Brand på biogasanlægget tog strømmen i Blåhøj

En brand på biogasanlægget betød her til aften, at borgerne i Blåhøj kortvarigt måtte undvære strømmen.

Blåhøj Energiselskabs driftleder Flemming S. Kristensen fik alarmen kort efter kl. 19 og gik straks efter at have alarmeret brandvæsenet i gang med at dæmpe flammerne i biogasanlæggets eksterne transformator med en kulsyreslukker. Det lykkedes ham dog ikke at få helt bugt med flammerne, så brandfolkene måtte også i aktion, før branden var slukket helt.

Mens strømforsyningen hurtigt blev genetableret i resten af byen, må fjernvarmekunderne klare sig uden varmt vand i hanerne et par timer, indtil MES har fået installeret en nødgenerator, der kan sørge for, at der bliver sendt varmt vand ud i rørene igen - men morgenbadet skulle ifølge driftslederen ikke være i fare.

Derimod går der nok en uges tid, inden biogasanlægget igen kan producere strøm til elnettet, vurderer Flemming S. Kristensen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul