Et enigt byråd vedtog på årets sidste byrådsmøde mandag aften at godkende det udbudsmateriale, der skal danne grundlag for byggeriet af en ny skole i Centerparken i Brande.
Fra flere sider blev der udtrykt tilfredshed med, at der var blevet lyttet til de bekymringer, der er blevet givet udtryk for i løbet af processen, bl.a. at klasseværelsernes størrelse er blevet hævet fra de oprindelige 60 kvadratmeter til 65-75 kvadratmeter. Henrik Kraglund fra Fælleslisten gik så langt som til at sige, at "nu er der da for pokker ikke noget, der kan gå galt."
Politik / 18/12/2018
Af Arne Mariager - Julen er en fantastisk fest. På mange forskellige niveauer.
Lokalnyt / 18/12/2018
I skovens dybe, stille ro tæt på Blåhøj, lige ved siden af det sted, hvor Hallundbæk krydses af Øgelundvej, ligger der en virksomhed, der forhandler hestefoder, og foderet er om muligt endnu mere specielt end beliggenheden.
Erhverv / 19/12/2018
Egentlig skulle debatten have drejet sig om udviklingen af antallet af ydelsesmodtagere i Ikast-Brande Kommune, men Fælleslistens Henrik Kraglunds betegnelse af de offentligt ansatte som mindre ressourcestærke udløste et mindre ramaskrig fra stort set alle sider af byrådssalen, da man behandlede punktet på mandagens byrådsmøde.
Politik / 19/12/2018
Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at psykiatrien er underfinansieret, og har været det i flere år. Noget som har været til last for de patienter og deres pårørende, som har haft brug for psykiatrisk hjælp.
Men onsdag d. 19. december var en glædens dag, for da havde vi i Regionsrådet i Midtjylland den store glæde at kunne udmønte yderligere 50 mio kr. til psykiatrien.
LÆSERBREV / 20/12/2018
Regeringen og Dansk Folkeparti har for nyligt fremlagt deres finanslov for 2019. Diskussionen der er fulgt i kølvandet herpå, har hidtil mest handlet om en øde ø med navnet Lindholm, der i fremtiden er udset til at skulle huse afviste asylansøgere, der er dømt for hård kriminalitet som eksempelvis krigsforbrydelser, sædelighedsforbrydelser og drab.
LÆSERBREV / 20/12/2018
Ved en lille sammenkomst på rådhuset i Ikast er følgende kommunale jubilarer i dag blevet fejret (set fra venstre):
Inger Christensen, Rolighedsparken (25 år), Mary Sandfeld Knudsen, Vibereden (40 år), Gurli Vibeke Lund Jensen, hjemmeplejen (25 år), Peter Solvang Thomsen, Engparken (25 år), Jette Bundgaard Nielsen, Bofællesskab Grundtvigsvej (25 år), Jette Kongsgaard Dybro, Præstelundskolen (40 år) og Jørn Peter Andersen, Ikast-Brande Musikskole (25 år).
Navne / 20/12/2018
Arne Mariager, der hver uge skriver Fætters Klumme i Brande Bladet, er blevet udpeget til DR´s bestyrelse.
Sammen med Kristeligt Dagblads adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør, Erik Bjerager, er den tidligere chefredaktør for Morsø Folkeblad, Fyns Amtsavis og Vejle Amts Folkeblad, Arne Mariager, udpeget af kulturministeren.
Kultur / 21/12/2018
Torsdag i tidsrummet mellem kl. 9.30 – 15.55 har der været indbrud i en landejendom på Givevej øst for Ejstrupholm.
Tyven har formentlig først uden held forsøgt at bryde en dør op, men er i stedet kommet ind ad et vindue og har derefter været rundt i hele huset foruden et udhus.
Fra stedet er der stjålet en PlayStation 4, et Hugo Boss herreur, smykker samt en Samsung tablet med serienr. RF2DAOPK18R.
Politi / 21/12/2018
Af Henrik Kraglund, byrådsmedlem for Fælleslisten
Jeg tog ordet ”ressourcesvag” i min mund på byrådsmødet forleden. Det ord virkede som et tænd-sluk-ur på visse byrådskolleger, som fra det øjeblik ordet blev udtalt slukkede ned for yderligere påhør og forståelse. Der var i hvert fald et eller andet, som kortsluttede! Så blev der til gengæld skruet op for retorikken, som vel gav tilhørerne indtryk af, at jeg havde empati som en brugtvognssælger fra Amager?!
LÆSERBREV / 21/12/2018
Gamekeeper og Buhls Jagtrejser har lagt deres aktiviteter sammen og er fra 1. januar et firma.
Med samling og styrkelse af både aktiviteter og arbejdskraft bliver de 2 sammenlagte jagtrejsefirmaer en af de helt store spillere på jagtrejsemarkedet i Danmark og Skandinavien.
Læs mere i juleudgaven af Brande Bladet, som udkommer onsdag d. 27. december.
Erhverv / 22/12/2018
Tårnvirksomheden i Svindbæk forsøger i samarbejde med 10.-klassesskolen i Ikast at skabe større interesse blandt de unge for at vælge en erhvervsuddannelse. Midlet er bl.a. mere praktik.
- Jeg er selv et eksempel på, at man ikke behøver at gå på universitetet for at lande godt, konstaterer Ann-Karina Skyt, der er HR Manager hos tårnvirksomheden Welcon i Svindbæk mellem Give og Brande.
Læs mere i juleudgaven af Brande Bladet, som udkommer onsdag d. 27. december.
Erhverv / 23/12/2018
Brande Bladet ønsker alle vore læsere og annoncører en rigtig glædelig jul!
Lokalnyt / 24/12/2018
Mandag d. 3. december tiltrådte 49-årige Ole Madsen fra Kolding stillingen som ny centerchef for Brande Hallerne, hvor han afløser Sigurd Kristensen, der fratrådte i starten af oktober.
Ole Madsen har arbejdet som leder gennem de sidste 25 år; først som produktansvarlig hos Flügger i 11 år, men 1. marts 2008 tog han springet til jobbet som leder af Bramdrupdam Hallerne.
Navne / 25/12/2018
Erhverv-, Vækst- og Bosætningsudvalget tog i forbindelse med seneste udvalgsmøde på besøg hos KMC i Brande.
Under besøget fik byrådspolitikerne mulighed for at se Forsknings- og Innovationscentret, hvor udviklingen af produkterne foregår. Produkterne bliver udviklet til forskellige behov, som først afdækkes hos kunden, inden KMC’s produktudviklere kan gå til værks.
Erhverv / 26/12/2018
I dagens udgave af Brande Bladet finder du udover en billedkavalkade over begivenheder fra året, der gik, Brande Bladets nytårsquiz.
Svar på de 13 spørgsmål og aflever kuponen på Brande Bladets kontor, Storegade 25, så kan det være, det bliver dig, der vinder førstepræmien, et Brande-gavekort på 1.000 kr.!
Kuponen skal afleveres senest d. 17. januar 2019.
Konkurrence / 27/12/2018
MES Fibernet ansøgte i oktober måned sammen med lokale ambassadører om støtte fra Energistyrelsens bredbåndspulje til at etablere fiberbredbånd til 9 projekter i selskabets del af Midtjylland.
Energistyrelsen har nu behandlet de indkomne ansøgninger og har givet MES Fibernet A/S tilsagn om støtte til 5 af de ansøgte projekter i og omkring Lundfod, Tykskov ved Ejstrupholm, Karstoft opland, Filskov omegn og Skolding.
Lokalnyt / 28/12/2018
Det nye år er for rigtig mange mennesker et ønske om at starte på en frisk - med mere motion og bedre livsstil. Hjerteforeningen i Ikast-Brande kommune vil gerne gøre sit til, at det ikke bliver ved nytårsforsætterne. Derfor byder foreningen på hele to hjertegåture på den første dag i det nye år.
Lokalnyt / 29/12/2018
Sammen med Domstolsstyrelsen søger Herning Kommune nu efter personer af alle slags, der har lyst til at fungere som lægdommere, domsmænd og nævninge
Har du lyst til - og mod på - at blive en vigtig del af det danske retssystem?
Så har du nu chancen.
Herning Kommune søger nemlig personer af alle slags, der vil være domsmænd og nævninge.
Det er en vigtig del af det danske retssystem, at helt almindelige mennesker er med til at afgøre retssager, og som lægdommer er man
med til at afsige kendelser i både byret og landsret.
Lokalnyt / 27/12/2018
Politiet melder om en usædvanlig rolig jul med meget få anmeldelser om indbrud og tyverier, hvilket må betyde, at egnens tyveknægte har holdt sig hjemme og måske højest har rapset lidt julegodter og mandelgaver.
Der kan dog blive tale om flere anmeldelser, når familier på juleferie vender hjem.
Op til juleaften modtog politiet anmeldelse om indbrud i et fritidshus på Rørbæksøvej nær Ejstrupholm.
Her er der ikke oversigt over, hvad der er stjålet.
Politi / 27/12/2018
Frem mod nytårsaften vil danske familier købe krudt og raketter for 415 millioner kroner, viser en analyse fra Dansk Erhverv.
27 procent af danskerne forventer at købe fyrværkeri i forbindelse med nytårsaften i år. De 415 millioner kroner, som Dansk Erhverv forventer, der bliver brugt, er en smule mere end i 2016, hvor det forventede forbrug var 390 millioner.
Lokalnyt / 29/12/2018
Guldalderklubben – stedet hvor glade mennesker mødes - tager allerede mandag d. 7. januar hul på forårets program.
Det sker, når Anny Fyhn synger og spiller op til fællessang.
4. februar kan man opleve SP Band med Sysser på keyboard, og også her skal sangbøgerne i brug.
4. marts spiller 3 x Hans på harmonika og synger til, og 1. april får Guldalderklubben besøg af Engesvang Seniororkester, der stiller med en besætning på 16-18 personer.
Kultur / 28/12/2018
Politiet fik Nytårsdag kl. 21.23 anmeldelse om en personbil, der var havareret på Horsensvej umiddelbart øst for Nr. Snede.
Her var bilen kørt ind i en jordvold ud for nr. 25, hvorefter føreren var stukket af fra køretøjet.
Det viste der sig at være en god grund til: Bilen var blevet stjålet i Horsens og derfor efterlyst af Sydøstjyllands Politi, som har taget kontakt til ejeren med henblik på at få den fjernet.
Politi / 02/01/2019
Den nyudnævnte formand, Preben Christensen, lægger vægt på, at der er god opbakning til Brande City.
Af Ejgil Jessen Hansen -
Lokalnyt / 03/01/2019
Kommentar af Mikael Lund, journalist på Brande Bladet.
I dagens udgave af Politiken Byrum problematiserer den københavnske avis sekunderet af allestedsnærværende Roger Buch, at modekoncernen Bestseller i forbindelse med borgermødet på Hotel Dalgas 24. oktober(!) havde frabedt sig rullende kameraer og tændte mikrofoner, et ønske Ikast-Brande Kommune og de tilstedeværende journalister valgte at imødekomme uden de store protester.
LÆSERBREV / 03/01/2019
Torsdag i tidsrummet fra kl. 15 – 18.30 har der været indbrud i en landejendom på Viborgvej ved Nr. Snede.
Er vindue er brækket op, og tyven har rodet rundt i det meste af stuehuset. En foreløbig opgørelse viser, at der som minimum er stjålet 2 iPads og en MacBook, alle af mærket Apple, en Acer bærbar pc, en PlayStation samt diverse smykker.
Politi / 04/01/2019
Af Erik Poulsen, kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre i Midt- og Vestjylland.
Ringkøbing Fjord gemmer på en god historie. Under overfladen har ålegræs og andre vandplanter bredt sig på store dele af fjordbunden. Til gavn og glæde for fisk, fugle og miljø.
LÆSERBREV / 04/01/2019
Lørdag den 2. december tilbage i 2017 blev Urban Street Zone Brandes første skatehal indviet på Myl. Erichsensvej. Den 1400 kvadratmeter store hal udført i birketræ stod klar efter omkring 4500 frivillige mandetimer fra 25 frivillige. Omkring et halvt år efter blev Urban Street Zone kåret til årets branditter og havde da blandt andet allerede afholdt det første DM i skatehallen. Og nu på lørdag er de blandt de tre finalister til Danskernes Idrætspris, som er en konkurrence afholdt af P4, DIF og e-Boks.
Sport / 04/01/2019
Fra på mandag og ugen ud vil politiet sætte ind med kontrol på skolevejene. Politiet vil bl.a. stoppe bilister, der kører for stærkt, men også cyklister uden lys på. Samtidig med politiets kontrol opfordrer Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden i en kampagne flere forældre til at tale trafik med deres teenager.
Vintermørket er stadig over os, og det kan gøre det ekstra svært at se hinanden i trafikken. I den kommende uge (fra mandag den 7. til fredag den 11. januar) vil politikredsene sætte fokus på sikkerheden på skolevejene, hvor der vil være ekstra kontrol.
Lokalnyt / 05/01/2019
For at gøre den kommende bydel Bestseller-by mere tilgængelig for beboerne i lokalområdet, har Ikast-Brande Kommune vurderet, at det er nødvendigt at foretage en tilpasning af vejnettet i området.
I den forbindelse skal Ejstrupholmvej forlægges. Det samme gør sig gældende for Kåremagervej, som desuden skal forsynes med to nyanlagte rundkørsler, en i hver ende, når Bestseller tager fat på modekoncernens gigantiske byggeprojekt, og derudover skal Goldbækkens løb midlertidigt omlægges.
Læs meget mere om planerne i Brande Bladet tirsdag.
Lokalnyt / 06/01/2019
Falck-folkene fra Nr. Snede har været i aktion i to omgange i den forgangne weekend.
Første gang lørdag aften kl. 21.33, hvor der blev meldt om brand i Midtjysk Autocenter på Strøget. Denne brand anses for opstået i bagagerummet på en BMW og tilskrives en batterioplader.
Søndag kl. 14.20 måtte brandfolkene så på den igen. Denne gang gik turen til Bredgade, hvor en tørretumbler var brændt sammen og havde startet en mindre brand i et skut i en baggård, som også gik udover over vaskemaskinen.
Politi / 07/01/2019
En 44-årig kvinde fra Brande blev lørdag omkring kl. 14.30 påkørt bagfra, da hun kom kørende ind mod rundkørslen ved Dronningens Boulevard i Herning efter at være kørt af motorvejen.
Ca. 50 meter før rundkørslen blev hun ramt af en bagfrakommende 30-årig kvindelig bilist fra Them, som for den handling kan imødese en sigtelse for manglende agtpågivenhed.
En af de implicerede var efterfølgende en tur på skadestuen, men ifølge politiets oplysninger skete der kun materiel skade ved uheldet.
Politi / 07/01/2019
Det var tæt på, men i sidste ende måtte street sport-foreningen Urban Street Zone fra Brande se Danskernes Idrætspris og de medfølgende 100.000 kroner glide sig af hænde.
I stedet gik prisen, den første af de mange, der blev uddelt i forbindelse med sportsgallaen Sport 2018 lørdag aften i Boxen i Herning, til det nordjyske projekt LykkeLiga, der henvender sig til udviklingshæmmede børn og unge, som får mulighed for at spille håndbold.
Sport / 07/01/2019
Af Hanne Ringgaard Møller, folketingskandidat for Radikale Venstre
I dag er vor største økonomiske udfordring, at vi mangler mennesker, både i den private og den offentlige sektor. Vi har ikke en jordisk chance for at give vore børn den omsorg, vore unge den uddannelse, vore ældre den pleje, og al den sundhed og service, som de og vi kunne ønske, hvis vi havde pædagoger, lærere, læger og plejepersonale nok.
LÆSERBREV / 07/01/2019
Mandag eftermiddag kort før kl. 17 skete der et temmelig usædvanligt færdselsuheld på Vejlevej ved Hundshoved syd for Nr. Snede.
En dyretransport med anhænger ført af en 43-årig polsk chauffør var på vej i nordgående retning, men ud for kantpæl 33 rev et hjul sig løs fra anhængeren og ramte en modkørende personbil ført af en 46-årig mand fra Ejstrupholm.
Politi / 08/01/2019
På en ekstraordinær generalforsamling 27. november vedtog et flertal at nedlægge Ikast-Brande Turistforening. Den beslutning skulle have været endeligt konfirmeret på endnu en ekstraordinær generalforsamling i aftes, men på grund af en teknikalitet er afgørelsen udskudt et døgn.
Erhverv / 08/01/2019
- Det er en sorgens dag for turismen. Sådan lød den umiddelbare reaktion fra formanden for Ikast-Brande Turistforening, Lars Andresen, da stemmerne fra den 2. ekstraordinære generalforsamling her til aften var talt op.
På grund af en fejl i indkaldelsen var stemmeoptællingen udskudt et døgn, så medlemmer, der havde hæftet sig ved den fejlagtige ugedag tirsdag fremfor datoen 7. januar i indkaldelsen også havde mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, men som forventet dukkede der ingen op.
Erhverv / 08/01/2019
Kl. 05.39 her til morgen blev brandfolkene fra Falck i Brande revet ud af sengene, da der indløb en anmeldelse om brand på Sdr. Ommevej 143 i Blåhøj.
Der viste sig at være tale om et ubeboet dødsbo, som udbrændte totalt.
Politiet har ikke noget bud på brandårsagen, som vil blive forsøgt klarlagt via de tekniske undersøgelser af brandstedet.
Politi / 09/01/2019
Af Kirsten York Helms, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti.
Taekwondo er - ligesom mange andre sportsgrene - MEGET mere end bare en sport, hvor man får udfoldet sig fysisk i form af spark, slag og blokeringer, og hvor pulsen ryger helt i vejret, mener jeg. Denne påstand vil jeg vil uddybe i denne artikel. For hvad mener jeg egentligt, den koreanske kampsport kan?
Først lidt historik
LÆSERBREV / 09/01/2019
Årsagen til den brand, der tidligt onsdag morgen raserede et ubeboet dødsbo på Sdr. Ommevej 143 i Blåhøj, skal undersøges nærmere.
De foreløbige undersøgelser af brandstedet har vist, at branden muligvis er påsat, så brandtomten er blevet afspærret med henblik på yderligere tekniske undersøgelser, oplyser politiassistent Bent Smedegaard torsdag morgen.
Politi / 10/01/2019
Politiets såkaldte flexpatrulje var onsdag sidst på formiddagen på besøg på en adresse i Brande efter at have modtaget et tip, der viste sig at være hold i.
På adressen bor der en 34-årig mand, som ifølge tippet muligvis var i besiddelse af narkotika, om den viste sig at være god nok: En ransagning bragte 60 gram amfetamin for dagen, som sammen med mandens telefon blev beslaglagt.
Den 34-årige erkendte ifølge politiassistent Bent Smedegaard besiddelse af amfetaminen, men nægtede at det var med salg for øje, og han blev ikke anholdt.
Episoden fandt sted kl. 11.11.
Politi / 10/01/2019
Den 2. januar 2019 tiltrådte Lene Møller Fløe (bill.), der har baggrund som cand.ling.merc., en 3-årig projektstilling som bosætningsguide i Ikast-Brande Kommune.
Erhverv / 10/01/2019
Fyrst Sauron kendt fra bogen og filmtrilogien Ringenes Herre, flytter ind på øverste etage i det kommende Bestseller-tårn. I hvert fald hvis man skal tro dagens udgave af RokokoPosten.
RokokoPosten mener desuden at vide, at mørkets fyrste er i dialog med bygherren og kommunen om at tilføje et glødende øje på toppen af bygningen.
Måske skal man ikke forvente at møde fyrst Sauron i Kvickly lige foreløbig: RokokoPostens nyheder er fiktive - men enhver lighed med personer – levende, døde eller bare meget sløje – er sandsynligvis tilsigtet, anfører netavisen selv.
