Vild med nytårsdans

Silas Holst

Lørdag besøgte den nybagte og nu dermed tredobbelte vinder af ”Vild med dans”, Silas Holst, Brande for at danse det nye år godt i gang.

Det blev en på mere end en måde svedig eftermiddag for de knap 100 kvinder – hvis der var en mand på gulvet i Brande Hallernes hal B, havde han gemt sig godt – der havde tilmeldt sig arrangementet, som først bød på en times flashdance og efter et lille frikvarter fortsatte med en times gedigen disco til toner fra Grease.

De mange dansende deltagere blev trin for trin koreograferet, indtil helheden hang sammen, hele tiden opildnet af en energisk og veloplagt Silas Holst, der bare gerne ville have det ”større, vildere og voldsommere”.

Ingen tvivl om, at der blev forbrændt nogle kalorier og smidt indtil flere overflødige kilo i løbet af de to timers danselektioner samtidig med, at der var plads til masser af gode grin undervejs.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul