Mens vi venter på svar fra DBU…

Hvis ikke man havde vidst bedre, skulle man tro, at dirigenten ved mandagens generalforsamling i Roligans Brande, revisor Peder Holt, lige havde været på LEAN-kursus.
Generalforsamlingen blev klaret på ganske få minutter, og alle var derfor på plads, da Morten ”Duncan” Rasmussen headede superligaens aktuelle førerhold foran 1-0 kort før pausen i hjemmekampen mod SønderjyskE.
Hverken formand Leif ”Lundberg” Jensens beretning eller regnskabet udløste kommentarer eller spørgsmål, og da både kasserer Ole Jessen, bestyrelsesmedlemmerne Kurt Kristensen, Jan Madsbjerg og Kent Nielsen samt revisor og revisorsuppleant modtog genvalg, kunne dirigenten hurtigt takke for god ro og orden og tænde for fjernsynet.
Forinden nåede formanden dog at dele lidt ud af foreningens formue til Brande IF, der dels fik 5.000 kr. til pige-/ungdomsafdelingen, dels 5.000 kr. til kunststofbaneprojektet, som netop har rundet den første ½ mio.
Læs mere i dagens udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul