Gå til hovedindhold

Vandrerhjemmet sendes i udbud

Økonomi- og planudvalget godkendte på sit møde onsdag vicekommunaldirektør Flemming Storgaards indstilling om at udbyde vandrerhjemmet i Brande til salg.

Teknisk Område har udarbejdet udbudsmateriale på vandrerhjemmets fire bygninger, som udbydes til salg samlet, og det understreges i materialet, at der kun er mulighed for at købe bygningerne (selve vandrerhjemmet, Det gamle sygehus, Åparken og forpagterboligen), mens leje ikke er en mulighed.

Planen er at afholde åbent hus for interesserede købere, som selv skal henvende sig til kommunen for at få oplyst tidspunktet.

Køberen må ikke videresælge ejendommen, men er til gengæld pligtig til at tilbyde Ikast-Brande Kommune at tilbagekøbe det omhandlede areal/bygninger for en købesum svarende til det beløb, arealet/bygningerne købes til. Det gælder også, hvis der senere udstykkes et areal fra ejendommen, og desuden kan andre, ikke nærmere specificerede bestemmelser komme på tale, såfremt arealet senere sælges til for eksempel boliggrunde.

Tilbudsgiverne skal desuden være indforstået med, at de er bundet af deres tilbud frem til årets udgang. Såfremt der til den tid ikke er indgået en endelig købsaftale, er køber ikke længere forpligtet af sit tilbud.

Bedømmelsesudvalget, som skal vurdere de indkomne tilbud, sammensættes af hele økonomi- og planudvalget, planchef Karina Kisum og chefen for drift- og anlæg, Gunvor Winther, og vurderingen skal efter planen ske på et møde d. 17. august.

Efterfølgende vil først økonomi- og planudvalget og derefter det samlede byråd i løbet af september skulle tage politisk stilling til bedømmelsesudvalgets indstilling.

Inden vandrerhjemmet sendes i udbud, skal planen dog først godkendes af byrådet, som mødes på mandag.

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af MArianne Sommer (ikke efterprøvet) den søn, 23 apr 2017 - 09:57

Har jeg misforstået noget i ovenstående????? Betyder klausulerne, at hvis man investerer i bygningerne og forbedrer dem, at kommunen så forlanger at kunne købe bygningerne tilbage til samme pris som køberen har givet???? HVIS det er tilfældet, er det vel en måde at signalere, at man egentlig IKKE ønsker at sælge????? Der er vel ingen normale mennesker, der vil smide penge i et projekt og så ikke få dækket sin investering dækket ved salg? ENdda i bygninger, som kommunen SELV, har vurderet for dårlige at bo ? Jeg er forvirret!

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp 31
    camp 31
  • Biomar
    Biomar
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    08 aug.

    Søby Marked

    Arrangør: Søby Brunkuls Museum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Henring
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.