Gå til hovedindhold

Møller dræber alle traner på få år

Ifølge DOF’s databaser er traner observeret 1.589 gange med 3.597 individer i Karstoft Ådal i de seneste fem år i flokke op til 72 stk.

Vi har flere par ynglende traner i Karstoft Ådal øst for Blåhøj hvert år.

Miljøkonsekvensrapportens appendiks skriver, at ”besigtigelsen af området blev suppleret ved at overflyve arealerne med droner”.

Yderligere, ”at oplysninger blev indsamlet ved hjælp af en laser-rangefinder af mærket Vectronics Vector IV, der gør det muligt at registrere afstand, højde og flyveretning af de enkelte fugle. Når rangefinderen benyttes fra en fast observationspost med kendte koordinater, kan den anvendes til at indsamle tredimensionelle data om de individuelle fugle eller fugleflokke, der følges i rangefinderen. Laser-rangefinderen kan betjenes med ca. 10-15 sekunders mellemrum, og fuglens position og højde lagres automatisk via GPS på en PC udstyret med rette software.”

Endvidere siger Miljøkonsekvensrapporten, at ”en højdefordeling af de fugle, der passerede mølleområdet, alle fløj i højdeintervallet 17 – 42 meter, hvilket for alle målingers vedkommende er indenfor rotorhøjde.”

Ved hjælp af laser-rangefinder har man sporet, at tranerne flyver gennem mølleområdet, omkring møllerne og ligefrem fouragerer i mølleområdet.

Miljøkonsekvensrapporten konkluderer:

”Samtlige laser-rangeregistreringer af traner, der passerede gennem mølleområdet ved Blåhøj, omfattede fugle, der fløj i rotorhøjde.

Da de lokale ynglefugle desuden synes at være meget mobile, vil de alt andet lige være i potentiel risiko for at kollidere med vindmøllerne.”

”Antallet af passager gennem mølleområdet er vurderet til for den enkelte trane at være 6 x dagligt (3 gange frem og tilbage).”

Hvis vi anvender miljøkonsekvensrapportens beregningsmetode og tilføjer antallet af traner, der overvintrer i ådalen samt ungtranerne, der er i ådalen hele året, kommer vi frem til følgende antal flyvninger af traner gennem mølleområdet:

30 ungtraner under 4 år plus ældre, der ikke har haft held til redebygning m.v. (30 ungtraner x 6 gennemflyvninger pr. dag x 240 dage om sommeren) giver 43.200 gennemflyvninger.

Anslået antal traner om vinteren 30 stk. (30 traner x 6 gennemflyvninger pr. dag x 120 dage om vinteren) giver 21.600 gennemflyvninger.

Det giver i alt flyvninger gennem mølleområdet pr. år:

4 ynglepar samt deres unger iflg. miljøkonsekvensrapporten: 1.944 årlige passager

30 ungtraner: 43.200 årlige passager

30 overvintrende traner: 21.600 årlige passager

I alt årlige passager af traner gennem mølleområdet: 66.744.

Risikoen for, at der vil blive dræbt rigtig mange traner hvert år, er stor, hvilket skyldes, at der forsøges opstillet tre vindmøller midt i et traneparadis med såvel ynglende som fouragerende traner samt deres ungfugle under 4 år.

Det vil være fuldkomment uforsvarligt at sætte vindmøller op midt i Karstoft Ådal i et område, hvor tranerne bevæger sig igennem 6 gange om dagen i møllevingehøjde, og hvor tranerne samtidig fouragerer midt mellem møllerne.

Risikoen for, at tranerne bliver dræbt af møllevingerne, når de 66.744 gange flyver gennem vindmøllezonen hvert år, er så stor, at vi må forvente, at tranerne i løbet af få år ikke længere er at finde i Karstoft Ådal.

Det er kommunens ansvar, og det er vort ansvar, at det ikke sker.

 

Vagn Stenager

Medejer af Buelundvej 53

Midt i Karstoft Ådal

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Agroland
    Agroland
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • MES
    MES
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • camp 19
    camp 19
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.