Gå til hovedindhold

Undskyld Blåhøj!

Fælleslistens Lotte Stoltenborg undskyldte på forhånd overfor borgerne i Blåhøj, inden et byrådsflertal mandag besluttede at give tilladelse til at opstille tre 167,5 meter høje vindmøller i Karstoft Ådal øst for Blåhøj for enden af Buelundvej tæt på kommunegrænsen mod Vejle.

- Er borgerne i Blåhøj dårligere end borgerne i Gludsted, spurgte Dansk Folkepartis Bo Sand Kristensen med henvisning til, at byrådet i starten af året lyttede til de massive protester fra borgerne i Gludsted mod planerne om at etablere et nedknusningsanlæg til beton på den tidligere maskinstation udenfor byen.

Også Venstres Carl Jensen forsøgte en sidste gang uden held at råbe sine partifæller siden skiftet fra Fælleslisten kort før valget i 2017 op.

Hverken i de i alt 68 høringssvar, der er indkommet i sagen, eller på de borgermøder, der er blevet afholdt undervejs, er han stødt på noget, der minder om lokal opbakning til projektet. Netop den lokale opbakning var ellers et af de kriterier, der skulle være opfyldt ifølge det vindmøllekodeks, et enigt byråd vedtog i juni 2019.

Socialdemokratiets gruppeformand og borgmesterkandidat, Kasper Pauli Pedersen, så helt anderledes på tingene. Normalt går skillelinjen mellem de blå og de røde partier, men her så socialdemokraten i stedet en grøn/sort akse tværs gennem byrådet med hans eget parti som et af de grønne.

Efter godt en halv times følelsesladet debat blev vindmølleprojektet godkendt med stemmerne 15 for og 8 imod. For stemte Socialdemokratiet, syv Venstrefolk samt to DF'ere, mens Fælleslisten, De Konservative, Venstres Carl Jensen og Lars Lyhne samt Bo Sand Kristensen (DF) stemte imod.

Læs meget mere om debatten i byrådssalen i næste uges udgave af Brande Bladet.

Politik

Kommentarer

Indsendt af Ole Bertelsen (ikke efterprøvet) den tir, 14 sep 2021 - 13:31

Så store vindkraftværker skal til havs. De hører ikke hjemme i befolkede egne.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Agroland
    Agroland
  • camp 36
    camp 36
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.