med BoligJob-ordningen.
Men julemåneden er den sidste måned, det populære håndværkerfradrag eksisterer, for desværre har regeringen med sine støttepartier i ryggen besluttet, at ordningen er en saga blot efter nytåret. Det har store konsekvenser for andre end husejernes pengepung.
LÆSERBREV / 16/12/2014
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.