Erhverv / 11/01/2019
De Konservatives gruppeformand, Annette Mosegaard (bill.), er formand for Erhverv, vækst- og bosætningsudvalget, som turismen henhører under, og hun ærgrer sig over nedlæggelsen af turistforeningen:
- Det er ærgerligt, at turistforeningen i Ikast-Brande kommune har valgt at nedlægge sig selv. Jeg havde meget gerne set, at foreningen fortsatte de næste 2 år, som er den lovbestemte periode, vi som kommune må støtte en lokal turistforening. Men generalforsamlingen har valgt at nedlægge foreningen tidligere, og det tager byrådet naturligvis til efterretning.
Politik / 11/01/2019
Forleden offentliggjorde branchemagasinet Check In passagertallene for Midtjyllands Lufthavn, og de viser for andet år i træk tilbagegang.
Efter en flot fremgang på 20 procent i 2016 er passagertallet i lufthavnen i Karup i 2018 faldet til 134.000, ikke meget højere end niveauet i 2014-2015, hvor ca. 130.000 passagerer på årsbasis fløj til eller fra lufthavnen.
Dermed er der stadig ikke udsigt til økonomisk balance i driften af lufthavnen, som i løbet af de seneste seks år har kostet de ni ejerkommuner i omegnen af 30 millioner kroner i kapitalindskud.
Erhverv / 12/01/2019
I løbet af weekenden har der været indbrud tre steder i Brande, og ved mindst to af indbruddene er det med overvejende sandsynlighed den eller de samme gerningsmænd, der har været på spil.
Natten til lørdag gik det ud over en villa på Vibevej, hvor et køkkenvindue er brudt op med et koben. Fra stedet er der stjålet en Xbox 360, en Wii-konsol, to iPhone 7, en Lenovo-pc samt et uoplyst beløb i kontanter.
Politi / 14/01/2019
Kommentar til artiklen i Brande Bladet/Focus den 3. januar 2019 omhandlende Ikast-Brande kommunes netop vedtagne nye demensstrategi.
En ting er intentioner om at gøre det rigtige som myndighed, i forhold til demens, en ganske anden er den virkelighed - vi - familien til en demensramt borger fra Brande oplever.
Vi tar’ lige strategien fra en ende af, som den stod at læse i bladet.
1. Personen kommer i første række?
- Dette er slet ikke vores oplevelse!
2. Støtte og rådgivning?
- Dette er heller ikke vores oplevelse!
LÆSERBREV / 14/01/2019
Det var en noget overrasket Henrik Christiansen (bill.), der modtog meddelelsen om, at hans partifælle, fhv. Ikast-Brande-borgmester Carsten Kissmeyer, alligevel genopstiller ved det kommende folketingsvalg. Siden han efter flere ugers betænkningstid overtog pladsen i Folketinget som suppleant for Esben Lunde Larsen sidste sommer, har den nuværende 2. næstformand i Region Midtjylland ellers gentagne gange pure afvist, at han ville gå efter endnu en periode på Christiansborg, men den holdning har han nu ændret.
Politik / 14/01/2019
Politiet har mandag modtaget anmeldelse af endnu et indbrudsforsøg i Brande, som med en til vished grænsende sandsynlighed er begået af den eller de samme gerningsmænd, som natten til søndag stjal udenlandsk valuta på Skjoldborgs Allé og foruden at stjæle to Samsung Galaxy mobiltelefoner tømte to børns tegnebøger for i alt ca. 800 kroner på H. C. Andersensvej.
Politi / 15/01/2019
FÆTTERS KLUMME:
I dag sker det aldrig. Desværre. Men jeg kan huske, hvordan det var, dengang jeg var barn. I årene før jeg begyndte at gå i skole. Denne mærkelige, plagsomme følelse af, at der ikke var noget, man havde lyst til at foretage sig. Sådan en dag hvor tinsoldaterne var kedelige, hvor farvekridt og tegneblokke var til at brække sig over. Hvor det forekom uoverskueligte at gå ned i gården og spørge en af de andre, om vi skulle lege. Man magtede det ikke.
Kultur / 15/01/2019
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.