Gå til hovedindhold

Åbenhed og gennemsigtighed styrker vores fællesskab

Fælleslisten

I Fælleslisten står vi fast på nogle grundlæggende værdier: åbenhed, gennemsigtighed, lige adgang til information og en ordentlig dialog mellem borgere og politikere. Det er værdier, vi både arbejder ud fra og forventer af de beslutninger, vi træffer på borgernes vegne. 

Derfor blev vi skuffede over forløbet op til beslutningen i december om ekstra finansiering af den nye ugeavis: Ikast-Brande Avis. Skuffelsen handlede ikke om ambitionen om et stærkt lokalt medie – men om den måde beslutningsprocessen foldede sig ud på. 

Det eneste forslag, byrådet fik forelagt, kom fra Mediehusene i Midtjylland. Vi havde gerne set, at flere medier – herunder Brande Bladet – havde haft mulighed for at byde ind, når opgaven delvist finansieres af fælles midler. En mere åben proces ville have givet både byråd og borgere bedre forudsætninger for at træffe den bedste beslutning. 

Vi synes også, det er ærgerligt, at de ulige livsbetingelser for aviserne endte med at presse Brande Bladets ejer til at lukke den trykte udgave. Den trykte udgave af Brande Bladet har haft stor betydning for mange borgere og for lokaldemokratiet gennem årene. 

Den nye ugeavis kan kun kaldes fælles, hvis alle borgere faktisk modtager den. I dag er det ikke tilfældet, og det bekymrer os. En avis, som en del af borgerne aldrig får i hånden, kan ikke understøtte lokal sammenhængskraft eller demokratisk deltagelse. 

Når det er sagt, ønsker vi at se fremad. 

Vi vil holde den nye avis op på de løfter, der blev givet i processen – både om indhold, kvalitet og om at være et reelt fælles medie for hele kommunen. Vi forventer, at avisen lever op til sit ansvar, og vi vil arbejde for, at den – uanset hvem der udgiver den – når ud til alle borgere i hele kommunen. 

Samtidig vil vi insistere på, at kommende beslutninger om borgernes adgang til information foregår i fuld åbenhed, og at alle relevante aktører får mulighed for at byde ind. 

Vi går ind i den nye byrådsperiode med et klart mål: at styrke åbenheden, dialogen og tilliden mellem borgere og kommune. 

Rune Lyager Lotte Stoltenborg Morten Dickmann Colbert Fælleslisten

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Jens Møller (ikke efterprøvet) den tor, 5 feb 2026 - 16:30

store dele af den sydlige del af kommunen og Fasterholt er slet ikke tænkt at skulle modtage den nye avis, med mindre man selv henter den et mere eller mindre centralt sted. Men hertil kommer, at det formentligt er tvivlsomt, i hvor høj grad den bringes ud til beboerne selv der hvor man angiver, at avisen leveres i folks postkasser. I hvert fald har vi her i Brande by indtil nu kun modtaget avisen i postkassen 1 ( !! ) gang.

Jens Møller

Indsendt af Elly Christensen (ikke efterprøvet) den fre, 6 feb 2026 - 08:36

Fredag den 6 - 2.
Der er vist en del, der ikke får det nye blad i postkassen, jeg bor på Ørbækvej og har ikke fået et eksemplar endnu, og da jeg i går ville have et med hjem fra Rema, var det heller ikke en mulighed, da deres eksemplarer allerede var væk. Så man kan ikke kalde det nye blad for en erstatning for Brande bladet, når mange ikke får det. Elly Christensen.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • BGU
    BGU
  • BGU
    BGU
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Drantum
    Drantum
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • camping
    camping
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Agroland
    Agroland

    Kalender

    05 mar.

    Generalforsamling Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    10 mar.

    Foredrag med Niels Krause-Kjær i Højskoleforeningen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    16 mar.

    Krocket i SIM - åbent hus

    Arrangør: SIM
    Sted: Brande Stadion, Ågade 16 i Brande
    18 mar.

    Generalforsamling i Brande Vandværk

    Arrangør: Brande Vandværk
    Sted: Brande Vandrerhjem
    21 mar.

    Forårsopvisning i BGU

    Arrangør: BGU Brande Gymnastik- og Ungdomsforening
    Sted: Brande Hallerne

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.