LÆSERBREV af Bruno Ostenfeldt Jensen 

Jeg læste et opslag lagt ud af Rune Lyager.

Og det rejser et større spørgsmål end bare en studietur.

For tidligere sagde Rune og Fælleslisten nej til turen til Skotland.

Ikke bare nej, men et principielt nej.

Et nej baseret på værdier.

Et nej baseret på prioritering.
Et nej hvor man sagde, at politikere ikke skulle bruge penge på sig selv.

Et nej hvor man blev hjemme og stod på mål for, at arbejdet skulle løses i kommunen når andre politikere rejste til Skotland. 

Det blev kaldt moral.

Nu er beløbet 700.000 kroner.

Nu siger Rune ja.

Og forklaringen er, at der er penge.

Så lad os være helt ærlige:

Det er ikke moral.

Det er timing.

For et principielt nej er ikke noget, man ændrer, bare fordi det bliver muligt.

Ellers er det ikke et princip.

Så er det en holdning, der følger pengene.

Og så er der noget endnu mere alvorligt:

Klima og CO2.

Vi har en kommune, der taler højt om klima.

Som presser landbruget.
Som stiller krav til borgere og erhverv.

Men når det handler om byrådet selv, så sender man en stor delegation med fly til Finland.

30 plus personer.

Fly, hotel og transport.

Det giver et betydeligt CO2 aftryk.

Det ved alle.

Alligevel bliver det ikke nævnt med ét ord.

Så hvad er budskabet?

Hvordan vil man forklare en landmand, at han skal reducere sin udledning?

Hvordan vil man forklare en arbejder, der hver dag pendler til job, at fælleskørsel bliver gjort til en nødvendighed for klimaet?

Når mange i virkeligheden ikke har et reelt alternativ og bare prøver at få hverdagen til at hænge sammen.
Når kommunen samtidig selv vælger den løsning med det største aftryk!

Det hænger ikke sammen.
Krav mister deres tyngde, når man ikke selv lever efter dem.
Troværdighed starter med egne handlinger.

Og så er der det grundlæggende:
Det er ikke jeres penge Rune. 
Det er borgernes.

700.000 kroner.

Penge der kunne være brugt på:

Ældre der har brug for oplevelser.
Handicappede der sjældent kommer ud
Borgere som kæmper med hverdagen.

Men i stedet vælger man sig selv.

Og kalder det en investering.

Hvis det virkelig handlede om beredskab,
så kunne man pege på konkrete mangler i kommunen.

Hvis det virkelig handlede om ansvar, så startede man med sig selv.

Hvis det virkelig handlede om moral, så havde beslutningen været den samme som sidst.

Det her er ikke en studietur.

Det er et valg.

Og det valg viser meget tydeligt, at principper gælder lige ind til det bliver bekvemt at bryde dem.