Gå til hovedindhold

To viceborgmestre til samme pris

Simon Vanggaard Nielsen

I forbindelse med konstitueringen af det nyvalgte byråd går Ikast-Brande fra en til to viceborgmestre. Fordoblingen får dog ingen betydning for kommunekassen.

Som en del af konstitueringsaftalen blev Simon Vanggaard Nielsen (DF) udnævnt til ny 1. viceborgmester, og socialdemokraten Frank Heidemann Sørensen fik den nyoprettede post som 2. viceborgmester. Økonomisk set får det dog ingen betydning for Ikast-Brande Kommune: De to nyudnævnte viceborgmestre deler det honorar, der hidtil er blevet Fælleslistens Preben Christensen til del.

Aflønningen for de forskellige udvalgs- og formandsposter udregnes som en procentdel af borgmesterens løn, som igen afhænger af befolkningstallet i kommunen. Da Ikast-Brande i 2009 passerede 40.000 indbyggere, udløste det således ikke kun en lønstigning til borgmester Carsten Kissmeyer (V), men til hele byrådet. Senest blev der indgået en aftale – nærmest at sammenligne med en overenskomst – mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen om at hæve kommunalpolitikernes honorering med 30 %.

Aftalen betyder, at borgmesteren i Ikast-Brande nu får meget tæt på præcis en million kroner årligt for ulejligheden, mens viceborgmesteren er blevet aflønnet med 10 % af det beløb, altså 100.000 kroner.

Det beløb skal de to nyudnævnte viceborgmestre fremover dele med 6 % (60.000 kroner) til 1. viceborgmesteren og 4 % (40.000 kroner) til 2. viceborgmesteren.

Derudover udløser f.eks. en udvalgspost yderligere 4 % af borgmesterens løn, men samlet set må aflønningen af viceborgmestre, udvalgsformænd og -medlemmer udover det faste honorar for at sidde i byrådet ikke overstige 305 % af borgmesterens løn. Det oplyser Ikast-Brandes kommende kommunaldirektør, Flemming Storgaard, som også kan oplyse, at KL’s satser reguleres en gang årligt.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • camp 21
    camp 21
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • MES
    MES
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Søby Musical
    Søby Musical

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.