Gå til hovedindhold

Ulven skabte debat i Fasterholt

Der var lagt op til en aften med facts, fordomme og frygt, da ulve-entusiast Thomas Boesdal kiggede forbi Fasterholt Forsamlingshus fredag den 7. april
Godt 50 ulve-interesserede – og måske endda et par skeptikere – var mødt op for at få del i Thomas Boesdals store viden om ulve. Og han delte rundhåndet ud. Det blev til tre timers interessant rundtur i ulvenes univers.
- Jeg synes, at vi mangler en konstruktiv debat om ulven her i Danmark. Jeg vil meget gerne være med til at sætte spørgsmålstegn ved jeres billede af ulven, indledte Thomas Boesdal sit foredrag.
Så beredt med fakta, tydelig fascination og en god portion humor gjorde han netop det. Thomas Boesdal formåede at udfordre både jægernes, landmændenes og naturelskernes viden og holdninger – og samtidig mane flere fordomme til jorden.
- Mange jægere frygter, at ulvene vil nedlægge alt vildt i skovene. Men med statistik og erfaringer fra Tyskland kan man regne ud, at om der så var 100 ulve i Jylland, ville de ikke kunne holde krondyr-bestanden fra at vokse. Så den holder altså ikke, forklarede Thomas Boesdal.
Thomas Boesdals entusiastiske oplæg smittede af på publikum, og snakken fortsatte livligt rundt ved bordene, da de fremmødte kunne tanke op med landgangsbrød, kage og kaffe midtvejs i foredraget. Da ulve-entusiasten efter anden runde med billeder og anekdoter sluttede sit foredrag, kvitterede publikum for en spændende aften med klapsalver.
Fasterholt Forsamlingshus stod bag foredraget med Thomas Boesdal.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp 31
    camp 31
  • Biomar
    Biomar
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    08 aug.

    Søby Marked

    Arrangør: Søby Brunkuls Museum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Henring
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.