Skip to main content

Viceborgmester dropper folketingskandidatur

Simon Skipper Vanggaard

Dansk Folkepartis gruppeformand og 1. viceborgmester, Simon Skipper Vanggaard, dropper sit folketingskandidatur til fordel for familien.

Sidste sommer meldte Simon Vanggaard sig ellers klar til at stille op ved næste folketingsvalg, men et selvudviklingsforløb har ændret på prioriteterne for den 30-årige lokalpolitiker, og kandidaturet er lagt på hylden.

- Ganske kort efter jeg var gået på sommerferie sidste år, kunne jeg mærke, at jeg ikke havde det godt. Jeg kunne slet ikke slappe af, når jeg havde fri, og jeg var i tvivl, om jeg var blevet ramt af stress. Derfor gik jeg i gang med et terapiforløb hos en samtaleterapeut for at forebygge det inden jeg blev syg. Det har ændret mit liv i en positiv retning, og jeg er blevet meget skarpere på hvad der er vigtigt for mig i mit liv. Så længe jeg har små børn, så vil jeg ikke risikere at skulle arbejde i København, selvom det ville være enormt spændende at være folketingsmedlem, og jeg havde en god opstillingskreds på hånden. Min datter, min hustru og vores familieliv er det vigtigste for mig, og sammenholdt med det er det politiske bare sekundært, forklarer DF'eren.

Det er ikke kun de landspolitiske ambitioner, der har ændret sig. Simon Vanggaard der siden sidste kommunalvalg har fungeret som fuldtidspolitiker, vil finde sig et job i det private erhvervsliv ved siden af politikken.

- Jeg har været fuldtidspolitiker de sidste to år, hvor politik har været min eneste beskæftigelse. Det har været privilegeret at kunne fokusere 100% på det politiske, men omvendt så er den politiske verden også en osteklokke, og jeg trænger til at kaste min energi over noget andet ved siden af mit byrådsarbejde. Det politiske brænder jeg stadig for. Jeg genopstiller og håber på, at DF kan blive endnu større ved næste valg, men politik skal være min interesse og ikke mit arbejde. Derfor leder jeg efter en arbejdsplads, der kan bruge nogle af de kompetencer, jeg har, og hvor der er plads til, at jeg stadig kan være lokalpolitiker, for det vil jeg ikke undvære.

Simon Vanggaard er uddannet skolelærer, men leder ikke efter et job i skoleverdenen:

- Som formand for Børne- og undervisningsudvalget har jeg en tæt berøring med folkeskolen politisk, men jeg vil gerne ud og søge græsgangene udenfor det offentlige. Jeg elsker at iværksætte og udvikle, så jeg håber at kunne finde et job, hvor jeg kan være med til at gøre noget småt til noget større. Jeg er dog åben for det meste, så længe det kan hænge sammen med familielivet og mit politiske hverv. 

Politik

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • rahbek
    rahbek
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • camp 37
    camp 37
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper

    Kalender

    14 Sep.

    Torvedag på Bondegården

    Arrangør: Bondegården i Brande
    Sted: Bondegården Jyllandsvej i Brande
    18 Sep.

    Stolegymnastik med Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brandlundparken i Bikuben
    19 Sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med foredrag "Fra Skagen i nord til Kruså i syd"

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    21 Sep.

    Høstgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådene
    Sted: Brande Kirke
    21 Sep.

    Menighedsmøde Brande

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande
    Sted: Sognegården

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.