Brande trækker igen i trådene

Der er totalt udsolgt, når dørene for tredje gang bliver slået op til Strikke/Hæklefestival i RemisenBrande søndag den 25. september.

Alle bekymringer om der igen var basis for en strikkefestival i Brande er blevet gjort til skamme.

Byen har atter formålet af trække i trådene for i løbet af bare en måned er alle stande solgt.

16 tidligere og 16 nye udstillere + to udendørs udstillere glæder sig til at deltage.

- Lige så snart vi begyndte at sende invitationer ud rygtedes det, at vi var i gang igen og så gik det hurtigt. Så er det altså sjovt at arrangere, siger arrangørerne bag festivalen.

Bekymringerne bunder i, at Fanø Strikkefestival har valgt at holde deres Strikkefestival hvert år nu – bare en uge før Brandes. Desuden har København valgt at lægge en Strikkefestival samme dag som Brande.

Marianne Sommer fortæller, at sidstnævnte ikke var så bekymrende, da der ikke har været overvældende besøg eller udstillere fra København, men Fanø kunne måske godt afholde nogle udstillere og gæster fra at komme til Brande.

De to tidligere strikkefestivaler er arrangeret af Lene Chang Bundgaard fra Bording, Ilse Christensen og Marianne Sommer fra Brande, men denne gang har de inviteret en Ikastpige med i ”Dream-teamet” – nemlig Birgitte Haugaard, som er en af Ikasts kreative kunsthåndværkere.

Det er en fordel ikke at være for mange i en styregruppe, og i stedet uddelegere arbejdet, når det behøves, men vi kender i forvejen Birgitte og vil gerne både gøre brug af hendes kreative ideer og arbejdskraft, og så ville vi også gerne have en Ikastpige med for at inddrage den aktive strikkeklub i Ikast og den del af kommunen, lyder det fra arrangørerne.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul