Færre unge vælger fremmedsprog, og flere steder er både udbud og lærerkapacitet under pres. Nu er medlemmerne af en ny, national sprogkomité udpeget, og arbejdet med at vende udviklingen går i gang. 

Med Region Midtjylland som initiativtager samler komitéen centrale aktører fra uddannelsessektoren, erhvervslivet, organisationer og elevrepræsentanter. Målet er at skabe en samlet national indsats, der kan styrke fremmedsprog på tværs af uddannelsessystemet.

Komitéen mødes for første gang den 21. april, hvor den skal drøfte problemstillinger og ikke mindst løsninger, der kan styrke fremmedsprog i Danmark. Arbejdet vil blandt andet fokusere på at styrke sprogfagene i grundskolen og ungdomsuddannelserne, forbedre efteruddannelsesmuligheder for lærere og skabe bedre rammer for sprogfag på universiteterne.

- Det handler om fattigdom, sprogfattigdom. Ikke blot uddør dialekter og kendskabet til andre nordiske sprog; vi bliver også mere og mere ensporede, når det gælder andre europæiske sprog. Det er paradoksalt, at vi – efter at både Storbritannien og USA har vendt EU ryggen – sidder tilbage og taler (halvdårligt) engelsk med hinanden! Fødelinjerne til både tysk- og franskundervisningen tørrer ind. Der forestår en kæmpe opgave for hele uddannelsessektoren, siger formand for National Sprogkomité, Bertel Haarder.

Bro mellem uddannelse og erhvervsliv

En central ambition for komitéen er at styrke koblingen mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet.
- Fremmedsprog er en helt Flere elever fortæller, at de fravælger sprog, fordi de er bange for, at det er for svært, samt at eksamensformerne har ændret sig, hvor de oplever at de også er blevet sværere. Derfor er der brug for at vi gør undervisningen mere virkelighedsnær og viser de muligheder, sprogene åbner -både i forhold til  uddannelse, job og oplevelser  i verden, hvor vi også styrker de unges faglige selvtillid, siger Freja Sinclair fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Ambition: Et samlet løft af sprogområdet

Sprogkomitéen skal ikke blot analysere problemerne, men også levere konkrete løsninger. Arbejdet vil blandt andet fokusere på at styrke sprogfagene i grundskolen og ungdomsuddannelserne, forbedre efteruddannelsesmuligheder for lærere og skabe bedre rammer for sprogfag på universiteterne.konkret kompetence, som danske virksomheder efterspørger hver dag. Halvdelen af danske eksportvirksomheder har brug for medarbejdere, der kan tysk, og hvis vi ikke kan kommunikere, mister vi både markedsmuligheder og relationer,  siger Mette Nielsen fra Dansk Industri.

Også blandt de unge mærkes udfordringerne.

Samtidig skal komitéen bidrage til at øge bevidstheden om sprogenes betydning – både kulturelt, demokratisk og økonomisk.

Med det første møde tager komitéen hul på et længerevarende arbejde, hvor målet er at skabe varige forbedringer på sprogområdet. Arbejdet vil løbende blive fulgt op af anbefalinger og initiativer, der kan omsættes politisk og i praksis i uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.