Gå til hovedindhold

Verdensmålsgavl afsløret

Med et klip af en godt 40 meter lang hæklet snor blev Brandes første verdensmålsgavl - og angiveligt verdens første tekstile gavlværk - lørdag formiddag afsløret.

Kunstneren bag værket er Nina K. Ekman, som har taget udgangspunkt i det 9. verdensmål: industri, innovation og infrastruktur.

Med hjælp fra flere hundrede kvinder - og en enkelt dreng, fortalte hun - har hun samlet mere end 5.000 strikkede, hæklede og tuftede lapper til "Plant takeover", som er titlen på verdensmålsgavlen, der er placeret på gavlen ved Hotel Dalgas.

Flere hundrede mennesker var i det smukke sommervejr mødt frem til afsløringen på Dalgas Torv, hvor både Søren K. Nielsen fra Brande Citys udvalg for sport og kultur, byrådsmedlem Rune Lyager (FL) og Ikast-Brande Kommunes kulturkonsulent, Carsten Jensen, udover kunstneren selv holdt tale.

- Den har allerede hængt der i fem dage - mon ikke den holder fem år, spurgte Nina K. Ekman med et smil fra terrassen ovenfor det lille torv, inden en række af de strikkere/hæklere, der har leveret lapper til gavlværket, sammen med kunstneren klippede den hæklede snor.

- Den passer helt fantastisk til vores hotel, konstaterede hotelbestyrer Asger Månsson afslutningsvis. Han lovede at passe godt på værket - og sågar at vande det, hvis det bliver nødvendigt - og han roste samtidig Nina K. Ekman for at have tænkt "det grønne ind i det grønne".

Verdensmålsgavlen i Brande er den syvende af ialt 17 verdensmålsgavle i 17 forskellige jyske byer.

Kultur

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • camp43
    camp43
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • AFTRYK
    AFTRYK
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Billard
    Brande Billard

    Kalender

    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    23 okt.

    AFTRYK - en fejring af fællesskabet

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes kommende Kulturhus, Storegade 30, Brande
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.