Gå til hovedindhold

Vindmøllemodstandere kæmper videre

Selvom løbet ser ud til at være kørt og den politiske proces afsluttet, har modstanderne af opstillingen af de ti vindmøller langs Midtjyske Motorvej ved Svindbæk på kommunegrænsen mellem Vejle og Ikast-Brande ikke opgivet deres kamp for at slippe for møllerne.

Senest har de indklaget de to kommuners afgørelse om, at en forøgelse i møllernes effekt fra 2,3 til 3,2 MW ikke nødvendiggør en ny VVM-redegørelse, til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og der er mange ting i forløbet, der undrer den del af beboerne i området, der ønsker møllerne hen hvor peberet gror.

For eksempel hele processen omkring aktindsigt, hvor gruppen ifølge Lene Fangel ikke har kunnet få adgang til relevante målinger og er blevet spist af med ubrugelige links, der er beskyttet af adgangskoder.

Flere gange har gruppen oplevet at modtage dokumenter få dage før en klagefrist, og senest har en medarbejder fra Ikast-Brande Kommune foreslået, at kommunen kan fremsende indkomne oplysninger i sagen en gang om måneden.

Heller ikke støjberegningerne imponerer modstanderne. Ifølge støjbekendtgørelsen er grænsen for almindelig støj 44 dB og 20 dB for lavfrekvent støj, men tages der højde for den usikkerhed på 2 dB, som beregningerne er behæftet med, risikerer 15 boliger at ryge over grænsen for almindelig støj (en enkelt er sågar beregnet til 44,4 dB), mens 17 er i risikozonen med hensyn til lavfrekvent støj.

Læs meget mere om sagen i Focus Ikast-Brande onsdag, hvor vi bl.a. kan løfte sløret for, hvem der har overtaget vindmølleprojektet.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • camp 21
    camp 21
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • MES
    MES
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.