Gå til hovedindhold

Vindmøller møder mere modstand

Af Lotte Stoltenborg og Henrik Kraglund, byrådsmedlemmer for Fælleslisten

Fælleslisten har såmænd en temmelig ukompliceret holdning til opstilling af vindmøller og dermed produktion af vedvarende energi. Vi er nemlig tilhængere af vindmøller og grøn energi, men vi ønsker at tage stilling fra sag til sag.

Fælleslisten har i byrådssalen udtrykt skuffelse over, at de berørte lodsejere ikke behandles ordentligt eller bliver kompenseret tilstrækkeligt. I de tilfælde holder vi med lodsejerne i stedet for projektmagerne. I Skærlund er 9 møller planlagt opstillet, men her er lodsejerne fortsat utilfredse med kompensationen, men har dog en forventning om, at der vil kunne opnås et endeligt resultat, hvis forhandlingerne bliver gjort færdige.

I Blåhøj, hvor 3 møller planlægges opstillet, har planer om opstilling af vindmøller været 10 år undervejs og således stavnsbundet beboerne i så frygtelig lang tid. I denne nye fase er der overhovedet ikke gennemført reelle forhandlinger med lodsejerne, så denne mangel på ordentlighed diskvalificerer i sig selv for at stemme for opstilling af møllerne. Den holdning er Fælleslisten alene om – byrådets øvrige partier stemmer alle for at fortsætte processen med opstilling af vindmøllerne. Både i Blåhøj og i Skærlund/Kratlund.

At åbne en ladeport

Vi blev som de første klar over, at byrådets politiske beslutning fra juni 2019 viste sig at åbne en ladeport for flere vindmøller, fordi projektmagerne fik et værktøj, som de kunne anvende overfor genstridige lodsejere, nemlig i form af en facitliste for omfanget af erstatning.

Heldigvis har Fælleslistens ”sidespring” betydet en stærkt forbedret erstatnings-/kompensationsmodel for lodsejerne.

For projektmagerne er disse forbedrede kompensationer af begrænset betydning. De store projektmagere har tjent og tjener fortsat mia. på vindmøllerne – en forbedret kompensation vil have marginal betydning.

Fælleslistens holdning

Fælleslisten har anlagt den pragmatiske holdning, at så længe et stort flertal af lodsejere føler, at de er blevet behandlet dårligt og/eller er blevet kompenseret utilstrækkeligt, holder vi med lodsejerne. Den dag det store flertal af lodsejere er nået frem til, at de er tilfredse med et opnået resultat, vender FL tommelfingeren opad. Og så får vi både grøn og bæredygtig energi og – efter omstændighederne – tilfredse lodsejere.

Den forhandlingsmodel, nemlig at to parter sammen når frem til et tilfredsstillende resultat, har man brugt med stor succes på arbejdsmarkedet i mere end 100 år – lad os holde fast i denne forhandlingsmodel.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.