Gå til hovedindhold

Vi skal selvfølgelig yde noget – men vi skal også have det sjovt

For 5 år siden tilbød Lotte Hansen at hjælpe med at male gyngestativerne.
Få måneder senere var hun formand for Blåhøj Beboerforening

Af Villy Guldbrand Jensen

På det tidspunkt var Lotte Hansen ny tilflytter til Blåhøj Stationsby.
I dag sidder hun i bestyrelsen sammen med Dennis Mandix, Lennart Madsen, Ronnie Madsen, Frederik Hansen Betina Haugaard og Karina Faartoft.
For to år siden blev de fra Blåhøj Historiske Arkiv gjort opmærksom på at de to Blåhøj byer i år fyldte henholdsvis 100 og 150 år.
- De foreslog at vi markerede jubilæet og den ide var vi straks med på.
Vi kontaktede samtlige foreninger og spurgte om de ville være med, fortæller Lotte Hansen.
Herefter dannede vi et jubilæumsudvalg og så gik vi ellers i gang med at planlægge jubilæet.
En af de ideer vi fik var at arrangere ture rundt til de steder hvor de tre byer – Blåhøj Station, Gammel Blåhøj og Blåhøj Kirkeby var opstået.
Men da jubilæet jo ligger på et tidspunkt af året hvor der både mørkt og koldt, tog vi forskud på glæderne i sommer, hvor der blev arrangeret ture med Peter Frandsen som guide rundt i området.
Det foregik i en veteranbus og blev en stor succes.
Til gengæld blev vi også enige om at vi skulle fejre det med en stor fest.
Normalt har vi Løvfaldsfest på denne tid af året, men vi lavede det om til en jubilæumsfest, og der er solgt 230 billetter på nuværende tidspunkt, så det tegner til at blive en succes.
Om fredagen har vi jubilæumsreception, hvor Blåhøj Skole og 3F synger Blåhøj sangen.
Der vil også være talere og den nye Blåhøj bog vil blive præsenteret.
I hallen er der stande fra de forskellige foreninger og institutioner og om aftenen er der børnediskotek.
Lørdag er der som nævnt stor jubilæumsfest med dilettant og om søndagen afholdes der julebanko.

Stabilt medlemstal
Blåhøj Beboerforening har et stabilt medlemstal.
- Vi ligger på omkring 80 betalende medlemmer ud af ca. 300 husstande, og vi har mange ildsjæle der arbejder for vore byer, og samtidig oplever vi at kommunen bakker godt op om det vi har gang i, fortæller Lotte Hansen, der understreger at foreningen er for alle tre Blåhøj byer.
- Desværre har vi ikke medlemmer i bestyrelsen fra Gammel Blåhøj og Blåhøj Kirkeby, men det håber jeg kommer til at ske, fortsætter Lotte Hansen. Vi arbejder i bestyrelsen for alle tre byer, og kunne sidste år indvie en ny legeplads i Gammel Blåhøj og i 2018 skulle vi gerne indvie Fællesparken i Blåhøj Stationsby.

Blåhøj er her også om 100 år
Lotte Hansen er overbevist om at Blåhøj også er på landkortet om 100 år.
Med alle de ildsjæle vi har og med en hal og en skole der kører supergodt, ser jeg fortrøstningsfuldt på fremtiden.
Ikke mindst fordi vi også ser at de huse der bliver sat til salg også bliver solgt.
Og at vi føler vi får anerkendelse fra Ikast-Brande kommune omkring de ting vi har gang i, slutter formanden for Blåhøj Beboerforening Lotte Hansen, der nu glæder sig til festlighederne i den kommende weekend

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • camp 21
    camp 21
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • MES
    MES
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Søby Musical
    Søby Musical

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.