”Den tredje mand” anholdt

Politiet anholdt torsdag den tredje og sidste mand, der har været eftersøgt i forlængelse af den grove voldsepisode, som fandt sted på Stationsvej i Brande sent sidste tirsdag aften. Her blev en 31-årig kvinde tæsket til blods i en sådan grad, at hun efterfølgende har været hospitalsindlagt i dagevis.

Den senest anholdte er en 28-årig mand fra Kolding, som også kortvarigt var anholdt dagen efter voldsepisoden, hvorefter han blev løsladt igen. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre i Retten i Herning fredag formiddag med krav om varetægtsfængsling.

Politiet oplyser endvidere, at den første mand, der blev varetægtsfængslet i sagen, en 39-årig mand fra Billund, frivilligt har accepteret en fristforlængelse frem til 16. december, hvor også en 40-årig mand fra Vandel er varetægtsfængslet til. I første omgang var den 39-årige blevet varetægtsfængslet i en uge frem til i dag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul