Gå til hovedindhold

Svar til Lars Lyhne, kandidat for Venstre

Bruno Ostenfeldt

Lars Lyhne skriver i Brande Bladet om budgetforliget og Fælleslisten. Når man i en valgkamp beskylder andre for at være illoyale, skabe “offerrolle” og lave “underfrankerede opslag”, så fortjener borgerne et klart svar.

20 til 3, men hvorfor?
Budgetforliget endte som et 20 til 3 forlig. Ikke fordi vi var imod budgettet, men fordi 20 valgte at smide 3 ud, selv om vi havde været med hele vejen frem til underskriften lå klar. At kalde det manglende samarbejde er en fordrejning.

Spørgsmål er ikke offerrolle
Vi stiller spørgsmål, ja. Det er vores pligt som folkevalgte. At kalde det klynk eller offerrolle er et angreb på demokratiet. Fakta er, at vi har stemt med flertallet i 98,4 procent af alle byrådets sager. Det er samarbejde. Når vi siger nej, er det fordi vi har saglige grunde og repræsenterer borgere med bekymringer.

MES-søen
Et godt eksempel er MES-søen. Lars Lyhne stemte selv for løsning 3. Kort tid efter sagde han offentligt, at løsningen “ikke tog bundproppen i søen”. Først stemme for og bagefter kritisere. Det skaber ikke klarhed, men forvirring.


Når borgerne kommer i klemme
Vi har rejst de sager, hvor mennesker i vores kommune har stået uden hjælp. Forældrene til børn med handicap, der måtte kæmpe for retten til hjemmetræning. De familier, der ikke kan få dagplejen i nærområdet. Eller da den turbulente flytning af Højderyggens lokalarkiv skabte utryghed. At vi tager de sager op, er ikke støj, det er at tage borgerne alvorligt.


Og når Lars taler om underfrankerede opslag, så lad os huske, hvor denne krig i Brande Bladet begyndte. Det var ikke Fælleslisten, men et direkte opslag underskrevet af DF, Lars Lyhne fra Venstre og Henrik Overgaard fra Konservative. Hvis vi skal tale om, hvem der udstiller hvem, må vi starte dér.

Loyalitet
Vi blev smidt ud af et budget, vi selv havde været med til at forhandle. At vi bagefter fortalte borgerne, hvad vi havde været med til at sikre, er ikke illoyalitet, det er åbenhed. Illoyaliteten ligger hos dem, der valgte at ekskludere os midt i processen.


Vi står sammen med borgerne
De sidste fire år har vi stået fast i sager med saglige bekymringer: MES-søen, Kratlund og Ulkær Mose, jorddeponiet i Faurholt, biogasanlæg i Ikast og Blåhøj samt kampen mod 29.000 lastbiltransporter gennem Ikast og udflytningen af Brande Metal. Vi har taget initiativ til ungdomsråd, fællesspisning for ældre og bevarelse af Vester Palsgård Egnsmuseum.

Alt dette fordi vi mener, at politik ikke handler om magtspil på rådhuset, men om at lytte til borgerne, tage ansvar og skabe løsninger, der giver mening i hverdagen.


Konklusion
Lars Lyhnes læserbrev er ikke en objektiv vurdering fra sidelinjen, men et indlæg i valgkampen for Venstre. Han forsøger at fremstille Fælleslisten som utroværdig. Fakta viser det modsatte. Vi har samarbejdet i næsten alle sager, taget ansvar for svære beslutninger og stået på borgernes side, når det var nødvendigt at sige fra.

Det er ikke offerrolle. Det er politisk håndværk.

Fælleslisten står fast. Med borgerne. For hele kommunen.

Med venlig hilsen

Bruno Ostenfeldt Jensen

Byrådsmedlem, Fælleslisten

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Lars Lyhne (ikke efterprøvet) den tor, 25 sep 2025 - 08:52

Svar til Lars Lyhne, ja jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til. Som det efterhånden må være klart for enhver, så har Bruno kun en plade at sætte på. Den har stået på repeat i over et år, og har intet med mit indlæg at gøre så vidt jeg kan se. Prøv lige at find på noget nyt.
Og i øvrigt intet med valgkamp at gøre, jeg påpeger bare et problem. Valgkampen kommer senere.
Mvh. Lars Lyhne.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Agroland
    Agroland
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Camp 37
    Camp 37
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Kalender

    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.