Læserbrev af Bruno Ostenfeldt Jensen

Efter behandlingen af golfsagen i Økonomi- og Planudvalget er de politiske fronter blevet tydeligere. Sagen handler ikke længere kun om 15 konkrete forhold på Remmevej. Den handler om, hvilken værdi kommunens lokalplaner, tilladelser og naturbeskyttelse fremover skal have.

Borgmester Ib Lauritsen siger, at naturbeskyttelseslovens § 3 ikke kan gradbøjes. Det er jeg fuldstændig enig i. Derfor er det positivt, at han ikke vil godkende alle forhold, og at han mener, at den beskadigede § 3-natur og søen i råstofområdet skal retableres.

Men borgmesterens principfasthed stopper tilsyneladende dér

Når det gælder det store teested, der er opført uden den nødvendige tilladelse, og den allerede anlagte adgangsvej til Villa Poulsen, vil borgmesteren være "pragmatisk".

Lad os slå én ting helt fast: Vejen er ikke blot en nødvendig adgangsvej til golfbanen. Den fører til Villa Poulsen - en privat bolig. At der er givet tilladelse til selve boligen, betyder naturligvis ikke, at man frit kan placere og anlægge vejen, som man ønsker.

Det gør sagen endnu mere alvorlig, at der tidligere blev søgt om en vej, hvorefter kommunen varslede et forventet afslag. Ansøgningen blev trukket tilbage, men en adgangsvej blev alligevel anlagt.

Det er ikke en almindelig fodfejl

Det er heller ikke bare et spørgsmål om, at nogen har glemt at udfylde den rigtige blanket. Det er et anlæg, som er udført uden den nødvendige forudgående tilladelse, selv om man kendte kommunens vurdering.

Alligevel mener borgmesteren ikke, at vejen eller teestedet kan kaldes lovbrud. Men et ulovligt forhold bliver ikke automatisk lovligt, fordi et politisk flertal efterfølgende ønsker at give en lovliggørende tilladelse.

Rune Lyager fra Fælleslisten og Andreas Würtz fra Venstre har tidligere argumenteret for at give grønt lys til samtlige forhold med henvisning til projektets visioner, helheden, arbejdspladserne og kommunens såkaldte Hedekraft.

I Økonomi- og Planudvalget lagde Henrik Overgaard fra De Konservative og Martin Arvad fra Danmarksdemokraterne sig også på linjen om at godkende det hele.

Særligt Henrik Overgaards linje undrer mig. Som konservativ gruppeformand burde han om nogen forsvare ansvar, klare regler og lighed for loven. Alligevel stemte han i Økonomi- og Planudvalget for at godkende samtlige forhold - også dem, som forvaltningen vurderer ikke bør lovliggøres.

Henrik Overgaard har samtidig kaldt en mulig politianmeldelse voldsom og peget på dialog og klagemuligheder. Men dialog kan ikke erstatte ansvar, og en klageret gør ikke en tvivlsom afgørelse mere rigtig. Når almindelige borgere mødes med krav om standsning, nedtagning eller retablering, må Henrik forklare, hvorfor et stort prestigeprojekt skal mødes med en helt anden politisk velvilje.

Det handler ikke om at straffe nogen. Det handler om, at den konservative respekt for lov, orden og personligt ansvar også må gælde, når sagen er vanskelig, og bygherren er både velhavende og betydningsfuld.

Og hvor blev Danmarksdemokraternes forsvar for den almindelige borger i landdistrikterne af? Martin Arvad bør ligeledes forklare, hvorfor reglerne skal bøjes i denne sag, når andre borgere bliver mødt med krav om at bringe ulovlige forhold i orden.

Hvis alle 15 forhold skal godkendes, selv om 12 allerede er udført, og selv om forvaltningen vurderer, at der ved syv forhold ikke kan dispenseres, sender man et meget tydeligt signal: Byg først. Søg bagefter. Og sørg for, at projektet er stort og flot nok.

Kasper Pauli Pedersen ønskede derimod en uvildig, ekstern juridisk vurdering af spørgsmålet om en eventuel politianmeldelse. Det er en ansvarlig tilgang i en sag, hvor politikerne står med alvorlige og principielle spørgsmål. Simon Vanggaard har ligeledes holdt fast i lighed for loven og afvist flere af de forhold, som forvaltningen ikke anbefaler godkendt.

Man behøver altså ikke være imod golf, udvikling eller private investeringer for at kræve, at reglerne bliver fulgt.

Borgmesteren siger, at sagen ikke kan sammenlignes med almindelige borgeres carporte og tilbygninger, fordi golfprojektet er "unikt", og fordi vi næppe ser noget tilsvarende igen i mange år.

Men netop den begrundelse afslører problemet

Hvis projektets størrelse, økonomi og enestående karakter bliver argumenter for efterfølgende dispensationer, så gælder reglerne ikke længere ens for alle. Den almindelige borger kan ikke kalde sin ulovlige carport "unik", sin tilbygning "visionær" eller sin vej "Hedekraft".

Kommunen har tidligere krævet, at borgere nedtager bygninger, flytter anlæg og retablerer natur. Derfor skal de politikere, der ønsker at godkende alt på Remmevej, også kunne forklare, hvorfor andre borgere ikke har fået samme pragmatiske behandling.

Jeg er ikke imod golfprojektet. Jeg anerkender både ambitionerne, investeringerne og de muligheder, projektet kan skabe for Ikast. Men jo større og mere professionelt et projekt er, desto mere rimeligt er det at forvente, at lokalplanen og tilladelserne bliver overholdt.

Nu går sagen videre til byrådet den 7. september. Her må hvert enkelt byrådsmedlem vise, om princippet om lighed for loven kun gælder i festtaler - eller også når det bliver politisk vanskeligt.

En lokalplan skal gælde for alle.

En tilladelse skal overholdes af alle.

Og loven må ikke ende dér, hvor visionerne og pengene begynder.