Ny hvalperekord i den danske ulvebestand
Fotograferet med vildtkamera. Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026. Det er flere end året før samt en udvidelse med hvalpe i fire nye revirer, viser en foreløbig status fra Den Nationale Ulveovervågning, der ledes af Naturhistorisk Museum Aarhus i samarbejde med Aarhus Universitet. Samtidig kan ulvebestanden vokse yderligere i både eksisterende revirer – og til potentielle nye områder af landet.
Fra Nordjylland til Sønderjylland
Den foreløbige opgørelse tæller 11 kobler – par med hvalpe – i indeværende år, mod syv i det foregående overvågningsår.
Status er opgjort i august 2026 og viser mindst 61 hvalpe fordelt på de 11 kobler, som er dokumenteret helt fra Nordjylland til Sønderjylland.
Til sammenligning blev der i ynglesæsonen 2025 talt 45 hvalpe delt på syv kuld. Det svarer til en foreløbig stigning i antal hvalpe på 35 % – og antal kobler på 57 % i forhold til 2025.
Det viser et nyt notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Opgørelsen er foreløbig og kan blive justeret, når nye oplysninger eventuelt kommer til.
Hvalpe i fire nye revirer
Sammenlignet med sidste år er Råbjerg, Estvad, Dejbjerg og Løgumkloster kommet til blandt nye revirer med hvalpe. I hvert af de fire områder er der dokumenteret mindst fire hvalpe i 2026.
I Skjern- og Hovbjerg-revirerne er registreret mindst ni hvalpe, mens Klosterhede-reviret har mindst otte hvalpe.
Ulfborg-reviret tæller minimum syv hvalpe, Lille Vildmose mindst seks, Oksbøl mindst fire og Lønborg mindst to.
Alle registrerede ynglerevirer ligger i Jylland.
Mindst 15 revirer nu
Samlet opgør notatet mindst 15 revirer med stedfaste ulve. Et revir er et område, hvor en enlig ulv, et ulvepar eller et ulvekobbel har fast tilhold.
Udover de 11 kobler omfatter opgørelsen to par uden dokumenterede hvalpe samt to enlige revirhævdende hanulve.
Parrene er registreret i Nørlund og Renbæk, mens de enlige hanulve holder til ved Hanstholm og Løvenholm.
I Nørlund er status fortsat usikker, da det endnu står uafklaret, om der er født hvalpe i området i 2026.
Ved Feldborg, Randbøl og Varde undersøges observationer af flere voksne ulve, der færdes sammen. Her skal overvågningen afklare, om der er tale om nye etableringer – eller om strejfende ulve fra nærliggende revirer.
Sådan optælles ulvene i Danmark
Opgørelsen bygger blandt andet på vildtkameraer, DNA-spor og indberettede observationer.
Fundene vurderes efter fælles internationale kriterier, så sikre fund kan skelnes fra sandsynlige og mulige observationer.
DNA-analyser kan desuden genkende den enkelte ulv og forbinde fund fra forskellige steder.
Den Nationale Ulveovervågning ledes af Naturhistorisk Museum Aarhus i samarbejde med Aarhus Universitet. Her følger man et år, der begynder 1. maj og slutter 30. april året efter. Perioden er valgt, fordi ulvene normalt får hvalpe omkring begyndelsen af maj.
Den aktuelle status dækker derfor kun de første måneder af overvågningsåret 2026/2027.
Tallene beskriver revirer og minimumantal af hvalpe og er ikke en samlet optælling af alle ulve i Danmark.
Både antallet af kobler, par og enlige ulve kan ændre sig, efterhånden som overvågningen giver ny viden.
Ulvebestand kan vokse yderligere i særlige dele af landet
Selvom antallet af ynglende par såvel som hvalpe er steget i forhold til forrige ynglesæson, vurderer forskerne fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet, at der er biologisk potentiale for, at bestanden vil kunne vokse en del mere i de kommende år.
Forskernes vurdering bygger på to forhold:
For det første er der områder i Jylland, der umiddelbart synes biologisk egnede for ulve, men hvor de endnu ikke har ynglet. Det er for eksempel Djursland og Thy.
For det andet får de eksisterende par fortsat store kuld: Foreløbigt 5,5 hvalpe per kuld i 2026. Dette tal forventes at stige, da det ikke nødvendigvis er alle hvalpe, som endnu er optalt.
Dette påviser, at der er føde nok – og dermed plads til potentielt flere ulvepar, hvor ulvene allerede findes.
Der er altså intet, der tyder på, at bestanden endnu har nærmet sig sin maksimale biologiske bæreevne i Jylland.
Fotograferet med vildtkamera. Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.
Kommentarer
De tal, Den Nationale…
Indsendt af Poul G. Michelsen (ikke efterprøvet) den tir, 29 sep 2026 - 21:42De tal, Den Nationale Ulveovervågning kommer med, er alt for små. Der er observeret mange flere ulve end dem, de rapporterer, også i områder hvor de ikke mener, der er ulve.
Antallet af ulve i landet er mindst det dobbelte af det, der meldes ud officielt.
Situationen er i nogle områder uholdbar. Folk tør ikke gå tur i skoven, og børn bør ikke være udenfor uden en voksen som livvagt.
Husdyr på græs skal beskyttes af kraftige "ulvesikre" hegn, der ikke beskytter alligevel. Hvis ulvene vil ind i indhegningen, hopper de med lethed over hegnet.
Antal ulve stiger med ca. 30% om året, hvis de lades i fred som i Danmark, og befolkningens problemer med ulvene stiger tilsvarende. Ulvene breder sig ud i nye områder, og der kan mødes ulve i hele Jylland, så intet sted i Jylland kan man føle sig sikker.
Ulvene var væk fra landet i 200 år, og i den tid var der ingen, der savnede dem. Det er først efter, de kom tilbage, at nogle mener, at de er fuldstændigt uundværlige, men ulvene bidrager ikke med noget positivt til hverken samfundet eller naturen. I de 200 år, hvor ulvene var væk, trivedes naturen fint.
Det er ikke rimeligt, at mennesker skal være tvunget til at leve under de vilkår, fordi nogle mener, at det er spændende at have et farligt rovdyr gående frit i landet.
Vi skal have reduceret antallet af ulve ganske væsentligt - helst til 0 individer.
Regeringen med flere mener, at ulvebestanden skal have en gunstig bevaringsstatus, før vi kan overveje at regulere bestanden. Det giver ingen mening, da den jyske bestand af ulve er en del af den tyske bestand, der så rigelig har gunstig bevaringsstatus, så det krav er kun en taktik for at trække tiden ud, inden der skal træffes den nødvendige beslutning om regulering.
Når regeringen ikke vil gøre noget effektivt ved ulveproblemet, må vi have Folketinget på banen.
Derfor skal vi have borgerforslaget om "Nej tak til fritgående ulve i Danmark" frem til behandling i Folketinget.
Hjælp til ved at skrive under på forslaget, og få også alle, I kender, til at skrive under.
I finder forslaget ved at Google "borgerforslag" og "ulve".
En underskrift er fuldstændigt anonym og bliver ikke vist nogen steder.
Man skal bruge MitID til at logge ind på forslaget. Det fungerer bedst, hvis man gør det fra en PC.
