Det ligner skæbnens ironi, at Dansk Industri for 11. gang har kåret Ikast-Brande Kommune som landets mest erhvervsvenlige kommune.

Et af kriterierne for at vinde prisen er information og dialog med kommunen.

Som erhvervsdrivende har jeg absolut ikke haft grund til klage, men som borger stiller sagen sig ganske anderledes vedrørende information og dialog om opstilling af vindmøller.

Min forståelse af kommunal styring har altid været den, at administrationens opgave er at vejlede medlemmer af byrådet, så loven bliver overholdt og samtidig sørge for valid oplysning, så afgørelser kan træffes på et rigtigt grundlag. Byrådet består jo af valgte borgere, som sjældent kan have viden om de forskellige emner til afgørelse og derfor er afhængige af administrationen. 

Det blev hurtigt klart for mig, at administrationen i vindmøllesagen ikke udfyldte denne opgave.  Jeg har derfor efter bedste evne forsøgt at samle oplysninger, som jeg har sendt direkte til byrådsmedlemmerne. Forespørgsler til kommunaldirektør Flemming Storgård blev negligeret, og oplysningerne har måttet hentes hos nabokommuner, som prompte udleverede dem i henhold til loven om offentlighed i forvaltningen. Min sidste forespørgsel blev først besvaret efter 3 måneder og henvisning til mulig klage til ombudsmanden.

Lokal accept en forudsætning

På det første orienteringsmøde i cafeteriet i Blåhøjhallen oplyste formanden for Teknik og miljøudvalget, Henrik Engedahl, at en forudsætning for opstilling af møllerne selvfølgelig var lokal accept. Det samme løfte blev gentaget på mødet i Multihuset den 18.06.20. Alle høringssvar går imod møllerne. På jysk hedder det ”han render fra sine løfter”, på rigsdansk ”han er fyldt med løgn”. På det samme møde påstod borgmesteren, at man kunne ophæve og genindføre forstyrrelsesfri områder helt efter forgodtbefindende. Det var heller ikke sandt.

Borgermødet om planerne for vindmøller øst for Blåhøj den 17.06.21 i Blåhøj Hallen havde ikke engang anstrøg af dialog. Det var envejskommunikation og tydeligt noget, der blot skulle overstås. Borgmesteren sad med ryggen til forsamlingen og underholdt sig med sin smartphone. Derudover optrådte han direkte verbalt voldeligt overfor en kvindelig medborger. Så meget for dialog. Mødet er optaget på bånd.

Vådområder giver samme effekt

Kære byrådsmedlemmer, det er kommet dertil, at I skal gøre op med jer selv, om I skal optræde ansvarligt overfor de, der har valgt jer, eller om I går videre med vindmølleplanerne og derved støtter én borger og én møllemager, som til fulde har demonstreret, hvad han står for. Det kan vel ikke være de par millioner, der lovmæssigt falder af til kommunen, der lokker.

Hvis det er klimaet, man vil betænke, kan den samme CO2-besparelse opnås ved at oprette vådområder.  Min søn har tilbudt Vejle Kommune godt 100 hektar, og i Ikast-Brande Kommune har han sammen med to naboer mulighed for at forøge med yderligere 50 hektar. Folk med forstand på de dele fortæller, at effekten vil svare til 3 møller af denne type.

Det er mit håb, at i hvert fald et flertal i byrådet besinder sig, og at det ikke bliver nødvendigt at gå videre til klagenævnet.

For interesserede, kan den væsentligste del af min korrespondance med kommunen og byrådspolitikere findes på kommunens hjemmeside under høringssvar.

I ét af brevene findes flere link til mosen, blandt anden denne video med billeder om arbejdet i mosen og indtryk af den natur, der allerede omkring 1980 havde udviklet sig: https://drive.google.com/file/d/1fSfMUs6wM83Gh29YsDBK9PggHUk_lpRH/view?…;

Knud Klit

Mosevej 13

Blåhøj