Gå til hovedindhold

Gennembruddet får byen til at hænge bedre sammen

Genenmbruddet

Camilla Libonati og Christian Stahlfest Holck Skov, Vandkunsten, fortæller om Gennembruddet. Foto Lasse Wulff.

Remisen i Brande dannede rammen om præsentationen af Gennembruddet onsdag aften den 28. maj.

Alle pladser var optaget da præsentationen gik i gang, og hvis man skal dømme ud fra klapsalverne der lød flere gange, kunne folk lide hvad de så

Af Villy Guldbrand Jensen

- Der er ikke andre stationsbyer i Danmark der har det I får, lød det fra en begejstret Simon Vanggaard, der er formand for styregruppen, der desuden består af Mads Ruglykke, rep. for Bestseller, Ditte Marquard Jessen, Realdania, Kent Lykke fra Brande City, Kenneth Jensen og Jeanette Ishi Lehn, Ikast-Brande Kommune og Mia Nørlund fra Grandville.

Han kunne byde de mange fremmødte velkommen og give ordet til Kent Lykke fra Brande City, der i sin tale blandt andet kom ind på at det ikke kun handler om nye bygninger. Det handler om noget langt større – det handler om hvilken by vi ønsker at være.

Det kræver mod at tænke stort.
Og det kræver vilje at løfte noget, der rækker længere end én selv.

Nu står vi så ved begyndelsen, lød det fra Kent Lykke, der har været med helt fra starten.

Han undlod heller ikke at sende en tak til Jens Pedersen der er ophavsmanden til det nuværende projekt og til afdøde arkitekt Kristian Kristiansen, der sidst i 90´erne legede med ideen.

Præsentation af Gennembruddet

Efter ordene fra Brande Citys repræsentant var det Jeanette Ishi Lehns tur til at tage tilhørerne med gennem den proces der ligger forud for de planer der onsdag aften blev vist på storskærmene.

En proces der havde strakt sig fra 2019, hvor byrådet havde vedtaget en politisk vision for Brande med at åbne op for bymidten til Brande Å med mulighed for fællesskab og cafemiljø samt gentænke Torvet så det bliver et mødested hvor man har lyst til at opholde sig, til i dag, hvor man kunne sætte hak ved første etape af byfornyelsen – planerne!

Arkitektfirmaet Vandkunsten – der i en konkurrence fik opgaven – overtog herefter scenen hvor Camilla Libonati og Christian Stahlfest Holck Skov gennemgik de tre delprojekter – Torvet, Gennembruddet og Åen.

Man kan på hjemmesiden gennembruddet.com se en præsentation af hele projektet, der omfatter en ændring af torvet, der bliver forsynet med træer der kommer til at omkranse torvet samt en ny scene – cirkelformet.

Tre bygninger indgår i planerne, Storegade 34, 32 og 30.

Her bliver gennemgangen ned til Brande Å, hvor der blandt andet bliver bygget et stort orangeri med cafe, biograf, museum, pavillon samt butiksarealer.

- Orangeriet skal sørge for at der er sommer hele året i Brande, lød det fra Christian Holck Skov, der også fortalte om en balkon der kommer i tredje sals højde. Herfra kan man se ud over ålandet og se skoven med solnedgang i baggrunden – det er mageløst, lød det fra ham, han havde selv prøvet at stå i Nordea bygningen i samme højde og set udsigten tidligere på dagen. 

Og så mente Camilla og Christian fra Vandkunsten at man var utrolig heldige i Brande.

- I kan se en Å der glider gennem byen og se både stalling, laks og isfugle – det er er der ikke ret mange byer der kan prale af.

Mange af tilhørerne sad med store ønsker om at spørge om priser, tidsplaner med mere, men det fik de ikke lov til at få svar på denne onsdag aften.

- Det tager vi på et senere tidspunkt, lød det fra Simon Vanggaard!

Aftenen sluttede med at der blev skålet i champagne og kransekage.

Godt gået Brande.

 

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Otto de Bruijn (ikke efterprøvet) den tor, 28 maj 2026 - 13:23

Planen ser rigtigt godt ud. Jeg har 3 spørgsmål.
1. Bliver Storegade lukket?
2. Bliver der lavet elevator, for de dårligt gående og kørestols bruger?
3 Hvad med parkerings pladser.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • camp22
    camp22

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande
    07 jun.

    Afskedsgudstjeneste med Anne Dolmer

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande
    Sted: Brande Kirke
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.