Ritt Bjerregård på biblioteket

Tirsdag d. 27. februar fortæller Ritt Bjerregaard sine erindringer på Brande Bibliotek.

Ritt Bjerregård fortæller erindringer på biblioteket
Oplev et spændende og indsigtsfuldt foredrag på Brande Bibliotek tirsdag d. 27. februar med en af de mest markante kvinder i dansk politik i nyere tid.

Ritt Bjerregård fortæller levende om sin vej ind i politik, sin opvækst og sine personlige forudsætninger ud fra et køns- og klassemæssigt tidsperspektiv.
Allerede helt fra begyndelsen var Ritt en utraditionel politiker. Sammen med andre unge, nyvalgte socialdemokrater som Karl Hjortnæs og Svend Auken dannede Ritt en “kaffeklub”- frem for at vente på optagelse i de eksisterende.
Siden kom hun med i finansudvalget, blev socialminister og så undervisningsminister; Ritt fik også stilling som statsrevisor og var en tid formand for Den Danske Europabevægelse. I 90’erne blev hun udnævnt til miljøkommissær i EU og endelig i det nye årtusinde blev hun fødevareminister.
I dag har Ritt Bjerregaard trukket sig tilbage fra politik for at kunne koncentrere sig om sine mange andre interesser.
Ritt Bjerregaards bog ”Erindringer”, samt foredraget som er baseret på bogen, er et underholdende og tankevækkende selvportræt, hvor Ritt giver et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet tiden og set den gennem et socialdemokratisk temperament. Billetter fås på Ikast-Brande Bibliotek i den betjente åbningstid eller på bibliotekets hjemmeside. Foredraget er arrangeret i samarbejde med DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul