Gå til hovedindhold

Mange virksomheder er langt med at CO2-neutralisere

Som selvstændig erhvervsdrivende med en mellemstor virksomhed har vi siden 2022 arbejdet målrettet med den grønne omstilling. I samarbejde med Erhvervsrådet Herning-Ikast og ProEnergi har vi gennemgået en omfattende screening og efterfølgende implementeret konkrete tiltag for at reducere vores klimaaftryk.

Vi har blandt andet reduceret antallet af leveringer ved at samle dem på faste ugedage, og vi samarbejder med leverandører, der også har en grøn profil. Vi bruger genbrugshydraulikolie og har alene på den post reduceret vores forbrug med 50 tons om året. Vi har installeret solceller på 1.000 m² tag, og vi sorterer vores affald helt ned til mindste stump. Og vi stopper ikke her – vi fortsætter med at optimere dér, hvor det giver mening.

Vi tror på, at hvis alle gør lidt, så gør vi det godt – og jeg ved, at mange af de virksomheder, vi er omgivet af, er lige så langt i den grønne tænkning og handling.

Derfor bliver jeg ærligt talt provokeret, når det bliver fremstillet, som om vi i den konservative byrådsgruppe ikke ønsker en grøn omstilling. Jeg bliver især ramt, når det kommer fra personer, som i virkeligheden ikke har implementeret meget mere end affaldssortering i eget hjem.

I vores gruppe bakker vi fuldt op om vedvarende energi og grøn udvikling – men vi insisterer også på, at det skal give mening lokalt, og at borgerne skal høres, især når der er frustrationer. Det er ikke grønt at træde hen over dem, man er valgt til at repræsentere.

Vi arbejder hver dag med grøn omstilling i praksis – og nogle af os er langt i den proces. At påstå andet er ikke bare forkert, det er heller ikke ordentligt.

Annette Øgaard

Ejstrupholm

 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kunstfortælling
    Kunstfortælling
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Street Art
    Street Art
  • camp26
    camp26
  • Hans Bertnsen
    Hans Bertnsen
  • Din Hørespecialist
    Din Hørespecialist
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Ny sognepræst
    Ny sognepræst
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Street Art
    Street Art
  • Cut 31
    Cut 31
  • Å-ræs
    Å-ræs
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge

    Kalender

    26 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande Midtby
    27 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby fra lyskryds til lyskryds
    27 jun.

    Street Art i og ved Sognegården

    Arrangør: Indre Mission og Menighedsrådet
    Sted: Sognegården i Brande
    27 jun.

    Kunstfortælling og koncert i Brande Kirke

    Arrangør: Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke
    27 jun.

    Hans Berntsen besøger Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.