Den mangeårige leder af Uhre Friskole og Årets Uhre-borger anno 2018, Kent Lykke, har meddelt, at han går på pension med udgangen af oktober. Nu skal friskolens bestyrelse i gang med at finde hans afløser.
”Når vi kommer til den 1. august, er det 40 år siden, at en ung, nyuddannet lærer med fuldskæg og krøllet hår startede som lærer på Uhre Skole”, indleder skoleleder Kent Lykke i februarudgaven af skolebladet Ujamaa sin hilsen til læserne. 3 måneder senere - efter at have rundet 40 år i skoleverdenen - går han på pension.
Læs mere i denne uges udgave af Brande Bladet.
Navne / 03/03/2021
Efter en mindre opblomstring i sidste uge, hvor antallet af borgere i Ikast-Brande Kommune, der blev testet positive for Covid-19, nåede op på 25, hvilket var på niveau med uge 4, er tallet styrtdykket i indeværende uge. I de mellemliggende tre uger blev der henholdsvis fundet 9, 16 og 15 nye smittetilfælde.
Lokalnyt / 03/03/2021
Forandringer sker, mange er udefrakommende, og dem har vi ikke stor indflydelse på.
Vi skal alligevel i Brande være bevidste om i hvilken retning vi ønsker at udviklingen skal ske.
Hvilke værdier har vi? Hvad værdsætter vi? Hvordan prioriterer vi?
Hvis forhåbningerne er, at der kommer flere tilflyttere, så må vi værne om de værdier der gør det attraktivt at bo i Brande.
Brandlund mose og hede er en naturperle, ganske tæt på Brande og det er et stort aktiv for byen. Udenbys gæster bliver altid meget imponeret over at gå tur i området.
LÆSERBREV / 04/03/2021
Det var lige før, jeg både faldt ned af stolen og tabte både næse og mund, da jeg mandag aften - midt i "Badehotellet" - så Henrik Kraglunds mildest talt chokerende læserbrev på Brande Bladets hjemmeside. Uforskammethederne og det, der er værre, stod i kø, og mage til perfidi ser man sjældent. Jeg har i hvert fald aldrig set det fra et byrådsmedlem i anledning af en politisk sag.
LÆSERBREV / 04/03/2021
Af Lotte Stoltenborg, byrådsmedlem for Fælleslisten
Sådan var replikken i det gamle eventyr om Klods Hans - jeg vil så nødig, at vi ender der. Hvor vi vender ryggen til det kommende projekt. Vi skal sammen med borgerne og vores projektudvikler finde en vej, hvor strukturplanen træder i karakter.
Vi har igennem flere år været i underskud på gode og attraktive byggegrunde i Brande. Lige som vi har kikket langt efter private projektudviklere. Sådan én har vi lige nu. Det er den største udviklingsinvestering i Brande i flere år. Alligevel er projektet ved at kuldsejle.
LÆSERBREV / 04/03/2021
Af Henrik Overgaard, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti
Lige som mange andre borgere i Brande har jeg i lang tid ”råbt op” om, at vi mangler byggegrunde. Som kommune har vi på ingen måde udnyttet de mange muligheder vi har haft for at tiltrække tilflyttere. Specielt har vi i Brande haft muligheden for tilflytning på grund af vores mange arbejdspladser og de mange indpendlere, der har været til byen. Jeg har gentagne gange oplevet, at borgere, der ville bygge hus, har kigget til andre kommuner - fordi udbuddet af byggegrunde i Brande har været for spinkelt.
LÆSERBREV / 04/03/2021
Endnu engang er der blevet stjålet værktøj fra en håndværkerbil. Denne gang skete tyveriet fra en bil, der holdt parkeret på Stadion Allé. Fra bilen er der stjålet forskelligt batteriværktøj af mærkerne Bosch og Dewalt til en samlet værdi af ca. 15.000 kr.
Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at lave et firkantet hul ved siden af låsen i bilen bagdør.
Tyveriet, som blev opdaget og anmeldt torsdag, fandt sted i løbet af den seneste uge.
Politi / 05/03/2021
Siden tirsdag har Ikast-Brande som en af de sidste kommuner i Danmark også taget del i smitteopsporingsarbejdet, men indtil videre har opgaven været særdeles overskuelig: De seneste tre dage er der ikke påvist et eneste Covid-19-tilfælde i Ikast-Brande Kommune.
Dermed har den håndfuld kommunale medarbejdere, der er udpeget til at tage sig af opgaven, haft meget lidt at lave.
Lokalnyt / 05/03/2021
Frem til august sidste år var Arriva ifølge trafikselskabet selv fortsat i dialog med Transportministeriet om at bevare de to ”myldretidsafgange” på strækningen mellem Vejle og Herning/Struer, men planerne måtte opgives, da ministeriet ikke vurderede, det kunne nås at finde en løsning, inden køreplanskiftet og Arrivas overtagelse af togdriften på strækningen 13. december.
Politik / 06/03/2021
Vandforsyningen i Brande er sikret i en rum tid fremover: Ikast-Brande Kommune har for nylig givet Brande Vandværk tilladelse til årligt at indvinde 1,1 mio. kubikmeter grundvand fra boringerne ved værket på Blichersvej og yderligere 600.000 kubikmeter fra boringerne på Den Gyldne Middelvej på toppen af Petersborg (bill.).
Lokalnyt / 07/03/2021
Hvis Teknik- og miljøudvalget godkender forslaget, ændrer en del af Blåbærvej navn til Solbærvej.
Baggrunden for navneændringen, der omfatter den del af Blåbærvej, der ligger nordvest for Pilevænget, er, at der så at sige er gået rod i systemet i kvarteret på nordsiden af Vejlevej.
I forbindelse med skiltning af Blåbærvej er Ikast-Brande Kommunes afdeling for Teknik og Miljø blevet opmærksom på, at husnummereringen og adgange til Blåbærvej ikke hænger sammen. Blåbærvej er brudt af Pilevænget, hvor to ejendomme med adgang til Blåbærvej har adresse på Pilevænget.
Lokalnyt / 05/03/2021
Ifølge DOF’s databaser er traner observeret 1.589 gange med 3.597 individer i Karstoft Ådal i de seneste fem år i flokke op til 72 stk.
Vi har flere par ynglende traner i Karstoft Ådal øst for Blåhøj hvert år.
Miljøkonsekvensrapportens appendiks skriver, at ”besigtigelsen af området blev suppleret ved at overflyve arealerne med droner”.
LÆSERBREV / 08/03/2021
Lørdag kort før kl. 18 kom to unge mænd så voldsomt op at toppes i Fakta, at politiet måtte tilkaldes.
Uoverensstemmelsen mellem en 25-årig mand fra Grindsted og en 23-årig mand fra Brande startede inde i butikken og fortsatte udenfor på parkeringspladsen, hvor den 25-årige blev anholdt kl. 18.15. En times tid senere blev han løsladt igen udstyret med en sigtelse for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen.
Hvad uoverensstemmelsen, der udløste klammeriet, bundede i, fremgår ikke af politiets døgnrapport.
Politi / 08/03/2021
…i sin nuværende udformning
En lille erindring om strukturplanens tanker omkring ’Skoven’ på Nordlundvej. Husene placeres i boligklynger med skov i matriklernes bagkant. Klyngerne bindes sammen med skov og danner et grønt bånd fra Nordlundvej op mod skoven i syd. Grunden skal have skovkarakter. Der stilles skærpede krav til arkitekturen, da ’området kan udvikles med en helt særlig karakter, som ikke findes andre steder i byen’! Husets facader skal være træbeklædte, og garagerne gemmes bag husene.
LÆSERBREV / 08/03/2021
“I Brande tør vi tænke stort, vi tør tage chancen og ikke mindst - vi sætter handling bag vores ord. Derfor skal vi gøre noget andet, end vi plejer.” (1. Målsætning i Strukturplan 2019 vedtaget af Ikast-Brande byråd)
Ja, vi ser gerne den bedst mulige udvikling i hele Brande. Vi ser det gerne især på ugens mest omtalte areal lige ved siden af skov og hede, fordi det er vores lokalområde. Vi glæder os til den dag, byskiltet bliver flyttet om et par hundrede meter på Nordlundvej OG vi vil gerne være del af en åben dialog omkring projektet.
LÆSERBREV / 08/03/2021
Af Preben Christensen, formand for Brande City
Brandlund Hede er unik. Og vi skal passe på den. Det er alle nok enige om, og derfor er heden fredet.
Men betyder en byudvikling så, at disse to ting ikke kan forenes – altså hensynet til Brandlund Hede og så vores brændende ønske om at få flere borgere til at bosætte sig i Brande til gavn for hele Ikast-Brande kommune?
I Brande City synes vi godt, at de to hensyn kan nå hinanden.
Debatten omkring Nordlundvej 57 er intens og kører på hele registeret. Desværre.
LÆSERBREV / 08/03/2021
Som det fremgår af en del læserbreve omkring forslag til lokalplan 398, Nordlundvej kaldet ”Skoven”, har DN Ikast-Brande en rolle. En rolle som i Hr. Kraglunds optik er negativ.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er en interesseorganisation, der varetager naturens og vores medlemmers interesser. Som formand vil jeg til vores 541 medlemmer i Ikast-Brande beskrive, hvad vi ønsker at opnå.
LÆSERBREV / 08/03/2021
– Sammen skaber vi drømmene!
Af Lotte Stoltenborg, byrådsmedlem for Fælleslisten og Kirsten York Helms, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
Nu må vi stå sammen om at skabe de bedst mulige betingelser for Brande. For vi mener, at Brande har et kæmpe udviklingspotentiale, hvis vi alle vælger at spille hinanden gode.
”Skoven”
LÆSERBREV / 09/03/2021
Borgere der er inviteret til vaccination, men endnu ikke er vaccineret mod Covid-19, gives med virkning fra i dag mulighed for at få tilbudt en af de restvacciner, som vaccinationscentrene kan stå med, når vaccinationsdagen går på hæld i Herning, Holstebro, Lemvig, Struer, Ringkøbing og Ikast.
Info / 09/03/2021
Fiskefoderproducenten BioMar kom trods corona-pandemien nogenlunde helskindet igennem 2020, som bød på vækst i omsætningen og faldende overskud.
”Trods de usædvanlige forhold er det i al væsentlighed lykkedes BioMar at opretholde en normal drift gennem 2020. Den negative effekt på BioMars samlede afsætning har således indtil nu været beskeden, selvom nogle markeder har været mere udfordret end andre”, oplyser virksomheden i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet.
Erhverv / 09/03/2021
Mens mange andre butikker sidste mandag kunne åbne butiksdøren for første gang siden før jul, har en af Brandes ældste og mest kendte butikker, Over Kælderen, som ellers har haft mulighed for at holde åbent gennem hele perioden, endnu ikke haft åbent i marts. I stedet er butikken blevet tømt for varer, og vinduerne er blevet dækket til med brunt papir.
Det betyder imidlertid ikke, at det er slut med butikken, understreger malermester Jørgen Larsen, der ejer ejendommen på Storegade 44, hvor Over Kælderen altid har haft til huse.
Erhverv / 09/03/2021
En 22-årig mand blev sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash, da en politipatrulje tirsdag aften klokken 20.20 aflagde besøg på en adresse på Stationsvej, hvor der var blevet klaget over "musik til ulempe", som det hedder på politisprog.
Lejlighedens 22-årige beboer blev i den forbindelse fundet i besiddelse af 2,5 gram hash-mix, og det vil han nu blive sigtet for.
Politi / 10/03/2021
Ikast-Brande Kommune har anmodet Miljøstyrelsen om dispensation fra fristen for at indføre nye indsamlingsordninger for 10 forskellige typer af affald.
I sin henvendelse til Miljøstyrelsen påpeger kommunen, at man siden 2018 har haft en genanvendelsesprocent på mellem 51 og 53, når det gælder husholdningsaffaldet. Den nationale målsætning på 50 procent er dermed allerede indfriet, endda fire år før tid.
Desuden har kommunen allerede nu indsamlingsordninger for ni af de 10 kategorier, affaldet skal sorteres i.
Politik / 10/03/2021
Af Simon Skipper Vanggaard, 1. viceborgmester, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti
Det er uundgåeligt ikke at forholde sig til, og benytte de sociale medier, når man er politiker.
Selv når man bare er lokalpolitiker som mig, så er Facebook og andre sociale platforme en nødvendig portal. Hvis du vil ses, høres og ud med dit budskab.
Årsagen er simpel. Facebook er skabt til at sælge din opmærksomhed. Og hvad vil du som virksomhed eller politiker for alt i verden gerne købe?
Din opmærksomhed. Du er produktet.
LÆSERBREV / 10/03/2021
Velkommen tilbage ikke i, men på skolen, 5. til 8. klasse.
Kan I være glad for lidt, har I meget at være glade for.
Og så skal I jo huske på, at der var tale om, at I slet ikke skulle have lov til at komme tilbage på skolebænken endnu. Det kunne have været meget værre!!!!!
Men nu skal I være velkommen til at komme og kigge på jeres kammerater i 0. til 4., der sidder lunt og godt i deres klasseværelser, mens i går derude i termodragt og hundefryser.
LÆSERBREV / 11/03/2021
En lang række indbyggere i bl.a. Brande, Blåhøj og omegnsbyerne mod syd har netop modtaget en skrivelse fra selskabet European Energy, der står bag planerne om at opstille tre 167,5 meter høje vindmøller i området øst for Blåhøj.
Lokalnyt / 11/03/2021
Ikast-Brande Kommune har modtaget en klage over manglende miljøvurdering i forbindelse med det kommuneplantillæg og den lokalplan, der skal gøre det muligt for BM Invest at opføre over 100 boliger på Nordlundvej vest for rideskolen. Klager er Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Ikast-Brande.
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg skal kommune altid udføre en såkaldt miljøscreening og i den forbindelse undersøge de miljømæssige udfordringer ved planerne.
Lokalnyt / 12/03/2021
Mandag genåbner Brande Højskole – endelig! For eleverne på højskolens forårshold bliver det samtidig første gang, de skal møde fysisk op på skolen for at modtage undervisning.
1. december blev Mette Kristine Christensen konstitueret i stillingen som forstander for Brande Højskole. Siden har stort set intet været, som det plejer, men på mandag vender eleverne endelig tilbage på højskolen.
- Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vi endelig må åbne – også meget på vores elevers vegne. De har ventet længe, lyder det fra en glad forstander.
Lokalnyt / 14/03/2021
Af Kasper Pauli Pedersen, gruppeformand for Socialdemokratiet
Danmarks miljøminister Lea Wermelin har inviteret alle 98 kommuner i Danmark til at være med i en konkurrence om at give naturen fri. Det er foranlediget af, at vi står midt i en naturkrise, hvor biodiversiteten går tilbage overalt i verden, og helt konkret er tusindvis af dyre- og plantearter herhjemme i fare for helt at forsvinde.
LÆSERBREV / 12/03/2021
Når Ikast-Brande Kommunes Økonomi- og planudvalg mødes på tirsdag, skal udvalget bl.a. behandle en ansøgning fra street sport-foreningen Urban Street Zone, som har bedt om et ekstraordinært lokaletilskud til foreningens hal nr. 3.
Et stort flertal i Folkeoplysningsudvalget sagde 9. februar nej til ansøgningen fra Urban Street Zone med begrundelsen, at det ville medføre en betydelig merudgift for udvalget, mens den ene af byrådets to repræsentanter i udvalget, Fælleslistens Lotte Stoltenborg, som den eneste gik ind for at imødekomme ansøgningen.
Politik / 13/03/2021
Af Anton Gammelgaard, VidenOmVind
”Risikoen for, at tranerne bliver dræbt af møllevingerne….er så stor, at vi må forvente, at tranerne i løbet af få år ikke længere er at finde i Karstoft Ådal.” Sådan skrev Vagn Stenager forleden i Brande Bladet. Men udsagnet er direkte forkert - for nu at sige det diplomatisk - og udsagnet sker på baggrund af bevidste udeladelser og fordrejninger. Vindmøller dræber ikke traner og fungerer fint i hinandens nærvær.
LÆSERBREV / 15/03/2021
I perioden fra torsdag til lørdag har der været indbrud i et hus på Tarpvej ved Uhre.
Tyven fik imidlertid ikke udbytte af sit lyssky forehavende: Huset er til salg og er derfor stort set tomt, så der var ikke noget at stjæle.
Tyven er kommet ind i det tomme hus ved at knuse ruden i husets terrassedør.
Politi / 15/03/2021
Når man læser Lotte Stoltenborg, byrådsmedlem for Fælleslisten, og Kirsten York Helms, byrådsmedlem for Det Konservative Folkepartis, indlæg i Brande Bladet er det svært at se, hvad de mener. De taler med to tunger.
LÆSERBREV / 15/03/2021
I et indlæg i Brande Bladet henviser Anton Gammelgaard fra VidenOmVind til Klim Vindmøllepark og traner.
Det er en rapport udarbejdet i januar 2020 af Vattenfall Vindkraft A/S, som har været opstiller af vindmøller både på hav og land. Vattenfall har oplyst, at de stopper med at stille vindmøller op på land i Danmark.
Når man går ind i Klim-rapporten, kan man se, at kun 11 vindmøller ud af 22 har været under opsyn vedr. fugledød pga. møllerne, dog ikke i sommertiden; opsynet har fundet sted ca. hver 10. dag i perioden.
LÆSERBREV / 16/03/2021
Jeg vil forsøge at højne oplysningsniveauet om nogle overordnede, helt centrale faktiske forhold, der kan blive resultatet af en gennemførelse af planforslaget. Jeg vil citere fra nogle få af de - ikke almindeligt kendte - bilag, som jeg er i besiddelse af fra en omfattende aktindsigt. Jeg relaterer det til det officielle materiale, strukturplanen og lokalplansforslaget. Eventuelle andre løse, uforpligtende udsagn og snik-snak, som nogen måtte have hørt, tillægges ikke nogen væsentlig betydning.
Ad afskærmning mellem boligområdet og Brandlund Hede:
LÆSERBREV / 16/03/2021
På landsplan har man på det seneste oplevet en stigning i antallet af 6-9-årige børn, der er blevet testet positive for Covid-19. Stigningen har været mest markant i Region Syddanmark og Region Hovedstaden, og flere eksperter er ifølge TV2 ikke i tvivl om årsagen: At eleverne i 0.-4. klasse 8. februar kom tilbage i skole.
Lokalnyt / 16/03/2021
Ca. 22.000 børn bliver i dag passet i private børnehaver og vuggestuer, men et flertal i Folketinget har besluttet sig for at fjerne ejernes ret til at styre deres egen økonomi og at forbyde åbning af nye privat-ejede dagtilbud.
Gennem mere end 15 år har private ellers vist, hvordan man for samme eller mindre pris per barn sammenlignet med det offentlige, kan lave gode skovbørnehaver, steiner-børnehaver, landbørnehaver mv. Institutioner med en høj tilfredshed blandt forældre, som beviseligt sikrer mange børns trivsel i Danmark.
Politik / 17/03/2021
Besparelserne i det kommunale budgetforlig, der blev indgået i 2018, betød blandt andet, at klippekortordningen, som gav modtagere af hjemmehjælp ret til en ekstra ugentlig halv times hjælp, der kunne anvendes efter forgodtbefindende, blev afskaffet med virkning fra januar 2019. Nu genindføres ordningen i en let ændret form. Målet er at bekæmpe ensomhed blandt ældre.
Politik / 17/03/2021
Fire efterskoleelever i alderen 15-17 år kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven, efter de onsdag eftermiddag satte ild på en myretue. Drengens ubesindige omgang med ild betød nemlig, at Falck i Nr. Snede måtte rykke ud til plantagen på Hjøllundvej nord for Gludsted for at slukke branden, som ifølge indsatsleder Leon Nielsen kunne have udviklet sig særdeles uheldigt – naturen er nemlig relativt tør for øjeblikket.
Såvel efterskolen som de fire drenges værger/forældre er underrettet om hændelsen, der fandt sted kort før kl. 16.30.
Politi / 18/03/2021
Når en ny køreplan træder i kraft til december, vil elever på ungdomsuddannelserne i Vejle og Herning ligesom andre pendlere efter alt at dømme igen kunne tage toget fra Brande uden at komme for sent.
Siden Arriva 13. december overtog togdriften på strækningen mellem Vejle og Herning/Struer, har unge uddannelsessøgende og andre pendlere fra Brande, Give og Thyregod enten måttet stå en halv time tidligere op for at nå en tidligere afgang eller benytte sig af en af de busser, Vejle og Ikast-Brande Kommune har fået indsat som erstatning.
Politik / 18/03/2021
Ikast-Brande Kommune oplyser, at der indenfor den seneste uge er registreret ikke færre end 10 tilfælde af Covid-19 i Blåhøj-området.
- Vi vil gerne opfordre alle borgere til at lade sig teste. Er du testet positiv, kan du se, hvad du skal gøre her: https://www.sst.dk/da/corona/Hvis-du-har-symptomer_-er-syg-eller-smittet/Hvis-din-test-er-positiv, oplyser kommunaldirektør Flemming Storgaard.
Lokalnyt / 18/03/2021
Vi har i den Socialdemokratiske gruppe med interesse læst udkastet til en masterplan for den kommunale bygningsmasse i Ikast-Brande kommune. Der er flere gode takter i udspillet, men den når ikke i mål, og på et enkelt parameter skydes der også helt ved siden af. Derfor var det også med en vis forundring, at vi så den præsenteret som en mere eller mindre færdig løsning i Herning Folkeblad den 10. februar. For masterplanen er selvfølgelig hverken mere eller mindre end et udkast til de kommende politiske forhandlinger.
LÆSERBREV / 18/03/2021
Af Carsten Kissmeyer, MF (V)
Ejendomsretten er ukrænkelig. Sådan starter Grundlovens § 73. Det betyder bl.a., at borgere i Danmark har krav på fuldstændig erstatning, når staten foretager et indgreb i den private ejendomsret – såkaldt ekspropriering. Problemet er bare, at det ikke længere er tilfældet.
LÆSERBREV / 18/03/2021
Som konsekvens af det lokale smitteudbrud, der har ramt Blåhøj, hvor 10 personer indenfor den seneste uge er testet positive for Covid-19, har de fleste af eleverne på Blåhøj Skole været hjemsendt siden mandag – men ikke alle.
Således har eleverne i 0. og 1. klasse indtil videre stadig deres daglige gang på skolen, oplyser Susanne Rasmussen, der er skoleleder for både Blåhøj Skole og Dalgasskolen i Brande. Alle øvrige elever er sendt hjem, indtil der foreligger negative tests, og man har dannet sig et samlet overblik over situationen, oplyser skolelederen.
Lokalnyt / 18/03/2021
På lørdag og søndag bliver det muligt at blive testet for Covid-19 ved Blåhøj Hallen uden tidsbestilling. Baggrunden er det lokale smitteudbud, som bl.a. har sendt de fleste af eleverne på Blåhøj Skole hjem til fjernundervisning, indtil de kan fremvise en negativ corona-test.
Mindst 10 Blåhøj-borgere er siden sidste weekend testet positive, derfor har Ikast-Brande Kommune fået Region Midtjylland til at sende en testbil til Blåhøj.
Lokalnyt / 18/03/2021
Af Birthe Sørensen (S), formand for Arbejdsmarkedsudvalget
Det er med stor glæde, at jeg kan viderebringe de gode nyheder om, at Ikast-Brande Kommune har fået bevilget økonomisk støtte fra Erhvervsfremmestyrelsen til vores projekt Jobsporet.
Jobsporet er et toårigt projekt, der har til formål at udvikle langtidsledige borgere på kanten af arbejdsmarkedet og skabe jobmatch mellem ledige borgere og virksomheder, så flere får mulighed for at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab. Til gavn for vores fællesskab og den enkelte.
LÆSERBREV / 19/03/2021
Street sport-foreningen Urban Street Zones ønske om et midlertidigt lokaletilskud i de kommende to år vandt ikke gehør i økonomi- og planudvalget.
Udvalget havde efter ønske fra socialdemokraten Inge Dinis sagen på dagsordenen på tirsdagens møde. Udover Økonomi- og planudvalget er Inge Dinis næstformand i Kultur- og fritidsudvalget og den ene af byrådets to repræsentanter i Folkeoplysningsudvalget, men resultatet af Økonomiudvalgets behandling af spørgsmålet blev det samme, som da Folkeoplysningsudvalget behandlede anmodningen fra Urban Street Zone 9. februar.
Politik / 19/03/2021
I al stilfærdighed får Brande nu tre nye gå-/løbe-/cykelruter, Plantage-ruterne.
De tre nye vandreruter, som har udgangspunkt i Brandes nordøstlige udkant, er på henholdsvis ca. 3, 5 og 8 km og kan benyttes, uanset om man er til fods eller på cykel.
Der vil blive opsat en korttavle ved starten på ruterne, som er placeret på Ejstrupholmvej umiddelbart over for indkørslen til Bestseller, hvor der også er mulighed for parkering.
Læs mere om baggrunden for de nye vandreruter i Brande Bladet.
Lokalnyt / 20/03/2021
72.407.050.128 kroner (72,4 mia. kroner). Så meget indbetalte landets selskaber samlet i selskabsskat for 2019.
Tallet fremgår af de åbne skattelister, Skattestyrelsen offentliggjorde tidligere på måneden. Faktisk har virksomhedernes selskabsskattebetaling aldrig været på et højere niveau, siden listen første gang blev offentliggjort i 2013: I 2017 nærmede skatteindbetalingerne sig også 72 mia. kr., mens de i 2018 faldt til knap 61 mia. kr.
Erhverv / 19/03/2021
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.