Nørre Snede Skole på opmærksomhedsliste – uenighed om retningen frem
Politisk indblik – af Peder Fenger
Nørre Snede Skole er havnet på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets liste over skoler med bekymrende kvalitet. Baggrunden er især resultaterne i matematik ved 9. klasses afgangsprøver, hvor en for stor andel af eleverne de seneste to år ikke har opnået karakteren 02 eller derover.
I Midt- og Vestjylland figurerer i alt 13 skoler på listen.
Flere indikatorer tæller
En skole kan komme på opmærksomhedslisten, hvis den over to år lever op til en række kriterier, herunder:
Under 80 procent af eleverne opnår mindst 02 i dansk og matematik ved 9. klasses prøver
Et karaktergennemsnit, der ligger mindst 0,5 karakterpoint under den socioøkonomiske reference
Lav andel gode resultater i nationale test (for skoler uden afgangsprøver)
Højt elevfravær
Lav trivsel blandt eleverne
Vurderingen omfatter alene elever i almenklasser.
Formand: ”Vi ser et andet billede”
Formanden for Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune, Thomas Østergaard, afviser, at skolen generelt skulle være i problemer.
Til TV Midtvest udtaler han:
– Vi har en skole, som på alle parametre klarer sig rigtig, rigtig godt. Grundlæggende leverer Nørre Snede Skole en god indsats.
Dermed tegner der sig et andet billede lokalt end det, der fremgår af den nationale kvalitetsvurdering.
Samtidig debat om fælles ledelse
Sagen falder sammen med en politisk beslutning om ledelsesstrukturen. På byrådsmødet 2. februar besluttede et flertal i Ikast-Brande Kommune at samle den øverste ledelse for Ejstrupholm Skole og Nørre Snede Skole under én fælles skoleleder.
Baggrunden er blandt andet, at skolelederstillingen i Ejstrupholm har været vakant siden august 2025. Ifølge byrådets referat er målet at skabe en mere robust og bæredygtig organisering. Politikerne understreger, at der er tale om et kvalitetsløft – ikke en besparelse – og at begge skoler fortsat bevarer egne distrikter, bestyrelser og lokal forankring.
Medarbejdere advarer
Blandt medarbejderne er der imidlertid betydelig skepsis.
Både Lokal-MED på de to skoler, tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter, Sektor-MED Skole samt Herningegnens Lærerforening peger på, at hver skole bør have sin egen øverste leder.
Bekymringerne handler især om:
Mindre daglig, fysisk tilstedeværende ledelse
Risiko for at pædagogisk ledelse tæt på praksis svækkes til fordel for administration
Negativ påvirkning af arbejdsmiljø og trivsel
Tab af stabilitet i en periode med både organisatoriske og fysiske forandringer
Ejstrupholm Skole står desuden over for et større byggeprojekt, som ifølge medarbejdersiden kræver øget ledelsesopmærksomhed.
Samtidig fremhæves det, at de to skoler i dag kun har et begrænset samarbejde, og at stærke lokale fællesskaber kan blive udfordret af en fælles ledelse.
To fortællinger – én fremtid
Hvor politikerne taler om styrket kvalitet og en mere bæredygtig struktur, advarer medarbejderne mod svækket nærvær og pædagogisk ledelse.
Samtidig viser de nationale tal udfordringer i afgangsprøverne – noget, som kommunens politiske ledelse ikke genkender i det daglige billede af skolen.
Hvordan kombinationen af nye ledelsesrammer og fokus på faglige resultater kommer til at påvirke Nørre Snede Skole, vil først vise sig i de kommende år.
