Gå til hovedindhold

Velvære i varmt vand - også i sommervarmen

Af Morten Dickmann

Hvem vil ikke gerne komme af med 30 procent af sin kropsvægt og genvinde noget af- eller helt få førligheden tilbage?

Selvom det har været en varm sommer, er det ikke alle, der tager en dukkert i det kolde vand for at finde velvære. Nej den sande velvære lyder til at blive fundet i varmtvandsbassinet i Brande Svømmecenter, i hvert fald hvis man har nogle fysiske skavanker, som plager en.

- Jeg er i stand til at holde smerterne nede, og jeg har reduceret mit smertestillende medicinforbrug, siden jeg begyndte til bassintræning. Holder jeg bare tre ugers pause, kan jeg mærke at smerterne tager til igen og bliver meget værre, siger Tove Christensen.

Tove Christensen bor i Videbæk og kører til brande en gang om ugen for at deltage til bassintræning. Hun har leddegigt og oplever meget smertelindring og får bedre bevægelsesmuligheder, når hun kommer under i det 34 grader varme vand.

14 hold om ugen

Dorthe Nielsen er holdleder for bassintræningen. Hun er fysioterapeut og holder til på Chr. Bergsvej, når hun ikke er at finde i varmtvandsbassinet. Her har hun har 14 hold om ugen og fortæller, at deltagerne på holdene ofte har en kombination af behandling på klinik og i varmtvandsbassin.

- Det er nemmere at bevæge sig i vandet. Faktisk vejer man omkring 30 procent mindre i vandet, og varmen hjælper til at lindre smerterne og give yderligere bevægelsesfrihed. Nogle kan ikke gå på land, men så kommer de i bassin og får førligheden tilbage, siger hun.

Varmt vand med livskvalitet

Svend Aage Pedersen fra Brande har været med til bassintræning i 15 år. Han fik brug for det varme vand og træningen, efter at han blev ramt af en blodprop, og kroppen ikke helt var, som den var engang.

- Jeg har rigtigt meget glæde af at deltage her. Uden træningen kan jeg mærke, at kroppen slet ikke er, som den plejer, siger han.

I varmtvandsbassinet træner også folk som helt har mistet en del af deres førlighed. En af dem er Bjarne Dueholm. Han er lam fra ryggen og ned efter en kronisk betændelse i rygraden, men det forhindrer ham ikke i at deltage på holdet og få rørt kroppen.

- Det at deltage i varmtvandsbassinet giver mig mere livskvalitet og velvære end hjemmehjælpen, der besøger mig derhjemme. Det har gjort mig frisk og meget selvhjulpet derhjemme, og jeg tror, at jeg ville have siddet på et plejehjem, hvis det ikke var får fysioterapi og bassintræning, siger han.

 

 

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • MES
    MES
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • camp 20
    camp 20
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.