Tungt arbejde

Det var de helt store puslespilsbrikker, der var kommet i spil, da entreprenøren CG Jensen mandag efter lang tids grundigt forarbejde lagde fundamentet til den nye Hyvildvej-bro over Brande Å.
Ganske vist bestod puslespillet kun af 12 brikker, men når hver af ”brikkerne” er fremstillet af armeret beton og hver især vejer mellem 20-25 tons, er det ikke en opgave, der bare lige kan klares på få minutter. Til gengæld kunne man for en gangs skyld i løbet af projektet glæde sig over, at tingene gik efter planen. Broen er allerede blevet forsinket i flere omgange, senest da man efter sommerferien rammede spunsvæggene til broen i jorden.
Jordbundsforholdene viste sig at være anderledes, end forundersøgelserne havde vist, og de 13-14 meter høje spunse kunne derfor ikke rammes ned i den forventede dybde.
- For at sikre, at der ikke efterfølgende sker sætninger på broen, blev der efterfølgende rammet nogle HE-bjælker ned bag spunsene, forklarer ingeniør Birgit Schou Hansen fra Ikast-Brande kommunes drifts- og anlægsafdeling. Disse ekstra arbejder har medført, at broen åbnes en måneds tid senere end først antaget. Birgit Schou Hansen forventer på nuværende tidspunkt, at broen kan åbnes den 14. november
De 12 betonelementer er blevet fremstillet i Odense og transporteret til Brande i løbet af slutningen af sidste uge og weekenden, hvor de i nummerorden har stået linet op på hver deres blokvogn klar til at blive hejst på plads.
Se flere billeder af de tunge betonelementer blive hejst på plads i galleriet øverst til højre på siden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul