I 2021 oplevede Danmark et mindre babyboom, men en undersøgelse af flere års fødselstal viser, at coronatidens babyer ikke var ekstra børn – de fleste er nemlig født ind i familier, som blot valgte at få barn nummer to ét år tidligere end ellers.

I 2021 blev der født 63.473 børn i Danmark - 2.536 flere end året før, svarende til en stigning på 4,2 %.

Børn, der alle er undfanget under de første bølger af COVID19-pandemien - i en verden med nedlukninger, hjemsendelser, mundbind, surdej og sang fra altanerne - og for mange også en vis økonomisk usikkerhed.  

Men de usikre fremtidsudsigter lagde ikke en dæmper på lysten til at sætte børn i verden.  

Ser man på fødselstallene over en længere årrække, udgør de mange ekstra børn i årgang 2021 dog ikke et reelt babyboom.

De fleste af dem er nemlig barn nummer to i familier, som under mere normale samfundsforhold (dvs. uden pandemien) ville have ventet lidt længere med at få en lillesøster eller lillebror til den førstefødte.

Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden. 

Barn nummer to kom tidligere  

Mens der blev født 1,25% flere førstefødte i 2021 sammenlignet med 2020, så var der næsten 6% flere end i et normalt år, der blev født som nummer to i søskenderækken.

I alt 1368 af de børn, der blev født i 2021, er barn nummer to i deres familie.  

Og ser man på året efter, viser tallene, at der netop i 2022 er næsten 10% færre nummer-to-fødte. 

”Under COVID-19 talte vi en del om de mange babyer, der kom til verden. Og så kan man jo godt tro, at hele den opbremsning af samfundet, som vi oplevede under pandemien, gav folk mod på at få ekstra børn. 

Men fødselstal skal altid forstås over lidt længere perioder, og når vi gør det, kan vi se, at en betydelig del, af de mange børn i årgang 2021 under normale forhold først ville være kommet til verden i 2022,” siger Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.