Skip to main content
Send en tanke til de pårørende

Af Jane Alrø Sørensen, generalsekretær Bedre Psykiatri

Pårørende til mennesker med psykisk sygdom lever et hårdere og mere opslidende liv, end de fleste kan forestille sig. Lad os sende dem venlig og taknemmelig tanke her i julen. Og lade os arbejde for, at 2023 bliver et vendepunkt for deres liv og for dem, de kæmper for at passe på.

LÆSERBREV / 22/12/2022

Høringssvar vedrørende Blåhøj Skole

Til byrådet ved Ikast-Brande Kommune.

Såfremt byrådet vælger at beslutte at lukke Blåhøj Skole som kommunal skole fra sommeren 2023, arbejder en frivillig arbejdsgruppe i Blåhøj og opland i øjeblikket på muligheden for at stable en friskole på benene.

Blåhøj Beboerforening appellerer derfor som andre aktører i vores område på det kraftigste til byrådets lydhørhed og samarbejdsvilje med henblik på at sikre en blid overgang til evt. oprettelse af en sådan friskole i Blåhøj, således at lukningen af Blåhøj Skole som kommuneskole først sker fra sommeren 2024.

LÆSERBREV / 22/12/2022

Venstre var en kæmpestor fejltagelse…

Af Stig Døssing, Klovborg

“Man kan ikke starte et regeringssamarbejde med at trække statsministeren for en juridisk undersøgelse…”…!

Nej Jakob Ellemann - så derfor skal man nok ikke indgå i et samarbejde, før den anklagede er renset ved en domstol.

Dine eneste og vigtigste opgaver givet af medlemmerne og vælgerne, var:

- Få Mette Frederiksen, hendes topministre og embedsmænd for en juridisk vurdering - og om muligt få rejst sigtelse ved rigsretten.

LÆSERBREV / 23/12/2022

Gravrøveri på kirkegården

Politiet har modtaget anmeldelse af et tyveri fra Østre Kirkegård på Skovvej.

I perioden fra torsdag d. 15. december og en uge frem er der blevet fjernet en bronzeengel, der sad monteret på en granitsten på anmelderens fars gravsted.

Bronzeenglen har en værdi af 9.600 kroner.

Politi / 23/12/2022

Stor mængde ulovligt fyrværkeri konfiskeret på Fynsvej

Torsdag aften omkring kl. 20 standsede en civil politipatrulje en kassevogn på Fynsvej. Kassevognen blev ført af en 28-årig mand fra Vejle, som næppe var ligefrem ovenud lykkelig for at blive standset af politiet: i bilen fandt betjentene nemlig ikke færre end 30 krysantemumbomber, 230 store kanonslag og 1.000 lidt mindre kanonslag.

Der var tale om så store mængder ulovligt fyrværkeri, at forsvarets ammunitionstjeneste (EOD) måtte tilkaldes for at fjerne det på betryggende vis.

Politi / 23/12/2022

Glædelig jul!

Vi ønsker alle vores læsere og annoncører en rigtig glædelig jul!

Brande Bladet udkommer som normalt mellem jul og nytår. Avisen kan allerede nu læses online, og fra tirsdag formiddag (3. juledag) kan den også som normalt afhentes i vores avisstandere.

Lokalnyt / 24/12/2022

Siemens Gamesa skal afnoteres fra børsen

Bestyrelsen i Siemens Gamesa har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling d. 25. januar, hvor der skal tages stilling til en afnotering af selskabets aktier på børsen i Madrid. Afnoteringen skal bane vejen for, at Siemens Energy kan overtage selskabet fuldt ud.

Ved fristens udløb 13. december havde 77,88 % af Siemens Gamesas minoritetsaktionærer accepteret et kontant købstilbud fra Siemens Energy.

Erhverv / 23/12/2022

Ejstrup/Hærvejen skifter træner

Efter en halvsæson, der har budt på 9 nederlag i 11 kampe og en foreløbig sidsteplads i rækken med blot 3 point, har Ejstrup/Hærvejens 1.-divisionsdamer valgt at afbryde samarbejdet med Kim Lerche. I hans sted hentes en gammel kending ind.

Det bliver den populære succestræner Martin Lellek (bill.), der i sidste sæson var med til at sikre Ejstrup/Hærvejen den historiske oprykning til landets næstbedste række, som med omgående virkning overtager roret sekunderet af assistenttræner Anders Meldgaard og holdleder Malene Thisgaard.

Sport / 23/12/2022

Sammenstød på Sdr. Ommevej

Kl. 11.29 blev brandfolkene fra Falck-stationen i Brande kaldt ud til et færdselsuheld i krydset Alkærlundvej/Sdr. Ommevej, hvor to biler var stødt sammen.

Føreren af den ene bil, som efter sammenstødet nærmest var landet ovenpå den anden, var det, man i fagsproget betegnet som "teknisk fastklemt". Fordi hun klagede over ryg- og nakkesmerter, valgte brandfolkene at afmontere bilens fordør, hvorefter føreren kunne tages ud, oplyser indsatsleder Henrik Dam Sørensen fra Brand & Redning MidtVest.

Politi / 23/12/2022

Solouheld på Uhrevej

Brandfolkene fra Falck i Brande har for alvor haft frigørelsesværktøjet i brug henover julen.

Lillejuleaftensdag måtte de klippe døren af en bil efter et færdselsuheld kort før middag i krydset Sdr. Ommevej/Alkærlundvej, og 3. juledag gik det galt igen omkring middagstid, denne gang i et sving på Frihedevej, hvor en bilist kørte galt på grund af glat føre.

Onsdag morgen kort før kl. 7 kom klippeværktøjet så i brug for tredje gang på mindre end en uge, da en mandlig bilist kørte galt på Uhrevej mellem Uhre og Brande.

Politi / 28/12/2022

Biljagt endte i hæk

En politipatruljes eftersætning af en bilist på Hyvildvej nytårsdag endte med, at bilisten kørte galt på Bjerglide.

Nytårsdag kl. 12.40 endte en kort biljagt med, at en alkohol- og narkopåvirket bilist kørte galt på Bjerglide. En politipatrulje forsøgte at standse bilisten på Hyvildvej, men bilisten undlod at følge betjentenes anvisninger og tog i stedet flugten. Den pågældende drejede ind ad Bjerglide, som i parentes bemærket er en blind vej, og her endte den korte biljagt for bilistens vedkommende i en hæk.

Politi / 02/01/2023

De borende X’er

Fredag d. 30. december modtog politiet en anmeldelse af en mistænkelig episode, som efter alt at dømme kunne have udviklet sig til et indbrud.

Onsdag d. 28. december omkring kl. 16.45 hørte en nabo til AJ Ruders showroom på Storegade i hvert fald en voldsom larm fra en slagboremaskine. Det fik naboen til at banke på væggen for at få ro, hvorefter vedkommende så to mænd skyndsomt forlade showroomet. De forlod stedet i en nyere BMW stationcar uden nummerplader.

Politi / 02/01/2023

Vinder af julekonkurrencen

Vinderen af Brande Citys juleudsmykningskonkurrence blandt medlemsbutikkerne blev Gitte Schnedler Hansen, som bl.a. havde udsmykket facadevinduerne i sin butik, Centrum Tapet & Farver, med stjerner, gran – og ugler!

Sejren i konkurrencen udløste en julekurv med bl.a. specialøl, julesnaps og skibsrom skænket af Wine N’Fun, mens der blandt de mange, der havde stemt på netop deres favoritvindue, blev udtrukket fire vindere af Brande-gavekort á 500 kr. Og hvis man endnu ikke har været forbi Storegade 46 for at se de vindende vinduer, kan det nås endnu – hvis man skynder sig!

Lokalnyt / 02/01/2023

29 hunde indleveret til Dyrenes Beskyttelse

I alt 29 hunde er med få dages mellemrum indleveret til Dyrenes Beskyttelse i to store hundesager. Opgaven med dyrene var vokset de tidligere ejere over hovedet, og alle hundene er indleveret frivilligt til foreningen. Hundene befinder sig nu på Brande og Nordjyllands Internat.

Det er en blanding af hvalpe og unghunde, der flyttede ind på to af Dyrenes Beskyttelses internater med få dages mellemrum i december, og som snart er klar til at finde nye hjem.

Lokalnyt / 03/01/2023

John Sørensen går på pension

Efter mange år i banken og siden 2005 som ejendomsmægler, havde John Sørensen den 31. december sidste arbejdsdag hos Brande Boligsalg.

Af Villy Guldbrand Jensen

Som ældste søn i en børneflok på 5 og med forældre, der havde autoværksted i Thyregod, lå det ikke lige i kortene, at det var bankvejen, den unge John Sørensen skulle gå.

- Jeg var jo ud af en håndværkerfamilie, men min kammerat ville i en bank, og det ville jeg også frygtelig gerne, husker John Sørensen, der som skoledreng havde job hos den lokale købmand.

Erhverv / 03/01/2023

”Det grønne plus” er sendt i høring

Frem til d. 8. marts kan man komme med input og indsigelser til planerne for det kommende boligområde på Præstelundskolens grund.

Lokalnyt / 04/01/2023

Syv noter fra Brandes tidlige år som industriby

Ny bog fra Lokalhistorisk Arkiv fortæller historien om industrialiseringen af Brande.

Seks af de syv ”noter”, der har givet navn til bogen, handler primært om perioden fra 1870’erne frem til 1930’erne, men faktisk skal man noget længere tilbage for at finde grundstenen – startskuddet om man vil – til Brandes udvikling til industriby, faktisk over 200 år.

I december 1816 købte Kjeld Thomsen 2 tdr. land jord ved Brande Å af ejeren af Østergård, der lå på Vejlevej ca. der, hvor Aldi-butikken ligger (lidt endnu).

Lokalnyt / 05/01/2023

To personer fra Ikast-Brande blandt de anholdte

I en koordineret, landsdækkende politiaktion mod hvidvask og såkaldte muldyr anholdt politiet torsdag 135 personer over hele landet, heraf 14 personer i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Samtidig blev flere adresser ransaget.

Politi / 06/01/2023

Nytårskuren tilbage på Brandlundparken

Efter to år uden mulighed for at kunne afvikle den traditionsrige nytårskur på Brandlundparken, var der igen fulde huse, da Aktivitetsrådet torsdag inviterede til nytårskur og indskrivning til årets kurser.

Læs mere fra nytårskuren i Brande Bladet på tirsdag.

Lokalnyt / 06/01/2023

Klappen gik ned

Fredag morgen kl. 07.45 blev en af bommene ved jernbaneoverskæringen på Borupvej påkørt og ødelagt af en lastbil, uden at chaufføren opdagede det.

Han fortsatte derfor sin kørsel i lykkelig uvidenhed om det indtrufne, men efterfølgende fik politiet kontakt til ham og forklaret ham, hvad der var sket. Der var tale om en 61-årig mand fra Allingåbro ved Randers, som ikke vil blive sigtet for noget i den forbindelse.

Ifølge politiet er det en forsikringssag mellem BaneDanmark og vognmanden.

Politi / 09/01/2023

Træpiller stjålet på Harrild Hede

3 paller træpiller – 2.520 kg. i alt – samt en Stihl løvblæser blev udbyttet af et indbrud på Harrild Hede Naturcenter på Fasterholtvej mellem Fasterholt og Ejstrupholm. Det hele er blevet stjålet fra et fritliggende fyrrum, der har fået døren opbrudt.

Indbruddet på naturcenteret er sket mellem torsdag kl. 16 og fredag kl. 7.30.

Politi / 09/01/2023

Julen varer ikke lige til påske

Nu varer julen jo heller ikke lige til påske, men som bekendt kun til fasten, som kommer derimellem, men i Brande varede den kun til 9. januar, hvor det store juletræ på Torvet blev befriet for sine lyskæder.

Allerede fredag forsvandt de 120 små juletræer, der i hele december flankerede Storegade og Jernbanegade, og dermed er den helt store kasse med julepynt ved at være pakket væk for denne gang.

Lokalnyt / 09/01/2023

Simon Vanggaard udpeget til partisekretær for Dansk Folkeparti

Ikast-Brande Kommunes forhenværende viceborgmester, byrådsmedlem Simon Vanggaard, er blevet udpeget til ny partisekretær i Dansk Folkeparti. Det oplyser han i et opslag på LinkedIn.

Siden marts sidste år har han været deltidsansat lokalforeningskonsulent, men nu er han rykket yderligere en tak op i DF-hierarkiet som den ene af partiets to partisekretærer. Som sådan skal han sammen med Dansk Folkepartis anden partisekretær, Chris Bjerknæs, lede administrationen af DF’ landsforening kyndigt suppleret af partiets nye landskasserer, Susanne Eilersen.

Politik / 10/01/2023

Nat med juletræet

Mandag blev juletræskæderne fjernet, og tirsdag morgen forsvandt selve juletræet fra Torvet. Det var mandskab fra HedeDanmark, der først fjernede de nederste grene fra træet, som derefter blev lagt ned, savet i stykker med en motorsav og transporteret væk i mindre bidder.

Dermed kan det definitivt slås fast, at julen nu er helt slut for denne gang!

Lokalnyt / 10/01/2023

Danmarks Naturfredningsforening skifter lokalformand

33-årige Maria Mosegaard Mortensen (bill.) fra Ikast har fra årsskiftet overtaget posten som formand for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Ikast-Brande. Den nu tidligere formand, Jens Schiersing Thomsen, fortsætter som næstformand.

Bestyrelsen i DN Ikast-Brande har foretaget et generationsskifte på formandsposten, der betyder, at Maria Mosegaard Mortensen og Jens Schiersing Thomsen bytter roller. Det sker efter forslag fra Jens Schiersing Thomsen og med fuld opbakning fra bestyrelsen.

Lokalnyt / 10/01/2023

Rør ikke ved Store bededag

I en tid, hvor flere og flere danskere bukker under for stress, og der bliver snakket om, hvordan arbejdslivet kan gøres mere fleksibelt, ønsker regeringen at fjerne en helligdag. Noget, der ikke bare stikker ud i forhold til hele tidsånden men også i forhold til Den Danske Model.

Af Inger Stranddorf, afdelingsformand for HK MidtVest.

LÆSERBREV / 10/01/2023

Sammenstød i rundkørsel

Kort efter middag tirsdag skete der et færdselsuheld i rundkørslen sydvest for Ejstrupholm, hvor Ikastvej og Brandevej mødes.

En 33-årig kvindelig bilist fra Give var på vej rundt i rundkørslen, da hun blev påkørt af en 75-årig kvinde fra Ejstrupholm, som kørte ind i rundkørslen fra Ikastvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Det resulterede i et sammenstød og materiel skade på begge biler, men ifølge politiets døgnrapport kom ingen af kvinderne alvorligt til skade.

Den 75-årige ejstrupholmer kan dog forvente en sigtelse for sin vigepligtsforseelse.

Politi / 11/01/2023

Portalen er forsvundet

Indtil i fredags stod den der stadig – men nu er den væk.

Forsvindingsnummeret er udført af den indgangsportal, som i årtier har været det første, man blev mødt af, når man ankom til Brande Stadion ad Ågade.

Portalen – ikke ligefrem til fremtiden, men nærmere til fortiden – har for længst mistet sin funktion, ikke mindst efter nedrivningen af det gamle klubhus, som i 2010 gjorde plads for idrætsbørnehaven Tumlehøj.

Siden har portalen stået som et monument over en svunden tid, mens den langsomt er gået i forfald, men nu er den altså blevet fjernet.

Lokalnyt / 11/01/2023

Overdrager forretningen til kollega

Med virkning fra årsskiftet har Mogens Petersen (t.v.) solgt sit firma, MP Boligtextil, til Karsten Fuglsang, som i forvejen driver Gardinmester i Herning.

Torsdag d. 2. december 2021 var i mere end en forstand en mærkedag for Mogens Petersen, som denne dag ikke bare rundede 70 – han var samtidig godt i gang med at rømme sin forretning, MP Boligtextil, på Storegade 46, hvor den havde ligget i næsten 40 år.

Erhverv / 12/01/2023

Kokainpåvirket bilist standset i Herning

Kl. 00.47 natten til fredag blev en 28-årig mandlig bilist fra Brande rutinemæssigt standset på Dronningens Boulevard i Herning.

En narkometertest af manden viste, at han var påvirket af kokain, og da han tilmed i forvejen var frakendt kørekortet, venter der ham nu minimum to sigtelser.

Den 28-årige blev anholdt på stedet og taget med til regionshospitalet i Gødstrup for at afgive en blodprøve, hvorefter han blev løsladt igen.

Politi / 13/01/2023

Ikast-Brande gør klar til solceller

På onsdag skal klima-, natur- og bæredygtighedsudvalget beslutte, hvor der skal gives tilladelse til at opstille solcelleanlæg. Hele den sydøstlige del af kommunen friholdes for solceller, i hvert fald i første omgang.

I september sidste år vedtog byrådet de overordnede retningslinjer for placeringen af store solcelleanlæg i det åbne land, og i oktober blev første ansøgningsrunde afsluttet.

Politik / 13/01/2023

Trafikforbedringer på vej på Hyvildvej

På sit møde onsdag skal Ikast-Brande Kommunes udviklings- og erhvervsudvalg tage stilling til, hvordan trafiksikkerheden på Hyvildvej kan forbedres.

I forvejen har opførelsen af Artium medført en stigning i antallet af trafikanter til hverdag, ikke mindst de ”bløde”, og de planlagte udstykninger på begge sider af Hyvildvej syd for Enkehøj vil utvivlsomt føre til en yderligere stigning i trafikken på den i forvejen hårdt belastede strækning, som munder ud i ”Kvickly-krydset”.

Politik / 15/01/2023

Torvehandlen flyttes igen

I midten af september 2020 holdt torsdagens torvedag flyttedag fra N. I. Møllers Plads til Tømmerpladsen, men i et sidste forsøg på at redde den mangeårige tradition med en ugentlig torvedag, ønsker de nu blot to tilbageværende faste torvehandlere at flytte endnu engang, denne gang til Torvet.

Det er formanden for Brande City, Preben Christensen, der på vegne af Mathiasen Ost (Osteland) og Hvide Sande Røgeri har rettet henvendelse til Ikast-Brande Kommune for at høre, om flytningen kan godkendes.

Lokalnyt / 14/01/2023

Høringssvar fra friskolegruppen, Blåhøj

I forbindelse med vedtagelsen af 2023 budgettet for Ikast-Brande Kommune er vores skole i Blåhøj endnu engang kommet i farezonen.

Det bekymrer os i høj grad, da det med garanti vil få vidtrækkende konsekvenser for vores lokalsamfund. Det vil gå udover foreningsliv, som vil lide tab af medlemmer, da det vil være naturligt for børn at gå til sport og lignende med klassekammeraterne på den skole, som de nu en gang vil havne på.

LÆSERBREV / 16/01/2023

Uhrskoven gør klar til vuggestuepladser

Onsdag skal Ikast-Brande Kommunes børne-, kultur- og fritidsudvalg tage stilling til en ansøgning fra børnehaven Uhrskoven i Uhre om at oprette 12 vuggestuepladser med virkning fra 1. maj.

I Uhre er man imidlertid allerede langt fremme med vuggestueplanerne, og til det formål er man godt hjulpet med Uhskovens leder siden 1. april sidste år, Charlotte Grønborg: hun har allerede 3 gange tidligere været med til at starte vuggestuer op i andre børnehaver, så hun har masser af erfaringer at trække på.

Lokalnyt / 16/01/2023

Sorte skyer over Brande Hallerne

Fredag har ledelsen på Artium bl.a. meldt følgende ud til skolens forældre på Aula:

"Som alle nok er klar over, har der været dialog med Brandehallerne om brugen af hallerne i skoletiden. Umiddelbart før nytår blev samarbejdsaftalen mellem Brande Hallerne og Ikast-Brande Kommune underskrevet. Det betyder, at skolens idrætsundervisning og SFO-aktiviteter fortsætter som hidtil.

LÆSERBREV / 17/01/2023

Til byrådet i Ikast-Brande Kommune

Det er med stor undren og bekymring, at byrådet har besluttet, at Blåhøj Skole skal lukkes. Der er for os ingen tvivl om, at Blåhøj Skole i den grad er med til at binde vores lokalsamfund sammen og er hele livsnerven i Blåhøj.

LÆSERBREV / 17/01/2023

Høringssvar fra skolebestyrelsen

Dette høringssvar er svært at skrive. Af flere årsager.

Først og fremmest er det svært at skrive, fordi Blåhøj Skole står i en ulykkelig situation.

Den er nemlig indstillet til lukning på baggrund af, at et flertal af byrådet har bestemt sig for det. Skolen har været lukningstruet i en årrække. Der er ikke mange politikere, der har villet sige det direkte, men truslen om lukning har selvfølgelig præget hverdagen for personalet, eleverne, forældrene og Blåhøj by.

LÆSERBREV / 18/01/2023

Det rene Vokalapyk

Onsdag var der koncert med duoen Vokalapyk på Brande Åcenter. Brande Bladet var inviteret med på en lytter.

Efterhånden kan man vist godt tillade sig at betegne Vokalapyk som Brande Åcenters husorkester. Første gang, orkesteret besøgte bostedet og aktivitetscenteret for voksne med nedsat funktionsevne eller senhjerneskade, var i forlængelse af den første corona-nedlukning for små tre år siden, og siden har duoen med jævne mellemrum været et fast tilbagevendende indslag.

Kultur / 19/01/2023

Solceller på Sønderkærvej og Buelundvej

Ikast-Brande Kommunes klima-, natur- og bæredygtighedsudvalg skulle onsdag vælge mellem 20 ansøgninger om solcelleprojekter. Blandt de projekter, udvalget pegede på, er et anlæg på 159 hektar på Buelundvej øst for Blåhøj og et anlæg på 82 hektar på Sønderkærvej vest for Uhre.

Oprindeligt havde European Energy, der står bag solcelleplanerne på Sønderkærvej, planer om et anlæg på 120 hektar, men det er på anbefaling fra Ikast-Brande Kommunes område for teknik og miljø reduceret til de 82 hektar.

Politik / 19/01/2023

Den syvende Street Art-festival er i støbeskeen

I weekenden den 24. - 25. juni går det endnu engang løs med pensler og farver i Brandes gader.

Lions Brande er atter trukket i arbejdstøjet for at skabe et festfyrværkeri af gadekunst i Brandes gader. Festivalen er blevet en uundværlig, tilbagevendende sommerbegivenhed i Brande, og International Street Art Festival 2023 bliver den 7. i rækken, hvor internationale Street Art-kunstnere fra hele verden indtager Brande og sætter deres farverige aftryk på byen med 3D-kunst, m.m.

Kultur / 20/01/2023

Artium-elever på vej i Folketinget

Egentlig er der stadig tre år til, de får stemmeret – alligevel er der mindre end en uge til, at de sidder i Folketinget. Forvirret? Så læs med her.

Hvert andet år inviterer Folketinget alle elever i 8. og 9. klasse i Danmark, Færøerne og Grønland til at deltage i en særlig ungdomsparlamentsdag (UP-dagen). Her mødes 179 udvalgte elever for at diskutere og stemme om de forslag til løsninger på samfundsproblemer, de selv og andre på forhånd har udarbejdet og indsendt.

Politik / 21/01/2023

Emmas vilde år

Lørdag d. 26. februar 2022 bliver næppe en dato, Emma Thomsen fra Brande nogensinde glemmer. For øjnene af 10.000 ellevilde tilskuere i Boxen i Herning og med over en halv mio. tv-seere som vidner vandt hun MGP med sangen ”Hater”, som hun selv havde skrevet både tekst og musik til, og siden har hun haft travlt – rigtig travlt!

Kultur / 22/01/2023

Store Bededag bør ikke afskaffes

Af Kasper Pauli Pedersen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet.

Diskussionen om den særlige danske helligdag, der blev lovfæstet i 1686, hvor et udvalg af tidligere helligdage blev samlet til en, raser i øjeblikket og slår splid i det samarbejdende folkestyre og befolkningen.

Jeg har fulgt diskussionen og må nok erkende, at jeg heller ikke er begejstret for udsigten til afskaffelsen af store bededag som en helligdag, selvom jeg deler intentionen bag, at styrke vores forsvar og leve op til forpligtelserne i NATO hurtigere.

LÆSERBREV / 23/01/2023

Færre høns i haven

Fremover bliver det kun tilladt at holde op til 10 høns i private haver, med mindre særlige forhold taler for det.

De nuværende regler på området blev vedtaget i 2012; ifølge dem er det tilladt at holde op til 30 høns i boligområder, hvis der vel og mærke er tale om ”hønsehold uden hane”.

Politik / 23/01/2023

Arealet mellem Christiansminde, Brande Å, ”Den skæve bane” og Enkehøj skal være rekreativt område

På sit møde i sidste uge besluttede Ikast-Brande Kommunes udviklings- og erhvervsudvalg at igangsætte arbejdet med at udarbejde en lokalplan for området syd for Brande Å, som samtidig skal overføres fra land- til byzone.

En forudsætning for lokalplanens og hele projektets gennemførelse er, at der ikke sker ændringer i arealanvendelsen af væsentlig betydning for bilag IV-arters (særligt beskyttede, truede dyrearter, red.) trivsel.

Udover at udlægge lokalplanområdet til rekreativt område skal lokalplanen åbne mulighed for en sti mellem det kommende boligområde og Brande Å.

Politik / 23/01/2023

Indbrud på Birkebæk

Mandag aften kl. 23.01 modtog politiet anmeldelse af et indbrud i en lejlighed på Birkebæk, årets første indbrud i Brande.

Her havde en tyv skaffet sig adgang til stedet ved at knuse en rude i en soveværelsesdør.

Fra stedet er der stjålet ca. 5.000 kr. i kontanter samt et guldarmbånd og et ur, begge dele af mærket Bulgari.

Politi / 24/01/2023

Konservativt formandsskifte

I forbindelse med mandagens generalforsamling i Ikast-Brande Konservative vælgerforening blev der skiftet ud på både formands- og næstformandsposten.

Politik / 24/01/2023

Møntsamling stjålet på Nørremarken

Efter en månedlang pause har indbrudstyvene tilsyneladende genoptaget deres lyssky "arbejde" i Brande.

Natten til tirsdag har der således været indbrud i et rækkehus på Nørremarken.

Her er et stuevindue blevet brudt op, hvorefter tyven har stjålet en møntsamling og nogle cd’er.

Om der var stjålet mere fra stedet, var der i første omgang ikke overblik over.

Politi / 25/01/2023

Three strikes out

En 29-årig mand fra Stenstrup på Fyn gjorde sig i løbet af natten til onsdag så uheldigt bemærket, at han endte med at blive anholdt.

Fynboen opsøgte i flere omgange – første gang kl. 01.28 – en adresse i Brande midtby, hvor han optrådte så højrøstet og udadreagerende, at politiet måtte tilkaldes. Det gentog sig flere gange, men da politiet blev tilkaldt for tredje gang kl. 04.03, slap tålmodigheden med manden op, og han blev derfor anholdt.

Politi / 25/01/2023

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Menu
    Menu
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.