Gå til hovedindhold

Vil hjælpe de små til at blive større...

Store virksomheder har også været små en gang. Nu sætter Ikast-Brande Kommune fokus på mikrovirksomheder med vækstpotentiale for at klæde dem bedre på til at blive større.
Målet er at klæde mindre virksomheder med op til 15 ansatte på, så de bliver bedre i stand til at udnyttede det vækstpotentiale, som virksomhederne ikke selv formår at udløse.
-Vi har besøgt 20 virksomheder, og tiltaget er blevet godt modtaget. 13 virksomheder er kommet med en positiv tilbagemelding, så her er et behov, siger Preben Christensen(Å), formand for Erhvervskontaktudvalget i Ikast-Brande Kommune.
-Vores opgave er så at være med til at klæde disse virksomheder på, så de bedre kan udnytte deres vækstpotentiale. Det giver dem bedre mulighed for at overleve – og i den sidste ende skulle det gerne betyde flere nye arbejdspladser.
-Tiltaget er også rettet mod de små virksomheder i landdistrikterne, så det passer godt ind i vores landsbypolitik, tilføjer han.
Planer og overblik
Idéen er, at der i foråret 2014 skal gennemføres en såkaldt kompetenceudviklingsfase over fire kursusdage. Her vil man sætte fokus på henholdsvis salgsarbejde, markedsføring af virksomhedens stoltheder, kommunikation og ejerledelse, planer og overblik i en hektisk hverdag og handlingsplan for virksomhedens fremtid.
-Alle er det vigtige områder, der kan være med til at udvikle og tænde nye idéer samt sætte gang i et uudnyttet vækstpotentiale, som virksomhederne ikke selv formår at udløse i en hektisk hverdag, siger Preben Christensen(Å).
Vi skyder det i gang
Forslaget til mikrovirksomhedsprogram er oprindeligt udarbejdet i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Vækstforum Midtjylland. Men nu gennemføres det som et selvstændigt miniprojekt i et samarbejde mellem Herning, Ikast-Brande og Hedensted kommuner.
-Vi skyder det i gang og betaler herefter Erhvervsrådet for at føre det ud i livet i 2014, og viser den efterfølgende evaluering, at det har været en succes, må vi i gang med at finde midler, så det kan fortsætte fremadrettet, siger Preben Christensen(Å).

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Cut 31
    Cut 31
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Troens Ord
    Troens Ord

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.