Axel Månsson nomineret til Året Økolog

Axel Månsson

I løbet af de næste otte uger skal otte danske økologiske landmænd dyste om at blive Årets Økolog. En af dem er Axel Månsson fra Brande. Bag kampagnen står Netto, som i samarbejde med Økologisk Landsforening ønsker at hylde de danske økologer. Vinderen udpeges af danskerne.

Axel Månsson fra Brande er en blandt otte danske økologiske landmænd, der er blevet nomineret til Årets Økolog, som er en pris givet af Netto i samarbejde med Økologisk Landsforening. Kampagnen løber af stablen i august og september. Udover titlen vinder den heldige økolog en præmie på 100.000 kroner, som er øremærket til at udvikle økologens landbrug.

De otte kandidater er udvalgt, så de repræsenterer forskellige områder af Danmark, forskellige økologiske produkter og har en spredning på alder og køn. Fælles for dem alle er deres passion for økologi og et brændende engagement i deres landbrug. Axel Månsson er bl.a. blevet udvalgt fordi han konstant afdækker nye veje til at opnå en helhedsorienteret og bæredygtig produktion på sin gård, hvor han bl.a. har 140.000 økologiske høns.

- Det er herligt, at Netto har taget initiativ til at hylde de økologiske producenter. Økologerne knokler hver dag for at forsyne danskerne med sunde, rene fødevarer, som er produceret på en måde, der skåner vores natur og grundvand for sprøjtegifte, og som samtidig sikrer dyrene et godt liv, hvor de kommer ud under åben himmel. De fortjener i bund og grund alle sammen en pris. Men det bliver spændende at se, hvem danskerne mener, der skal vinde titlen som Årets Økolog, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening – Danmarks forening for økologiske landmænd, virksomheder, køkkenprofessionelle og andre ildsjæle, der brænder for økologi.

Det er danskerne, der stemmer om, hvem der skal løbe med den eftertragtede titel og præmie. Det hele foregår på hjemmesiden www.årets-økolog.dk, hvor man også kan læse mere om de enkelte landmænd og se videoer fra marken.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul