Minimumsnormeringer i dagtilbud er en vigtig milepæl i arbejdet for at sikre kvalitet og nærvær i børns hverdag. Men bag den politiske ambition gemmer sig en beregningsmetode, som kan give et misvisende billede – særligt for de dagtilbud, der drives anderledes og med stor frivillig indsats. Det oplever man blandt andet i det private dagtilbud Børnehuset Tusindfryd i Brande.

Ifølge lovgivningen skal normeringer i daginstitutioner opgøres ud fra det samlede antal ansatte – også personale, som ikke har daglig kontakt med børnene, f.eks. rengøringspersonale og pedeller. Til gengæld tæller lederens tid ikke som fuld børnetid, da den også registreres som administrativ tid. Det betyder, at to institutioner med vidt forskellige strukturer kan fremstå ens i statistikken – eller i værste fald, at den institution, der har flest voksne sammen med børnene, fremstår som den dårligst normerede.

I Børnehuset Tusindfryd har man valgt en anderledes model: Her går alle lønkroner til pædagogisk personale, der arbejder direkte med børnene. I stedet varetager forældrene praktiske opgaver som rengøring og vedligeholdelse på frivillig basis – både i hverdagen og ved fælles arbejdsdage i løbet af året.

"Vi har prioriteret, at flest mulige voksne skal være sammen med børnene i hverdagen. Det giver tryghed, nærvær og tid til det enkelte barn," fortæller lederen af Børnehuset Tusindfryd Kirsten Bøgh Pedersen. "Men fordi vi ikke har ansatte til pedel- og rengøringsopgaver, ser det ud som om, vi har en dårlig normering. Det er både paradoksalt og dybt misvisende."

Den frivillige indsats fra forældrene er en bevidst strategi i Børnehuset Tusindfryd – ikke for at spare, men for at skabe de bedst mulige rammer for børnene. Alligevel risikerer institutionen at blive målt og vejet ud fra en metode, der ikke tager højde for de særlige forhold og den store lokale opbakning.

"Når forældre kigger på normeringstal, skal de vide, at tallene ikke nødvendigvis fortæller hele sandheden. I vores hus er der hænder og hjerter nok – også selvom de ikke alle figurerer i statistikken," understreger lederen.

Problemstillingen med normeringsberegning kalder på en mere nuanceret tilgang – især hvis målet er reelt at forbedre vilkårene for børn og skabe gennemsigtighed for forældre. I mellemtiden håber Børnehuset Tusindfryd, at flere vil kigge bag tallene og i stedet mærke hverdagen, når de træffer et så vigtigt valg som hvor deres barn skal i dagtilbud.

Kirsten Bøgh Pedersen

Leder, Børnehuset Tusindfryd og FRISK